Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?
Annoncørbetalt indhold

Her er sommerens 10 største hits



11. juni 2018

Sommerens musikalske lydtæppe er ofte solbrændt, sydlandsk og ukompliceret. Men hvem kommer til at stå bag de musikalske landeplager denne sommer? Tjek den nyslåede liste og bliv klogere på sommerhittets solrige anatomi.



Det er endelig blevet sommer.

Folk er glade, solbrændte og frie, og den stemning følger med i de numre, som bliver soundtracket til den mest ventede årstid i Danmark. Til festerne, grillaftenerne og de lange, lyse nætter under åben himmel.

I 1967 var det ikonet Jim Morrison og The Doors, der satte ild til hitlisterne og utallige teenagepigehjerter med 'Light My Fire', som ifølge Billboard blev det største hit den sommer.

Du er muligvis for ung til at huske lige netop den sommer, men måske har du skrålet med på Los del Rios 'Macarena' på Ibiza 1996 eller stået under Rihannas ‘Umbrella’ i sommerregnen i 2007?

Heller ikke? Uanset din alder og generelle musikpræference har du til gengæld med stor sandsynlighed ikke kunnet undgå at lægge øren til den inciterende flamenco-guitar på Luis Fonsis monsterhit 'Despacito', som ødelagde alle hitlister verden over sidste sommer.

Men hvilke numre kommer til at dominere dine sommerfester og dine venners playlister i år?

Streamingtjenesten Spotify har kigget i krystalkuglen og udpeget de numre, som de mener bliver de ti største hits i Danmark denne sommer.

Forudsigelserne bygger blandt andet på sangenes performance på forskellige hit- og spillelister ligesom streamingtjenesten har nærstuderet udviklingen i deres popularitet, blandt andet ved at se på, hvilke sange brugerne tilføjer deres personlige spillelister, mens også den generelle hype i musikbranchen har haft vægt i udpegningen af sommerens potentielle tophits.

I denne artikel kommer vi til at fokusere på de danske hits, men lad os først høre fra nogle, der har været igennem hele møllen med et vaskeægte sommerhit.

Kan skabe morgendagens stjerner

For mens et sommerhit kan være det ubekymrede lydspor til årstidens højdepunkter for lytterne, kan det for musikerne bag være med til at vende karrieren fuldstændig på hovedet.

At man 'sommerhitter' betyder nemlig ikke nødvendigvis, at man går i glemmebogen. Det kan derimod betyde det endelige gennembrud og begyndelsen på noget endnu større.

Det er det danske band Scarlet Pleasure et glimrende eksempel på.

Bandet Scarlet Pleasure har været sommerhit-møllen igennem.

Bandet Scarlet Pleasure har været sommerhit-møllen igennem.

Sidste sommer hittede de med nummeret 'Deja Vu', som er rig på netop den sydlandske varme, som Pelle Peter Jensen fremhæver. Lyrisk går nummeret også sommeren i bedene med spanske señoritas, 'frozen margaritas' og Vespaer i sommernatten.

For Scarlet Pleasure blev hittet ikke blot en flygtig sommerflirt med varmen i toppen af hitlisterne. I stedet blev det deres gennembrud på et tidspunkt, hvor de havde allermest brug for vind i sejlene.

»I 2016 så det hele lidt sort ud. Vi havde udgivet en plade, som fik en lidt lunken modtagelse. Vi følte lidt, at vi var nået dertil, hvor vi havde et skud mere i bøssen, hvis det her skulle blive til noget. Vi forsøgte at eksperimentere med vores udtryk og tænkte en hel masse over, hvordan det i hvert fald ikke skulle lyde«, fortæller forsanger Emil Goll.

»I 2016 så det hele lidt sort ud. Vi havde udgivet en plade, som fik en lidt lunken modtagelse. Vi følte lidt, at vi var nået dertil, hvor vi havde et skud mere i bøssen, hvis det her skulle blive til noget«

Bandet besluttede at tage til Nordsverige, hvor medlemmerne isolerede sig i et sommerhus i to uger for at prøve at få inspiration til ny musik.

»En aften havde vi siddet oppe længe, og midt om natten skulle jeg ud i haven for at pisse. Og mens jeg står derude, får jeg den her melodi ind i hovedet, som jeg synes lyder godt. Så jeg går tilbage og synger den for drengene, Alex lægger et basspor på, og så går det bare hurtigt. Der var en helt særlig stemning over det, især da teksten og den drømmende tekst med de sommerlige ord kommer på«, siger Emil Goll.

De bruger resten af natten i et januarkoldt Sverige på at stykke nummeret sammen. De kan allesammen mærke, at de har fat i noget. Pladeselskabet er også glade, men ifølge Emil Goll tænker de egentlig ikke nummeret som et stort hit, men nærmere som nummeret, der skal bringe bandet ind i varmen igen og bane vejen for det store hit.

