Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Jeg har aldrig været mere optimistisk på klimaets vegne«

6. august 2019

Den britiske bæredygtigheds-entreprenør Solitaire Townsend er optimistisk for fremtiden. Vi står med fantastiske muligheder for at ændre kursen for klimaet, siger hun. Og hvis vi tør tage fat, vil vi blive både sundere og gladere end før, vi gik i gang.

Glæden er ikke til at tage fejl af på det gullige avisudklip i lokalavisen The Bedfordshire Times fra 7. maj, 1987. En 13-årig Solitaire Townsend jubler med hånden sejrrigt i vejret på billedet til en artikel, som indledes med versalerne »VICTORY«.

Efter flere års politiske diskussioner, videnskabelige kontroverser og lokale protester, havde et stort atom-affaldsfirma netop valgt at droppe planerne om at begrave radioaktivt affald i byen. Og det var intet mindre end en sejr, ikke blot for den aktivistiske teenager, men for hele lokalsamfundet i den lille øst-engelske by.

Vi er taget til Tabernacle Street i det østlige London for at mødes med pigen fra avisudklippet, Solitaire Townsend, som i dag er 32 år ældre og en lang række sejre rigere. Siden hun i 80’erne debuterede som miljøaktivist, har hun været med til at stifte bureauet Futerra, som dagligt rådgiver nogle af verdens største virksomheder og organisationer i bæredygtige strategier og løsninger. Hun har blandt andet været udnævnt til ‘Årets etiske entreprenør’ og været medlem af FN’s taskforce for bæredygtig livsstil. Og så er hun forfatter til bogen ‘The Happy Hero’, hvori hun hævder, at man ganske enkelt får det bedre af at handle på sin klimafrygt.

Tre år før avisartiklen blev bragt havde Solitaire Townsend siddet i en proppet skolebus med en flyer i hånden. »COMING TO BEDFORDSHIRE. Langs en vej nær dig. 1.000.000 tons radioaktivt affald«, stod der på den. Virksomheden Nirex ville anlægge affaldspladsen lige ved siden af hendes skole, fremgik det. Og der, i den bumlende skolebus, var der noget, som slog klik.

»Jeg var i forvejen bekymret for, hvor uretfærdig verden var«, fortæller Solitaire Townsend, da vi møder hende i det åbne kontorlandskab i Shoreditch, hvor Futerra hører til.

»Det tænker de fleste teenagere nok. Men her var det ikke mine forældre eller lærerne, som var unfair. Det her - det var ubestrideligt uretfærdigt i en by, som allerede baksede med en masse andre problemer«, siger hun og fortæller, at hun efterfølgende overbeviste sine forældre om, at hele familien skulle deltage i kampagnen mod firmaet.

Og det gjorde de så. Solitaire Townsend lavede bannere og bryggede tekander. Og hvis folk så lidt slukørede ud, kiggede hun på dem med sine store, naive øjne og sagde: »Jamen, vi vinder. Gør vi ikke?«, husker hun.

Efter tre års kampagne skete det umulige. De vandt. Nirex droppede planerne, og fra den dag var Solitaire Townsend en »hårdkogt positivist«, fortæller hun smilende.

»Jeg tænkte, så længe man kæmper for det rigtige, holder sig optimistisk og bliver ved med at arbejde, så vinder man. Det faktum, at det var svært overkommeligt, motiverede mig. Der var rigelige grunde til at give op. Men det gjorde vi ikke. Og siden da har det defineret, hvem jeg er«, siger hun.

Strategisk logik og bæredygtig magi
Det stod imidlertid langt fra i kortene, at Solitaire Townsend skulle gå forrest i kampen for kloden. Hun voksede op i Bedford, 50 km. nord for London. Som den ældste af tre piger. Og med et selvværd mindre end de flestes. Først som 16-årig fandt hun ud af, at hun var ordblind, men inden da udviklede oplevelsen af at være anderledes og forkert sig til en spiseforstyrrelse, fortæller hun.

