Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Fremtidens forbrugeradfærd: Grøntsager ser bare bedst ud på Instagram (og stenaldermanden er død)



5. februar 2018

Grøntsager er trendy, stenalderkosten er død og kød bliver en topping fremfor hovedingrediensen i vores måltider fremover.



Det er nogle af de tendenser, der er ved at ændre vores forbrugsmønstre. Fremover vil de blive mere bæredygtige, men kun så længe det ikke sker på bekostning af smag eller interesse for internationale køkkener.




Der var engang, hvor det var normen at gå efter den bagerste mælk i supermarkedets køleskab, spise kød uden hensyn til miljøet, gå uden om de krogede agurker og vælge spanske fremfor danske tomater, hvis de var billigere.

Sådan er det ikke længere, i al fald ikke i storbyerne, og den udvikling vil brede sig til de fleste forbrugere med tiden. Det er meldingen fra fødevareorganisationer, fremtidsforskere, madkonsulenter og anti-madspildsorganisationer, der alle oplever et øget fokus på og ønske om at være ansvarlige forbrugere.

»Folk vil virkelig gerne være med til at passe på kloden, men de har manglet en måde at gøre det på. Nu hvor man har mere viden om emnet, så er fokusset på bæredygtighed blevet en del af folks indkøbsmønstre og tankegang om mad, og det fokus bliver kun større fremover«, siger kokken og madkonsulenten Rasmus Bredahl, der i årevis har fulgt trends indenfor fødevarer og gastronomi.

Forbrugerne går i stigende grad efter at begrænse deres madspild, spise lidt flere grøntsager og lidt mindre kød og gå efter de lokale råvarer, og det er både af hensyn til kloden, smagen, pengepungen og deres egen sundhed fortæller den danske madkonsulent.

Han rejser ofte til New York for at opleve de tendenser, der med tiden vil komme til Danmark, og her oplever han, at der er endnu mere fokus på bæredygtighed end hjemme i Danmark.

Det ser han blandt andet ved, at restauranter og cafeer har mere fokus på grøntsager, og at kød bruges som en topping fremfor hovedingrediens. Desuden oplyses der om køds klimaaftryk, og om i hvor høj grad råvarerne er lokale, og så ses et stort fokus på økologi.

Det fokus vil langsomt sive over Atlanterhavet, mener han.

»Det har generelt været sådan, at det, der er moderne i New York, tager et stykke tid om at komme til Danmark. De sidste par år har Danmark taget et kulinarisk kvantespring, så der går ikke længere så længe, som der plejede at gøre, men vi er lidt forsinkede«, siger han.

Også Selina Juul, der i 10 år har arbejdet på at gøre danskerne mere bevidste om madspild gennem forening Stop Spild Af Mad, fortæller, at de oplever et øget fokus.

»I år har vi været på banen i 10 år, og vi kan virkelig mærke en forskel. Selv Kongehuset har fokus på madspild nu, ligesom hver eneste supermarked i dag har en madspilds-strategi, der er flere initiativer om at bruge overskudsmad til hjemløse, og vi har samarbejdet med tre regeringer i træk om emnet. Folk er virkelig blevet mere bevidste om det«, fortæller Selina Juul om foreningens arbejde.

I 2017 fik foreningen lavet en undersøgelse af Danmarks Statistik, hvor folk blev spurgt, om de var blevet mere bevidste om madspild i forhold til året før. Hele 44 % svarede ja.

Valgfrie måltidskasser reducerer madspild!


RetNemt Måltidskasser leverer sunde og nemme måltidskasser lige til døren. Du får opskrift og alle de friske råvarer – i afpassede mængder - du skal bruge for at lave retten. På ½ time har du et velsmagende aftensmåltid fyldt med vitaminer og mineraler.

Hos RetNemt kan du vælge mellem 10 nye og forskellige retter hver uge med afpassede mængder til 2, 3, 4 eller 6 personer og du vælger selv til hvor mange dage – sådan reducerer du madspildet! Vil du vide mere om hvordan det virker kan du læse mere her.


Finanskrise og klimamøde har skabt øget fokus

Både Selina Juul og Rasmus Bredahl peger på to faktorer, der har været afgørende for det øgede fokus: Finanskrisen og FN-klimatopmødet i København i 2009.

»Efter finanskrisen, der begyndte i 2008, kom der større global forståelse for, at vi skal passe på verden, og mere fokus på, hvad den enkelte kan gøre. Bæredygtighedsdebatten blussede op overalt, også på madområdet. Som en modreaktion til tiden før finanskrisen, hvor folk levede meget dekadent, blev mådehold moderigtigt, og det kan man blandt andet se på fokusset på madspild og bæredygtigt forbrug«, siger Rasmus Bredahl.

Det nikker Selina Juul genkendende til.

»Den bølge, der kom omkring finanskrisen i 2008 og klimatopmødet i København året efter, har været medvirkende til, at folk er blevet mere nøjsomme. De tænker først og fremmest på at spare penge ved at leve lidt mere nøjsommeligt, men det har jo en klimamæssig effekt alligevel«, siger hun.

Trendsætterne viser vej

I 2017 lavede Landbrug & Fødevarer en rapport, der analyserede fremtidens fødevaretrends.

Den understøtter meldingerne fra Rasmus Bredahl og Selina Juul. Rapportens forskere konkluderede, at der er otte trends, der er ved at ændre vores forbrugsmønstre: Gennemsigtighed, ren mad, fri for-produkter, mådehold, ansvarligt forbrug, bæredygtighed, vækst i antallet af flexitarer og flere foodies. Ud af de otte handler tre om bæredygtighed, klimapåvirkning og ansvarlighed som forbruger.

