Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Konsekvenserne af vores energiforbrug kan ikke længere ignoreres«

12. juni 2019

I en tid hvor vi presser naturen hårdere end nogensinde, er behovet for en bæredygtig omstilling akut som aldrig før.

Indrømmet, Danmark havde en lidt hård start på 1800-tallet. Hovedstaden blev bombet, vi tabte Norge, mistede flåden og gik bankerot. Men så tog vi ellers hul på en ganske gylden tid i den danske kulturhistorie, hvor kunst og videnskab mildest talt blomstrede.

Det var en social og teknologisk brydningstid. Den industrielle revolution vendte op og ned på samfundet, menneskets forhold til naturen og sig selv. Og i hovedstaden mødtes kulturspidser, politikere og videnskabsfolk i sociale saloner og private ‘tobaksselskaber’ for at diskutere tidens største udviklingstendenser og udfordringer.

Bag salonerne stod prominente kvinder, som blandt andre Kamma Rahbek, der introducerede kunstnere og videnskabsfolk for hinanden. I hendes salon i Bakkehuset på Frederiksberg kunne man således fange store, danske tænkere og kulturpersonligheder som Grundtvig, Ingemann, Heiberg, Eckersberg, Oehlenschläger, Bournonville, Blicher og H.C. Ørsted til en kaffedate i krydsfeltet mellem forskellige fagdiscipliner. Ja, nogen vil endda sige, at der ikke havde været nogen dansk guldalder, havde det ikke været for saloner som disse.

En ny brydningstid

Her 200 år efter guldaldersalonernes storhedstid, hvor krydsede tanker satte skub i den industrielle revolution, står vi endnu engang i en brydningstid.

Efter århundreders forbrugsfest med Jordens fossile brændstoffer er vi vågnet op til en dunkende hovedpine af hyppige naturkatastrofer, øget økonomisk ulighed, florerende misinformation og millioner af mennesker på flugt. Og hvis næste generation ikke skal overtage en klode, der er i væsentlig værre forfatning, end den vi selv overtog. Ja, så kræver det, at vi ændrer vores vaner og værdier.

For selv om det stormer frem med bæredygtige alternativer, så udgør de fossile brændstoffer stadig mere end 80 procent af det globale energiforbrug. Samtidig har koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren aldrig været højere. Og ifølge den seneste rapport fra FN’s Klimapanel IPCC vil vi, selv hvis alle de nuværende politiske forpligtelser opfyldes, ramme en global opvarmning på 3 grader inden udgangen af dette århundrede.

Hvis vi vil klimakrisen til livs, så kræver det med andre ord, at vi for alvor gentænker måden, hvorpå vi producerer, distribuerer og bruger energi. Og det er netop denne omstilling, der er på dagsordenen, når energiselskabet Ørsted genopliver guldaldersalonen under årets folkemøde på Bornholm. I den anledning har vi taget en snak med professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks og professor i evolutionsbiologi Eske Willerslev, der er blandt denne samtalesalons deltagere.

Det nødvendige samarbejde

Mennesket har sådan set altid draget fordel af naturens energiformer. Vi har tændt ild ved at slå flint mod jern for at lave bål, dyrket og høstet jorden, udviklet fangstmetoder og holdt kvæg. Ja, vores evne til at omsætte og udnytte naturen omkring os er på mange måder det, der gør os til mennesker.

Med den industrielle revolution begyndte vi imidlertid for alvor at give den gas med naturens ressourcer. Og med nye maskiner drevet på kul og senere olie og gas, blev det muligt at effektivisere og mangedoble produktionen af varer.

Men fra sidste halvdel af det tyvende århundrede gryede erkendelsen, at det moderne samfunds afhængighed af fossile brændsler har voksende negativ betydning for vores nærmiljø, natur og klima.

Derfor var energiproduktionen også et centralt punkt, da 193 af FN’s medlemslande i 2015 tilsluttede sig en historisk resolution med ambitionen om en »transformation af verden«. Resolutionen indebærer 17 konkrete mål, der forpligter landene på at afskaffe fattigdom og sult, reducere global ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed, anstændige jobs og mere bæredygtig vækst.

Og her kan guldalderens måde at adressere problemstillinger på med fordel tages frem fra gemmerne, mener filosofiprofessor Vincent F. Hendricks.