»Jeg var tynd. Ordblind. Stille. Ængstelig. Og ikke særlig social. Ja, alt i alt et barn, der ville gøre de fleste forældre urolige«, siger hun, da vi har sat os ind i et tilstødende mødelokale.

I dag er det svært at forestille sig, at Solitaire Townsend har været stille, usikker og asocial. Hendes knaldrøde hår er samlet med en flamboyant rød rose. Hun bryder jævnligt ud i et varmt og sprudlende grin. Og når hun fortæller, danser hænderne bredt gestikulerende foran hendes ellers spinkle statur.

»Har du noget imod, at jeg er lidt uhøflig og holder min computer åben?«, spørger hun og fortæller, at Futerra netop har lanceret et nyt initiativ, som skal sikre større gennemsigtighed, så det eksempelvis er til at gennemskue, om virksomheder samarbejder med fossile brændstof-firmaer.

»Det er først lige blevet lagt ud til medierne, så alting går sådan ‘thuuu’ lige nu«, siger hun og basker hurtigt med hænderne foran sig. Trækker stolen ind under sig. Løfter sig så og skubber stolen tilbage. »Nej, vent lige. Vil du have en kop te?«, siger hun med spørgende øjenbryn, før hun med små, ivrige skridt forsvinder ud af døren igen.

Hun har travlt den 45-årige entreprenør.

I 2001 var hun med til at grundlægge det globale forandrings-bureau Futerra, som anvender »strategisk logik og kreativ magi til at få bæredygtighed til at ske«, som de beskriver det. I dag er de mere end 70 medarbejdere fordelt på fire kontorer i henholdsvis London, New York, Sverige og Mexico.

Og selv om hun nu har beskæftiget sig med klima og bæredygtige løsninger i mere end 20 år, så er det først inden for de seneste år, at verdens ledere, virksomheder og forbrugere for alvor er kommet med på vognen.

Nu kan de hurtige fødder i ballerinasko høres igen. Tik, tik, tik, tik, lyder det hen over kontorgulvet, før den lille kvinde igen sætter sig, så hendes grønne øreringe dingler fra hendes ører.

»Jeg har arbejdet inden for det her felt i rigtig mange år. Alt det folk nu begynder at bekymre sig om, har jeg kendt til i 20 år. Jeg har gennemresearchet klimaændringerne, talt med et utal af klimaforskere og siddet med ved FN-møder«.

Hun tager fat om tekoppen på bordet. »Og alligevel«, siger hun og sætter koppen uden at drikke af den. »Alligevel har jeg aldrig været mere optimistisk«, siger hun.

»For mig var det en større udfordring at blive vegetar end at overtale store multinationale selskaber til at blive CO2-neutrale«

En perlekæde af positivitet
Man kunne nu ellers mene, at det ikke er helt gakgak, hvis man tænker, at det er tid til at smide klimahåndklædet i ringen. Vi nærmer os otte milliarder mennesker på kloden. Og de seneste FN-rapporter viser nedslående, at niveauet af drivhusgasser i atmosfæren såvel som Jordens temperatur nu er højere end nogensinde før.

Men på et tidspunkt hvor verden synes at lide af kollektiv angst for fremtiden, har Solitaire Townsend valgt en noget lysere brille på tilværelsen. Dommedagsprofetierne børster hun af som fnuller på sin skulder. Ja, faktisk er der lutter gode grunde til tro på en bedre fremtid, fortæller hun og løfter atter sin tekop.

En perlekæde af positive tanker spolerer imidlertid endnu en te-tår og med en hurtig bevægelse ender koppen tilbage på bordet.

»Jeg er fuld af positivitet, fordi vi nu er i en situation, hvor vi taler, debatterer, skændes og udveksler passion og frustration med hinanden. Skræmmende og usikkert var det, da ingen talte om eller lyttede til vores opråb om klimaet. Og der er intet så uhyggeligt som at blive ignoreret«, siger hun.

Først ignorerer de dig. Så griner de af dig. Så bekæmper de dig. Og så vinder du, sagde den indiske fredsforkæmper Mahatma Ghandi om vejen til forandring. Og ifølge Solitaire Townsend befinder vi os i øjeblikket på kampstadiet.