Men det går hurtigere end først antaget. 'Deja Vu' får fat i sommerlandets lyttere, nummeret vinder en Danish Music Award for 'årets danske hit', og solen skinner igen på Scarlet Pleasures karriere.

»Det er det nummer, der ender med at gøre hele forskellen for os. Vi sad og fulgte med og kunne se, hvordan det bare kravlede op ad hitlisterne fra dag til dag. Det gav os en helt ny forventning til fremtiden«.

Men selv om det er fristende at forsøge at lave hittet igen i en anden udgave, så er det en sti, de vil prøve at lade være at trampe for meget til, fortæller Emil Goll.

"Kort tid efter kom 'Despacito', og jeg har tit tænkt på, om vores nummer var blevet et hit, hvis vi nu ikke havde haft de spanske ord med. Men vi har forsøgt ikke at lade os påvirke i forhold til nye numre. Vi elsker det catchy og poppede, og det er især dejligt om sommeren, men vi gider ikke at lave en kopi. Det bliver for kalkulerende, og så bliver det mere hjerne end hjerte«.

Til gengæld har 'Deja Vu' været med til at ændre den måde, de skriver musik på i dag.

»Oplevelsen med at skrive det nummer har gjort os mere umiddelbare i vores sangskrivning i dag. Vi prøver at jagte fornemmelsen i stedet, den dér gut feeling«

»Oplevelsen med at skrive det nummer har gjort os mere umiddelbare i vores sangskrivning i dag. Vi prøver at jagte fornemmelsen i stedet, den dér gut feeling«.

(Artiklen fortsætter under listen)

Sommerhits 2018

Her er listen over sommerens store hits


Spotify Sommerhits


Spotify har kigget i spåkuglen og forudset, hvilke hits vi kommer til at danse til under sommerens varme himmel i år.


Se Top-10 numrene her, eller klik på billedet og hør hele playlisten.


1.

Calvin Harris – One Kiss (feat. Dua Lipa)



Den skotske dj-komet Calvin Harris får hjælp af det 21-årige engelsk-albanske stjerneskud Dua Lipa til dette fængende nummer, som af Spotify spås til at blive den største landeplage denne sommer.


2.

KESI - Kom Over



Oliver Kesi kom fra hiphoppens verden, men er i de sidste år blevet noget blødere i udtrykket og er i dag en af landets største popstjerner med det ene hit efter det andet på samvittigheden. ’Kom Over’ bliver højst sandsynligt det næste i rækken.

3.

Hennedub, Gilli, Lukas Graham - Holder Fast



Hennedub er Kesis faste producer og får til dette nummer hjælp fra Danmarks pt. største popstjerne Lukas Graham og den fremadstormende rapper Gilli.

4.

Bro - Sydpå



Bros lette pop-calypso skal nok gå rent hjem i sommervarmen, og dette nummer kredser på spidsfindig vis om både sommer, sol og sex, og ikke så underligt har det da også været titelsangen til dette års udgave af Paradise Hotel.

5.

Post Malone - Better Now



Den heftigt tatoverede rapper Post Malone har været et stort hit i USA, siden han i 2015 slap nummeret ’White Iverson’ og senere debuten ’Stoney’, som blev et storsælgende album det år.

6.

Gilli - Mon P'tit Loup



Danske Gilli fik sit kommercielle gennembrud i sommeren 2015 med singlen ‘C’est La Vie’ og har siden sommerhittet med ‘Rica’, der er produceret i samarbejde med Sivas og Kesi og løb med en Danish Music Award for ‘Bedste Danske Udgivelse’ i 2017.

7.

Christopher - Bad



Christopher behøver efterhånden ikke nærmere introduktion, og den unge mand med den høje, lyse tenor og den flotte fysik kan vel roligt kaldes det bedste bud på en dansk Justin Timberlake.

8.

NOTD, Bea Miller - I Wanna Know



NOTD består af to unge svenske knægte, som endnu går i gymnasiet sammen, men som ikke desto mindre allerede har lavet officielle remixes af hits fra superstjerner som Ed Sheeran, Sia og Fergie. På deres eget nummer får de her vokalhjælp af sangerinden Bea Miller.

9.

Clara - Foolish



Den blot 17-årige Claras første single ‘What They Say’ udkom og hittede sidste år. Århusianerens nyeste pop-single ‘Foolish’ er hendes sjette udgivelse, som hun enten selv har skrevet eller været co-writer på.

10.