»Store organisationer som World Economic Forum, OECD og FN har været ude og pege på klimaforandringerne som én af tidens allerstørste globale udfordringer. Så vi står absolut i en ny brydningstid. Og her skal vi ikke glemme det 17. og sidste udviklingsmål, der handler om at skabe nye globale partnerskaber«, siger han og fortsætter:

»Særligt for nutidens globale udfordringer er, at de ikke blot kan løses med ét videnskabeligt felt, én forgrening eller enkelte politikere. Problemstillingerne består af så mange bevægelige dele, at de formentlig ikke bliver løst, hvis ikke forskelligartede aktører byder ind«, siger han og fortæller, at Guldalderen netop viste, hvor frugtbart det kan være for en lille nation som Danmark, som ikke havde mange andre råstoffer end de tanker, der voksede frem i salonerne, at bevæge sig hen over nationale og videnskabelige grænser.

Videnskaben må tage ansvar

Én af de guldalderdrenge, der for alvor har sat Danmark på verdenskortet, er fysikeren H.C. Ørsted, der med en roterende kompasnål tilbage i 1820 gjorde en banebrydende opdagelse af forholdet mellem magnetisme og elektricitet. En opdagelse, som i dag er hele grundlaget for vores produktion og anvendelse af elektricitet, og som meget vel kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling.

H.C. Ørsted engagerede sig i så mange og vidt forskellige felter som muligt for at kunne »åbne verden«, som han udtrykte det, både for sig selv, sin sam- og eftertid. Han opdagede ikke bare elektromagnetismen, der satte gang i den teknologiske revolution, men nørdede også alt fra geologi, over vinbrygning til klangfigurer – de mønstre, der kan fremmanes når eksempelvis en metalplade bringes i harmonisk svingning – ligesom han bidrog med ord som brint, ilt, foretagsomhed og ildsjæl til den danske ordbog.

Han var på jagt efter »naturens dybe, uendelige, ufattelige fornuft«, som han mente, vi udelukkende kan få adgang til, hvis vi både brugte vores hjerter og hjerner. Og det er på mange måder i tråd med H.C. Ørsteds visioner og ambitioner, at forskningssamfundet i dag skal træde i karakter, mener Vincent F. Hendricks.

»I dag taler man mere og mere om, at videnskaben skal være med til at tage et socialt ansvar for at løse nogle af de allermest presserende problemstillinger, verden står overfor. Og det er et ansvar, som hele det videnskabelige spektrum må påtage sig«, siger han.

Den grønne omstilling kræver med andre ord mere og andet end de årstal, procentsatser, reduktionsmål og udtryk som CO2-ækvivalenter, drivhuseffekt og el-transport, som politikerne kaster rundt med. Det kræver en grundlæggende værdi- og normændringer, fortæller han.

»Der bliver nødt til at ske en normændring, som ikke bare lægger an på forbrug, men også et ansvar for at overdrage kloden til vores børn i lige så god tilstand, som den vi fik af vores forældre«

Vincent F. Hendricks

»Liberal Alliance havde en valgplakat, hvor der stod »All you need is love … og økonomisk vækst«. Og det er et lidt ensidigt syn på vækst, som vi nok er nødt til at ændre fremover. Vækst kan være så meget andet end monetære værdier som penge. Det kan være ansvar, tillid, respekt, bæredygtighed. Og en grøn omstilling kræver ganske enkelt, at vi begynder at vækste i andre værdier«, siger han og fortsætter:

»Der bliver nødt til at ske en normændring, som ikke bare lægger an på forbrug, men også et ansvar for at overdrage kloden til vores børn i lige så god tilstand, som den vi fik af vores forældre. Og det er ikke der, vi står nu - tværtimod«.

I konflikt med industribaronerne

Produktion, forbrug, mode, turisme, byggeri, transport, landbrug. En grøn omstilling omfatter et væld af forskellige områder af vores samfund. Og det tager ikke overraskende tid at ændre hele syn på energiproduktion og forbrug.

Det skyldes ikke mindst, at vi i en lang årrække har anset forbrug som noget entydigt godt, lyder det fra biologiprofessor Eske Willerslev.