»Klimaet er pludselig på alles læber. Det er ikke længere blot anset som en fluffy, hippie-dagsorden, men et fælles anliggende. Og når der opstår det, som Jung (schweizisk psykiater, red) kaldte en kollektiv bevidsthed - tidens zeitgeist - så er det, at forandring bliver mulig«, siger hun.

Solitaire Townsend rykker ud på spidsen af sin stol.

»Tænk engang, hvis klimaforandringerne tog fart, uden vi vidste det«, siger hun og forklarer, at det kunne være, at vi affejede det med, at det var tordenguden Thor, som var småhidsig eller russerne, som stod bag Jordens dyre varmeregning. Men nej, sådan er det ikke, siger hun og ser så ud til at finde et par centimeter endnu længere ude på kanten af sit stolesæde.

»Vi ved, hvad der foregår. Og det har bragt os ind i en enormt spændende videnskabelig tid, hvor hundredtusindvis af forskere dagligt sidder og regner, katalogiserer og udvikler på løsninger«, siger hun og fortsætter:

»Tænk engang en situation, hvor det eneste alternativ til klimaforandringerne var at gå tilbage til gamle samfundsforhold - kvinderne i køkkenet og marker pløjet ved håndkraft. Men det er ikke tilfældet. Det kræver global koordinering af snart otte milliarder mennesker at kunne iværksætte, diskutere og udvikle løsninger på klimaforandringerne. Tænk, hvis vi skulle gøre det med brevpost fragtet med skibe. Men vi har allerede udviklet teknologi til udvindelse af vind- og solenergi og til at kommunikere med hinanden på tværs af geografiske, sproglige og kulturelle skel«.

Ja, der er meget, som gør Solitaire Townsend optimistisk på klimaets vegne. Men der er alligevel én ting, der topper dem alle. Og det er det faktum, at mennesker grundlæggende er gode, siger hun.

»Vi har brugt alt for megen tid på at sige, at mennesker er en særlig ond art. Det er noget vrøvl«, siger hun og fortsætter:

»Mennesker kan være bange, forvirrede, bekymrede, uvidende og til tider egoistiske. Men de er grundlæggende gode. Ingen - på nær den lejlighedsvise lunatic - sidder og tænker »muhahaha, lad os destruere planeten og alt liv på den«. Og ingen onde videnskabsmænd planlægger Jordens undergang«, siger hun.

Ord er mere end bare ord
Solitaire Townsend har en kandidatgrad i både Shakespeare-studier og bæredygtig udvikling. Og et par dage inden vi mødes, reflekterer hun lidt over deres fælles berettigelse på sin Twitter-profil.

»Shakespeare opfandt 422 nye ord til den nye tid, han blev født ind i. Eller skabte han den tid ved at give den et sprog - et leksikon?«, spørger hun ud i forummet for dernæst at svare sig selv i endnu et tweet: »Vil du ændre dit mindset? Ændr ordene. Opfind nye paradigmer. Lav nye udtryk. Afslut en æra. Navngiv den næste«, skriver hun.

Solitaire Townsend refererer til en artikel på Financial Times, der beskriver, at fossile brændstoffer nu er blevet beskidte ord i investeringsverdenen. Et faktum hun kalder en ganske særlig »klimasejr«, da vi sidder i Futerras mødelokale.

»Der skete noget virkelig interessant forleden. Børsen i London - der er én af de største i verden - omdøbte olie- og gasindustrien til ‘ikke-vedvarende’. Den har med andre ord mistet dets navn. Og det kan få kæmpestor betydning«, siger hun og fortsætter:

»Det lyder som en lille ting. Men det ændrer fundamentalt ved måden, hvorpå mennesker tænker. Navne er næsten magiske. For hvem har lyst til at investere i en industri, som er defineret af, hvad den ikke er?«.

