Hvad er dette?

Ferien står for døren: Sådan opfører din krop og hjerne sig, når du holder fri

Betalt indhold: Det gavner alt fra produktivitet til hjertesundhed at holde ferie - men egentlig er det ikke ferien som sådan, der gør os glade. Vi kigger på, hvad der sker i krop og sind, når vi holder fri.

Måske kender du det selv:

Ikke bare har du mere tid til dig selv og familien, når du holder ferie, men stresssymptomerne og hovedpinen fordamper også i takt med, at du bliver bedre til at være i nuet, lade bekymringerne om arbejdet fare og tale med børnene om andet end lektier og sure sokker på gulvet.

Det er ikke noget, du bilder dig ind. Ifølge forskere har ferier nemlig mange sundhedsmæssige fordele både fysisk og mentalt, og der er derfor god grund til at skifte hverdagens vante rammer ud med ferie og andre himmelstrøg.

»Mange af de fysiske effekter, rejser har på os, kommer af den måde, de påvirker os mentalt. Der sker nogle kognitive forandringer i vores tænkestil, som påvirker os positivt både mentalt og fysisk«, siger Sisse Find Nielsen, der er metakognitiv psykolog og blandet andet specialiseret i forebyggelse af stress, angst og depression.

Hun peger på, at vi tænker mindre over tingene og bliver bedre til at lade os opsluge af det forhåndenværende, når vi holder ferie.

»Den indre kværn af tanker, der er forbundet med stress, depressioner og ængstelse bliver tvunget i baggrunden«, siger hun og fortsætter:

»Når man er fokuseret på de ting, der sker rundt om en, i stedet for at være oppe i sit hoved og fokusere på bekymringer, så får man omgående mere mental ro, og så aftager de fysiske stresssymptomer«.

Ingen tid til ferie

Udover at ferie og rejser kan være med til at få os til at slappe af og hæve humøret i flere uger op til, så er de med til at nedbringe risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, samtidig med at de gør os mere produktive og kreative, når vi vender hjem til jobbet.

»Der er mange, der føler, de ikke har tid til ferie, men det er vigtigt, at man tager den. Om alt går vel så er det på ferierne, at vi slapper af, lader op, ser noget nyt og ser vores hverdag fra nogle andre vinkler. Længere pauser er sunde for hjernen, så man kan faktisk tænke ferier som kompetenceopbygning og en investering i vores produktivitet«, siger psykologen Heidi Agerkvist.

Hun bliver bakket op af forskere, der peger på en række sundhedsmæssige fordele ved at holde ferie.

Her er en oversigt over de vigtigste:

Humøret er bedre - og mest før

Vi bliver gladere af at holde ferier, men det er faktisk ikke selve ferien, der gør udslaget. I stedet er det forventningens glæde, der er med til at løfte humøret.

Det viser en hollandsk undersøgelse publiceret i forskningsmagasinet Applied Research in Quality of Life i 2010 og lavet af forskerne Jeroen Nawijn, Miquelle Marquand og Ruut Veenhoved. Undersøgelsen følger i 32 uger mere end 1.500 hollændere og kortlagde, hvordan ferier påvirkede deres humør.

Konklusionen var, at ens humør stiger frem til en ferie; i hele otte uger før en ferie var forsøgspersonernes humør bedre end inden.

Efter ferierne var det imidlertid kun dem, der betegnede deres ferie som ‘meget afslappende’, der oplevede et boost i glæden, som varede i to uger. For de hollændere, der havde haft en afslappet, neutral eller stressende ferie var der ingen forskel i glædesniveauet.

Det er imponerende at se, hvor store ændringer det giver at være væk fra hverdagens ræs, i et afslappet område, selv i en kort tidsperiode

Undersøgelsen fik forskerne til at anbefale, at man om muligt tager flere kortere ferier i løbet af året i stedet for flere lange; på den måde kan man booste sit glædesniveau mere.

De hollandske forskere bliver bakket op af en finsk undersøgelse foretaget af forskeren Jessica de Bloom og publiceret i forskningsmagasinet Psychological Health i 2011, der viser, at lidt over otte dage er den perfekte ferielængde, hvis det er glædesniveauet, man planlægger efter.