»Under den industrielle revolution var der ikke samme indbyggede konflikt mellem videnskaben og industribaronerne, som vi ser i dag. Overgangen var drevet af en fælles interesse i at sikre teknologiske innovationer, som var effektive og billige. Og den opskrift passer jo som fod i hose ind i det kapitalistiske samfund«, siger han og fortsætter:

»Derfor er det også virkelig interessant, det der sker lige nu. I al den tid, vi har haft den fri markedsøkonomi i den vestlige verden, har vi anset forbrug som noget positivt. Og det er jo hele drivkraften i systemet, siger han og tilføjer, at hvad end man er tilhænger eller ej, har det system vist sig at være fantastisk overlevelsesdygtigt og succesfuldt, når det angår den overordnede vækst og velstand.

»Men«, siger Eske Willerslev, så det runger gennem telefonrøret.

»Det er en holdning til forbrug, som måske nok fungerer fantastisk, når ressourcerne er ubegrænsede. Men i den verden, vi nu bevæger os ind i, kommer den til kort. En verden, hvor ressourcerne slipper op, og hvor konsekvenserne af vores levevis - i form af energispild og CO2-udledning - for alvor bider os i røven«, siger han og fortsætter:

»Vi har bevæget os ind i en fase af menneskets historie, hvor konsekvenserne af vores energiforbrug ikke længere kan ignoreres«

Eske Willerslev

»Vi har bevæget os ind i en fase af menneskets historie, hvor konsekvenserne af vores energiforbrug ikke længere kan ignoreres. Vi er tvunget til at tage hånd om dem. Og det er en kæmpe udfordring for markedsøkonomien, da det udfordrer hele drivkraften bag systemet. Det handler ikke længere bare om økonomisk vækst, men om at sikre en klode for fremtidige generationer«.

Et voksende klimaoprør

Og her får forbrugerne en afgørende rolle, mener Eske Willerslev. Det er nemlig dem, der kan være med til at sætte klimaet på dagsordenen.

»Realiteten er, at både virksomheder og politikere tænker på sig selv - hvordan de sikrer plus på bundlinjen, og hvordan de vinder næste valg. Og her, tror jeg, at forbrugerne kan få en stor indflydelse. Hvis de påvirker politikerne til at tage ansvar, og understreger over for producenter, at det ikke længere handler om, hvor billig en vare er, men også hvordan den er produceret«, siger han og understreger, at selv om forbrugerne måske nok kan presse på for en grøn omstilling, så er det stadigvæk politisk, den skal eksekveres.

»Jeg er stor tilhænger af det individuelle ansvar og hele den trend, der kommer med et fælles fokus på at minimere kød, flyrejser og plastikaffald. Men de store slag skal kæmpes politisk med afgifter og lovgivning. Uden global politisk velvilje løser vi intet«.

Og det er en sammenhæng mellem forbrugeradfærd, politisk fokus og produktion af varer, der i stadigt stigende grad har indfundet sig verden over. Den seneste tid er der vokset en determineret klimabevægelse op gennem den tunge dommedagsdyne, der har lagt sig over kloden. Og den har ikke tænkt sig at acceptere politisk passivitet, understreger Vincent F. Hendricks.

»Jeg er stor tilhænger af det individuelle ansvar og hele den trend, der kommer med et fælles fokus på at minimere kød, flyrejser og plastikaffald.«.

Eske Willerslev

»Klimakrisen har på kort tid fået massiv opmærksomhed. Ikke bare fra store organisationer, men nedefra græsrødderne og ikke mindst fra den næste generation«, siger han og peger på, at den grønne klimabevægelse i Danmark for nylig var i stand til at mobilisere mere end 30.000 mennesker i en demonstration på Christiansborg Slotsplads.

»Jeg når at gå i graven, inden vi for alvor ser konsekvenserne af klimakrisen. Vores børn og børnebørn, til gengæld, de får lov at sidde midt i suppedasen. Og de er pissed off, hvilket de har alle gode grunde til at være. Så det er et stort lyspunkt, at der er så stærk en mobiliseringskraft, der kan sætte klima på dagsordenen«, siger han.

En af de store benspænd for den grønne omstilling er nemlig den metaltræthed, der melder sig, når udviklingen går for langsomt. Og den værst tænkelige situation opstår, når folk begynder at tænke, at det alligevel ikke batter noget.

»Hvis først der opstår en kollektiv opgivenhed og apati, så går det for alvor galt. Her har man brug for, at der er nogen, som går foran og siger: »Hey, vi skal den her vej«. Og når den unge generation nu gør det, så har vi bare at bakke dem op så meget som overhovedet muligt - med penge, sympati, loyalitet og respekt. Det gælder politikere, erhvervsfolk og inden for videnskaben«, siger Vincent F. Hendricks.