For det første vil vi i stigende grad gå efter lokale råvarer, både fordi vi opfatter dem som bedre kvalitet, og fordi det fører til en reduktion af transporttiden og dermed madvarernes klimaaftryk.

Derudover vil vi fremover i højere grad lade os guide af mådehold, og mens vi stadig vil spise god mad, nyde en god bøf og efterspørge høj kvalitet, så vil vi gøre det i mindre grad – faktisk forventer Landbrug & Fødevarer, at ikke bare vores madspild men også vores samlede madforbrug vil falde.

»Der kommer flere forbrugere, der lejlighedsvist fravælger kød ud fra ønsket om at skåne miljøet og leve sundere. Når kød vælges til, vil kvalitet og god dyrevelfærd veje tungt i valget ved køledisken. Mådeholdet vil desuden komme til udtryk i et større fokus på madspild. Forbrugeren er blevet mere bevidst om ikke bare økonomiske men også miljømæssige konsekvenser ved at smide mad ud«, skriver organisationen i rapporten.

Generelt vil vi gå mere op i at være ansvarlige forbrugere og sætte os mere ind i, hvordan vores madvaner påvirker os selv, vores økonomi og kloden:

»Især blandt trendsætterne ses en større bevidsthed om de forhold, hvorunder maden er produceret – og bekymringer om aspekter som unfair produktionsvilkår, uhensigtsmæssig miljøpåvirkning og manglende dyrevelfærd er noget, der vil fylde mere og mere«.

Rasmus Bredahl fortæller, at det i USA primært er i storbyerne, at tendenserne er klare, og at det samme i lidt mindre grad gør sig gældende i Danmark. Det store fokus på at forbruge ansvarligt, spise sundt og skære ned på kødet spiller en langt større rolle blandt storbyens trend-bevidste beboere end på landet og i provinsen.

Ikke kun altruisme

Ligesom fokusset på madspild delvist har været succesfuldt, fordi det kan spare folk penge, så nyder bæredygtighedsfokusset i forhold til madvaner også godt af, at der generelt er sammenhæng mellem, hvad ernæringseksperterne anbefaler, og hvad der er godt for kloden.

De seneste år er der i stigende grad kommet fokus på, at meget proteinrige diæter som stenalder- eller palæo-kosten er lige så hårde for vores kroppe som planeten – der er lavet flere undersøgelser, der viser, at meget proteinrig kost kan øge risikoen for kræft, og der er skrevet flere kronikker, bøger og FN-rapporter om, hvordan vores kødforbrugs store klimaaftryk er ødelæggende for planeten.

I dag er en af de dominerende trends både på den gastronomiske scene, og når det kommer til sundhed at spise flere grøntsager og mindre kød, og især at tænke på kød som en topping snarere end måltidets hovedingrediens - den rolle tilhører nu grøntsagerne.

»At skære ned på kødet uden at skære det helt væk er en kæmpestor bølge i USA, og den kommer helt klart også til Danmark. Det sker både ved at lade grøntsager være hovedretten og have kød som en topping eller side order, som man ser på flere caféer og restauranter, og så også ved at bruge planteerstatning for kød«, siger Rasmus Bredahl.

Han fortæller, at det faktisk er blevet decideret uhipt at spise store mængder kød, mens alt fra hippe caféer til Instagram nu vrimler med farverige salater, smukt anrettede poke bowls - Stillehavsinspirerede anretninger med rå grøntsager og rå fisk - og fine desserter:

»Det er lidt samme udvikling som med rygning eller ikke-økologiske madvarer, og det betragtes som lidt tilbagestående at sidde og fråde en stor fed bøf. Bøffen er blevet pendanten til firhjulstrækkeren, der før finanskrisen virkede cool og bagefter ret kikset«, siger han.

Udviklingen nyder blandt andet godt af, at der er kommet mere fokus på at få grøntsager til at smage godt.

Folk vil ikke spise flere grøntsager og mindre kød, hvis det sker på bekostning af smagen eller nysgerrighed overfor internationale køkkener, men kun så længe det smager og ser lige så godt ud, som det er for kloden og kroppen. Men uanset om det er de mere egoistiske hensyn til pengepungen og taljemålet eller de altruistiske overvejelser om dyrevelfærd og klimaet, så er resultatet det samme. I de amerikanske storbyer spiser man mindre kød, og det er godt for klimaet.

»Det er svært at sige, om folk gør det af hensyn til deres egen sundhed eller miljøet. I de fleste tilfælde tror jeg netop, det er fordi, man kan gøre noget godt for begge dele, at den her trend har så godt fat, og at den kommer til at leve længere end palæo-trenden, som ikke tiltalte nær så mange«, siger kokken og madkonsulenten.

Valgfrie måltidskasser reducerer madspild!


RetNemt Måltidskasser leverer sunde og nemme måltidskasser lige til døren. Du får opskrift og alle de friske råvarer – i afpassede mængder - du skal bruge for at lave retten. På ½ time har du et velsmagende aftensmåltid fyldt med vitaminer og mineraler.

Hos RetNemt kan du vælge mellem 10 nye og forskellige retter hver uge med afpassede mængder til 2, 3, 4 eller 6 personer og du vælger selv til hvor mange dage – sådan reducerer du madspildet! Vil du vide mere om hvordan det virker kan du læse mere her.