Sean Paul, David Guetta, Becky G - Mad Love



Et samarbejde mellem en dancehall-stjerne, en super-dj og en ung og fremadstormende skuespiller og sangerinde har resulteret i dette iørefaldende nummer, som næsten kun kan gå hen at blive et hit til sommerens fester.

Spørger man dj og radiovært Pelle Peter Jensen, hvis stemme du højst sandsynligt kender fra P3-programmerne 'Lågsus' og 'Sovsen', er han ikke i tvivl om, hvad der definerer et sommerhit.

Sangerinden Clara er med på årets Spotify-liste. Nummeret er hendes sjette udgivelse, som hun har været co-writer på eller selv har skrevet. Foto: PR

Sangerinden Clara er med på årets Spotify-liste. Nummeret er hendes sjette udgivelse, som hun har været co-writer på eller selv har skrevet. Foto: PR

»For mig skal et sommerhit have lyden af noget sommerligt. Uanset om du sidder i Nuuk eller på Mallorca, så skal du kunne lukke øjnene og få følelsen af, at solen skinner på dig«, siger han og peger på, at brugen af spanske tekster og især spansk guitar er meget almindelig i de største sommerhits.

»Der er en automatisk varme i den her sydlandske lyd, som signalerer sommer. Bare se på 'Despacito' og 'Macarena'. I dag har du også indflydelsen fra for eksempel reggaeton og moombahton, som er med til at sende tankerne sydpå. Musik er stemninger. Og den sydlandske, varme lyd er med til at bekræfte den sommerlige stemning«, siger Pelle Peter Jensen.

Og kigger man på nogle af de numre, som af Spotify spås en af de bedste pladser i solen, er det da også den sydlandske varme og den ubekymrede lyrik med de sommerlige ord, der dominerer.

Ikke mindst er den danske liste præget af rap-artister. Det er ikke så underligt, for sommerhits er lyden af ungdom, og lige nu er rappen ganske enkelt det, de unge vil have, mener Pelle Peter Jensen fra P3.

»Dansk pop trækker i disse år på hele verden og ikke bare på amerikansk og engelsk indflydelse. Dansk rap er i den grad ramt af globalisering. Kesi og Gillis sangtitler er både franske og spanske. De er inspireret af det musik, de er vokset op med, og der er ingen landekode. Den her sydlandske tone er summen af deres inspirationskilder«.

Bro's 'Sydpå' kan ifølge P3-vært Pelle Peter Jensen gå hen og blive et af årets sommerhits. Foto: PR

Bro's 'Sydpå' kan ifølge P3-vært Pelle Peter Jensen gå hen og blive et af årets sommerhits. Foto: PR

Af numrene på listen, peger han på, at Bros ‘Sydpå’ har gode forudsætninger for at blive et hit.

Om nummeret bliver en landeplage eller ej, må sommeren vise, men musikeksperten er til gengæld helt enig med Spotify i, at Kesis 'Kom Over' (#2 på listen) er en af listens mest lovende sommerskæringer.

»'Kom Over' har lidt af den der sommerlige lyd. Og tekstmæssigt er det et tema, folk kan genkende. Kesi har også potentiale til at fange folk uden for rappens verden, hvor han startede. Nu er han jo blevet folkets mand og er et popnavn, som nærmest er på linje med Medina. Kesi har været god til at forny sig, og hans hits er ikke bare kopier af de forrige. Han bygger hele tiden på«, siger Pelle Peter Jensen.

Også Kesis 'Kom Over' kan blive et af de varme numre i år. Foto: PR

Også Kesis 'Kom Over' kan blive et af de varme numre i år. Foto: PR

Streamingtjenester har ændret spredningen af hits

Inden streamingtjenester som Spotify kom på banen, var radioen klart den mest magtfulde faktor i forhold til spredningen af hits.

Men fremkomsten af streamingtjenesterne har været med til at ændre lidt ved den måde, musikken spredes på, fordi musikken kommer direkte i brugernes hænder. Brugerne har på en måde magten, og det har Kesi ikke været sen til at regne ud, fortæller Pelle Peter Jensen.

Gilli. Foto: PR

Gilli. Foto: PR

»Kesi og hans musikalske familie, for eksempel Gilli og Sivas, støtter op om hinanden, og hver gang én af dem har noget nyt ude, laver de andre en masse larm på de sociale medier og river en masse streams på den måde. På den måde har de regnet den godt ud, for de mest populære numre bliver jo også skubbet mest af Spotify. De vil gerne dyrke en succes, og har du de første 200.000 afspilninger, skal du nok blive hjulpet til de næste 200.000, fordi du kommer med på tjenestens playlister.«

Få Premium!


Spring så mange sange over, du vil.

Det er svært at tænke strand, sol, fest og ferie uden også at tænke på sommerens soundtrack.


Læs mere her