Hvad er dette?

Sådan forvandler du dit madspild til bedre økonomi, samvittighed og taljemål

19. februar 2018

Det er langt fra kun klimaet, du gør en tjeneste ved at begrænse dit madspild; både din pengepung og dit taljemål kan også nyde godt af indsatsen. Vi guider til, hvordan du kan blive bedre til at reducere dit madspild derhjemme.

Når snakken falder på madspild og det generelle spild af ressourcer, er der masser af kilder til dårlig samvittighed:

I andre dele af verden er der mangel på mad, der er de kuldsejlede planer om at få spist flere af de indkøbte grøntsager og ikke mindst de røde bøffers påvirkning af klimaet.

De fleste af os har som barn fået at vide, at det er vigtigt at spise op, fordi der er sultne børn i Afrika.

Hvor mange mennesker forventer FN, at vi er i 2050?
Vi producerer faktisk allerede fødevarer nok til at brødføde fremtidens befolkningstal. En tredjedel af den mad, der bliver produceret går nemlig til spilde - hvert år.

Mange har også haft dårlig samvittighed over at smide de sunde grøntsager og gode intentioner ud, fordi de fik lov til at ligge lidt for længe i køleskabet.

Og hele debatten om genmodificeret kød og kødproduktionens klimaaftryk fået mange til at tænke på, hvordan deres højtelskede røde bøffer påvirker klimaet.

Hvor mange kilo korn kræver det at producere et kilo oksekød?
Ifølge Fødevareinstituttet er danskerne et af de folkefærd, der spiser mest kød. Hver dag spiser en gennemsnitsdansker knap 150 gram kød - især af det røde.

Det behøver dog ikke være ren og skær dårlig samvittighed, der kendetegner danskernes forhold til madspild. Det er nemlig ikke kun klimaet, man gør en tjeneste ved at begrænse sit madspild - der er også meget at hente både økonomisk og sundhedsmæssigt ved at begrænse det.

Hvor mange penge smider vi mad ud for om året pr husstand?
Et af tricksene til at undgå at købe mere mad, end der bliver spist, er at gå uden om fysiske indkøb på tom mave og blive bedre til at planlægge sine indkøb.

Ifølge en rapport fra Landbrug & Fødevarer smider en gennemsnitlig dansk familie mad ud for 7.200 kr. hvert år, mens Fødevarestyrelsen mener, at tallet er tæt på 10.000 kr. Og det er netop de ærgerlige penge, der er den største drivkraft, når familier beslutter sig for at forsøge at få has på madspildet.

»Folk glemmer at udnytte al den mad, de allerede har på hylderne, og det er et kæmpe spild, især økonomisk. Det er den økonomiske bevidsthed og ikke så meget hensynet til klimaet, der gør, at folk nu har mere fokus på det«.

Besparelse i kroner
Dagligt
 
kr.
Månedligt
 
kr.
Pr. år
 
kr.
antal i husstand
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Udregningen tager udgangspunkt i, hver dansker ifølge Landbrug og Fødevarer gennemsnitligt smider 47 kilo spiselig mad ud om året svarende til 11,6 milliarder kroner. Det betyder, at en gennemsnitlig familie med to voksne og børn smider mad ud for 7.200 kroner årligt. Der tages ikke højde for forskellen mellem børn og voksne.

Valgfrie måltidskasser reducerer madspild!

RetNemt Måltidskasser leverer sunde og nemme måltidskasser lige til døren. Du får opskrift og alle de friske råvarer – i afpassede mængder - du skal bruge for at lave retten. På ½ time har du et velsmagende aftensmåltid fyldt med vitaminer og mineraler.

Hos RetNemt kan du vælge mellem 10 nye og forskellige retter hver uge med afpassede mængder til 2, 3, 4 eller 6 personer og du vælger selv til hvor mange dage – sådan reducerer du madspildet! Vil du vide mere om hvordan det virker kan du læse mere her.

Sundere at spise op

Mens de økonomiske gevinster er til at tage og føle på, kan det virke mere paradoksalt, at man ved at spise op og begrænse sit madspild kan få et lavere taljemål. Men faktisk vil man ved at undgå madspild udover at få mere luft i økonomien sandsynligvis også leve sundere.

Flere undersøgelser af, hvad danskerne smider ud – den ene udført af Econet for Føtex og den anden lavet for Karolines Køkken af Epinion – viser nemlig, at det især er frugt, grøntsager, flydende mælkeprodukter og æg, som danskerne smider ud.

Hvor mange tons mad går der hvert år til spilde i Danmark?
Ser man på de industrialiserede lande samlet spilder vi årligt 670 millioner ton, mens udviklingslandene står for 630 millioner ton.

Kigger man på listen over de produkter, ernæringseksperter gerne vil have danskerne til at spise mere af, vil man finde en hel del ligheder.

»Det er ofte grøntsagerne, der får lov til at ligge og blive gamle i køleskabet, mens vi er bedre til at få brugt kød og fisk«, siger Rasmus Bredahl, der er kok og madkonsulent.

»Vores madlavning og vores måltider er stadig ret fokuserede på kødet, mens vi generelt ikke er så gode til at få brugt vores grøntsager, især på lækre måder. Det kommer til at ændre sig fremover, hvor trenden med måltider, hvor kødet er en topping fremfor hovedingrediensen, også vil komme til Danmark. Det er både godt for madspildet og økonomien«, siger han.