Frem til ottende dag voksede de ferierendes glædesniveau; herefter begyndte det at falde til det normale leje, mens stressniveauet dalede fra feriens første dag og forblev lavt.

Ligeså godt mod stress som meditation

Det er netop stressniveauet, mange undersøgelser af, hvordan ferier påvirker folk fysisk, har haft fokus på.

I et af studierne – foretaget af forskere fra Harvard Medical School og University of California – sammenlignede forskere ferie og meditations effekt på stress-hormoner i kroppen. Undersøgelsen viste, at en ferie har stor positiv påvirkning på de molekylære netværk, der er forbundet med stress og et svagt immunsystem.

Virkningen er langvarig – dog ikke helt så langvarig som regelmæssig meditation kombineret med ferie - mens man kortvarigt efter en ferie føler sig mere i live, mindre stresset og generelt har det bedre.

»Det giver god mening, at ferier reducerer de biologiske processer, der er relateret til stress, men det er stadig imponerende at se, hvor store ændringer det giver at være væk fra hverdagens ræs, i et afslappet område, selv i en kort tidsperiode«, skriver Elissa S. Epel, en af forskerne bag undersøgelsen, i konklusionen.

Ferie = produktivitet

En af de ting på ferieområdet, der er lavet flest undersøgelser af, er hvordan det påvirker produktiviteten. Det er et felt, der er stigende fokus på både i Danmark og udlandet:

Vi er nødt til at give vores hjerne nogle pauser, både kortere i løbet af arbejdsdagen og nogle længere i løbet af et år, for at den kan præstere optimalt

»Det er almen viden på produktivitetsområdet, at vi bliver mindre effektive, hvis vi kører på hele tiden. Vi er nødt til at give vores hjerne nogle pauser, både kortere i løbet af arbejdsdagen og nogle længere i løbet af et år, for at den kan præstere optimalt. Ellers begynder den at køre i tomgang og blive metaltræt«, siger psykologen Heidi Agerkvist.

Hun bliver bakket op af adskillige internationale undersøgelser. En intern undersøgelse hos revisions- og konsulentfirmaet Ernst & Young, som blev lavet blandt deres medarbejdere viste, at de medarbejdere, der tog mest ferie, begik færre fejl, scorede højere når deres bedrifter blev bedømt og var mindre tilbøjelige til at forlade virksomheden.

For hver ekstra 10 timer, medarbejderne holdt ferie, steg deres præstationsbedømmelse med 8 procent.

Ifølge forskerne er der flere forklaringer på resultaterne.

Nogle peger på, at hjernen tænker mere langsigtet, når den ikke er optaget af akut problemløsning, andre på at multikulturelle oplevelser presser hjernen til at generere ideer og kreativitet, og endnu andre på, at hjernen når den er afslappet repeterer de færdigheder, den er blevet introduceret til i ugerne op til afslapningen.

Bedre for hjertet, vægten og taljen

Især hvis man aldrig eller meget sjældent holder ferier – som tilfældet ifølge statistikker i højere grad er i USA, hvor borgerne i gennemsnit har 15 feriedage hvert år og ofte undlader at bruge dem allesammen – er det forbundet med store sundhedsriscisi.

I mere end 20 år undersøgte Framingham Heart Study, hvordan ferier påvirker faren for hjertesygdomme.

Konklusionen var, at kvinder, der holder ferie hvert sjette år eller sjældnere, er otte gange mere tilbøjelige til at blive diagnosticerede med hjertekarsygdomme end de kvinder, der holder ferie mindst to gange om året. Samtidig viste en lignende undersøgelse, at mænd, der holder ferie mindst en gang hvert år, har 32 procent større chance for at overkomme deres hjertesygdomme end mænd, der sjældent holder ferie.

Andre undersøgelser viser, at dem, der holder flest ferier, også er dem, der har det laveste BMI (Body Mass Index) og smalleste taljer. Forskere har påvist, at der er sammenhæng mellem ens generelle sundhedstilstand og de to tal.