Danmark som foregangsland

I guldalderens samtalesaloner hang H.C. Ørsted ud med H.C. Andersen. De to havde ikke bare fornavne og et ophav uden for akademiske kredse til fælles. Nej, deres bromance byggede på en fælles interesse for mødet mellem det naturvidenskabelige og det åndelige.

I midten af 1800-tallet skrev fysikeren endda et vers til H.C. Andersens sang ‘I Danmark er jeg født’, da han mente, at sangens lovprisning af billedkunstnernes mejseslag, vilde svaner, kløvereng og bøgeskov manglede en hyldest til Danmarks stolte opfindelser.

»Se tankelyn gik ud fra danske hjerner, og lyste for den hele vide jord«, lød det i verset, der måske i virkeligheden peger i retning af hans egen el-opdagelse.

For mens vi ofte hører om pionerer som Edison, Tesla og Bell og deres opfindelser af henholdsvis el-pæren, vekselsstrømmotoren og telefonen. Ja, så havde de vel næppe haft en wikipedia-side, havde det ikke været for den innovative dansker, hvis opdagelse er grunden til, at vi kan få lys og varme med et tryk på en stikkontakt, at vi kan ringe til venner på den anden side af jordkloden og holde os opdaterede via radio, tv og internet.

Havde man dengang fortalt fysikeren, at hans el-opdagelse ville føre til ikke blot den teknologiske revolution, men lægge kimen til endnu en omstilling 200 år senere, havde han nok næppe troet på det. Når vi nu står og skal frigøre os fra fossile brændstoffer, bliver H.C. Ørsteds opdagelse nemlig endnu en gang afgørende, da el fra grønne energiteknologier tilbyder et alternativ til afbrænding af olie, gas og kul.

Og som et lille land med et globalt set lille CO2-udslip, er det måske lige præcis på det område, at Danmark er i stand til at bidrage til klimakampen, mener Eske Willerslev.

»Hvad lille Danmark gør politisk og lovgivningsmæssigt har nok ikke den store betydning i det globale billede. Men vi er et vidende, oplyst og velstruktureret land. Og vi har både praktisk og økonomisk mulighed for at være foregangsland for den grønne omstilling«, siger han og afslutter:

»Det er først inden for de seneste 15 år, at vi har mistet den førerposition. Og nu ser der ud til at være et meget tydeligt ønske i befolkningen om, at det er en position, vi genvinder«.

Ét spørgsmål til professoren: Er du positiv eller pessimistisk for fremtiden?

Vincent F. Hendricks, filosofiprofessor:

»Jeg er moderat positiv for fremtiden. Vi er en adaptiv art, og indtil videre har vi klaret den i 250.000 år. Set ud fra en viden om, hvor gammel jorden er, så er mennesket imidlertid ikke andet end en knast i livets bræt. Så vi kunne måske godt være en anelse mere taknemmelige og ydmyge.

Og der er vi minsandten en mærkelig art, når man tænker lidt over det. De fleste andre arter på kloden sætter alt ind for at beskytte deres babyer - de næste generationer. Det har vi ikke været så gode til. Og nu vi er i gang, så banker vi også lige biodiversiteten og lægger det hele øde. Vi er værre end en græshoppesværm i den betragtning.

Vi siger, vi kom med en begavelse - så lad os da for helvede bruge den«.

Eske Willerslev, biologiprofessor:

»Jeg er positiv i forhold til vores arts overlevelse.

Til gengæld er jeg ret pessimistisk, hvad angår livskvaliteten hos de næstkommende generationer. Og det henter fodfæste i, at man hverken nationalt eller internationalt har formået at løfte opgaven. Selv om den globale ulighed er blevet større, er den overordnede velstand gået frem de seneste mange år.

Der er mindre dødelighed, sult og færre sygdomme. Men hvis vi ikke håndterer klimaudfordringerne, så vil vi se et voldsomt tilbageslag. Og for alle andre end evolutionsbiologer som mig, kan det jo være ret ligegyldigt om arten overlever, hvis leveforholdene er elendige.

Men befolkningen reagerer, og hvis den reaktion er vedholdende - at trenden ikke skifter om man vil - så er der håb«.

Fra sort til grøn energi

Ørsted arbejder for at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.

Læs mere om Ørsteds vision her