Hvor stor en del af os syntes i 2017, at vi var blevet mere bevidste om vores madspild i forhold til året før?
Økonomi er typisk en afgørende årsag til, at vi begynder at fokusere på at reducere vores madspild, men der er flere fordele - heriblandt en smallere talje og hensynet til klimaet.

Og nå ja, så er der det med samvittigheden. Madspild er et stort problem på verdensplan, og det bliver endnu større fremover, når en hurtigt voksende verdensbefolkning skal brødfødes. De vestlige lande og udviklingslandene smider lige meget mad ud, men mens det i udviklingslandene er i produktions- og transportfasen, at størstedelen af maden smides ud, så er det i vestlige lande primært hos forbrugerne, at madspildet sker.

Hvor stor en del af madspildet kommer fra forbrugeren?
240.000 tons kommer fra vores køkkener, mens supermarkederne ifølge en rapport fra Miljøministeriet står for 160.000 tons. Resten kommer fra produktion, servicesektoren og storkøkkener.

Det gælder også i Danmark, hvor forbrugerne står for den største enkeltstående post i landets madspild; 36 % af de over 700.000 tons, der hvert år er i madspild, kommer fra forbrugerne.

9 gode råd til at begrænse dit madspild

Der er altså al mulig grund til at sætte ind mod madspildet. Vi guider til, hvordan du kan gøre det.

1. Planlæg jeres indkøb

Uplanlagte indkøb på vej hjem fra arbejde, hvor man ikke lige har styr på, hvad der allerede ligger i køleskabet, bærer ifølge Selina Juul en del af skylden for forbrugernes store madspild i Danmark.

Planlæg i stedet jeres indkøb og sørg for at tømme og have overblik over jeres køleskab, inden I sætter kursen mod indkøbet.

2. Undgå fysiske butikker på tom mave

For at undgå at blive fristet af mængderabatter, sukkerholdige varer og andre ting, du ikke har brug for, kan det være en idé at gå uden om at shoppe i fysiske butikker, især når du er sulten.

Selina Juul opfordrer til at tage alternative metoder i brug: Man kan enten shoppe, når sulten er stillet, og man ikke så nemt bliver fristet, eller bruge alternativer som måltidskasser eller  supermarkedernes leveringstjenester.

3. Lad teknologien vise dig vej

Der er flere apps, der hjælper med at begrænse madspild.

Udover holdbarheds- og opskriftsapps, som vi kommer ind på nedenfor, så guider apps som Too Good To Go, Mad skal spises og Redmaden dig til tilbud på mad i restauranter og supermarkeder, som ellers ville blive smidt ud, mens Sharefood hjælper folk med at dele mad.

4. Hav samme flow i dit køleskab som supermarkederne har

Kopier det flow, supermarkederne har i deres butikker, og sørg for at stille de gamle varer forrest i køleskabet.

På den måde minimerer du risikoen for, at der ligger ting og bliver gamle, som du havde glemt alt om.

5. Opbevar madvarerne korrekt

Brug tid på at sætte dig ind i, hvordan madvarerne skal opbevares for at holde længst.

Eksempelvis modner frugt hurtigere, hvis den er i kontakt med anden frugt, visse grøntsager – som avokado, tomater, kartofler og bananer – trives bedre udenfor køleskabet end i det, mens andre grøntsager – eksempelvis spinat og salat – varer længst, hvis de er pakket ind i plast og ligger i køleskabet.

6. Sæt dig ind i datomærkningen

Der er stor forskel på datomærkningen. Mens ”mindst holdbar til/bedst før” mest er en opfordring til at tjekke, om maden stadig lugter godt, så skal ”sidste anvendelsesdato” tages anderledes seriøst, fordi du kan blive alvorligt syg af at spise varen.

Brug Fødevarestyrelsens side Tjek Datoen eller appen Holdbarhed til at sætte dig ind i reglerne for, hvor længe din mad kan holde sig.

7. Få inspiration til at gøre resterne lækre

Det kan være svært at sælge restemad til en selv såvel som ungerne, men med lidt fantasi kan rester trylles om til lækre måltider.

»Gør det til en udfordring at bruge resterne til at lave lækre opskrifter«, lyder opfordringen fra Rasmus Bredahl. Du kan også bruge apps som For Resten, hvor du kan få tips til, hvordan du kan bruge dine rester.

8. Lad være med at lave for meget mad

Sammen med grøntsager er rester fra aftensmaden det, vi smider mest ud af.

Lad derfor være med at lave mere mad, end I har brug for, og hvis der er rester, så sørg for at fryse det ned og spise det efterfølgende.

9. Gør som amerikanerne og bed om en doggybag

I USA er doggybags normen, så når man ikke kan spise op på restauranten, beder man bare om at få resten pakket ind og få det med hjem.

Stop Spild Af Mad har indgået et samarbejde med danske restauranter om at indføre doggybags, så det bliver mere normalt at bede om, og madspildet kan mindskes.


Kilder: Stop Spild Af Mad, Madkonsulenten, Fødevarestyrelsen, Landbrug & fødevarer.

Valgfrie måltidskasser reducerer madspild!

RetNemt Måltidskasser leverer sunde og nemme måltidskasser lige til døren. Du får opskrift og alle de friske råvarer – i afpassede mængder - du skal bruge for at lave retten. På ½ time har du et velsmagende aftensmåltid fyldt med vitaminer og mineraler.

Hos RetNemt kan du vælge mellem 10 nye og forskellige retter hver uge med afpassede mængder til 2, 3, 4 eller 6 personer og du vælger selv til hvor mange dage – sådan reducerer du madspildet! Vil du vide mere om hvordan det virker kan du læse mere her.