De ord, udtryk og kategoriseringer, vi anvender til at beskrive verden og hinanden med, er nemlig ikke bare tilfældige mærkater. De er afgørende for både vores syn på verden og handlepotentiale. Og hvis vi for alvor vil klimasituationen til livs, er det derfor afgørende, at vi tager terminologien til diskussion, mener Solitaire Townsend, som på Twitter anbefaler en række forslag til ord-udvekslinger. Fra ‘senkapitalisme’ til ‘løsningsårti’. Fra ‘red planeten’ til ‘red livet’. Og fra ‘kød’ til ‘ikke-vegetarisk’.

I maj skrev britiske The Guardian, at de fra dags dato ville ændre deres ‘klimatunge’, så avisen mere præcist kunne beskrive den aktuelle klimasituation. I stedet for udtrykket ‘klimaforandringer’ vil de altså i højere grad anvende ‘klimakrise, ‘-nødsituation’ eller ‘-nedbrud’, ligesom ‘global opvarmning’ har fået selskab af det mere akutte udtryk ‘global ophedning’.

»Vi vil sikre os, at vi både er videnskabeligt præcise og kommunikerer klart og tydeligt med vores læsere«, lød forklaringen fra avisens chefredaktør, Katharine Viner, som forklarede, at der ligger en mild passivitet i udtrykket ‘klimaforandringer’, som ikke rigtigt harmonerer med forskeres beskrivelse af klimasituationen som en »katastrofe for menneskeheden«.


I kapløb med klimaet
Egentlig skulle man tro, at verdens unge investorer i dag særligt har det digitale felt for øje, men »mh mh«, siger Solitaire Townsend og ryster mekanisk på hovedet. Også i Silicon Valley runger klimaspørgsmålet nu højest.

»Husk på, at der er en 2-årig forsinkelse fra idé til marked. Så lige nu bliver der investeret milliarder i den forventede fremtid. Og i dag investerer de unge i vedvarende energi. Vejen væk fra olie, gas og kul er allerede lagt. Det er ikke længere et spørgsmål om, men hvornår? Spørgsmålet er bare, hvor lang tid, det kommer til at tage«.

Men vi kan alle være med til at speede processen op, siger hun. Vi er alle individer, borgere, familiemedlemmer og forbrugere, som har en kæmpestor magt til at tegne vejen for de store virksomheder, som i sidste ende arbejder for os, siger hun.

»Når folk vælger at blive vegetarer, veganere og flexitarer. Når de vælger at købe ordentligt produceret tøj og interiør. Når de vælger at droppe plastikposen og engangs-bestikket, og når de tager toget frem for flyet, ja, så sender de et stærkt signal om, hvilken fremtid der er fordelagtig at investere i«, siger hun og fortsætter:

»Der bliver kamp til stregen, når det kommer til kapløbet mellem os og klimaet. Det bliver skulder mod skulder. Men jeg sætter mine penge på os«.

For det føles godt at handle på sin frygt, siger hun.

Tidligere på året udsendte den vidensbaserede, globale platform The EAT-Lancet Commission, som består af mere end 30 internationale eksperter i sundhed, klima og bæredygtighed, en rapport, som vurderer, hvad vores kost skal bestå af, hvis vi skal bremse klimaforandringerne og skaffe mad nok til 10 milliarder mennesker på jorden i 2050. Og de estimerer, at den anbefalede klimavenlige kost, globalt set, kan afværge mellem 10,8 og 11,6 millioner dødsfald om året. Det vil sige mellem en fjerde- og en femtedel af alle dødsfald. Den kost, som kan bringe klimaet på rette køl, er altså den samme, som vil være med til at nedbringe millioner af hjertesygdomme verden over, siger Solitaire Townsend og tilføjer, at det, at hjælpe kloden, har et væld af fordele for os.

»Hvis vi handler på vores frygt, bliver vi ikke bare mindre ængstelige. Vi bliver både gladere og sundere«, siger hun. Og det er præcis, hvad hendes bog ‘The Happy Hero’, som udkom i 2017, handler om. Heri argumenterer hun for, at vi alle - uanset, hvor vi er i livet - kan være med til at gøre noget.

»Jeg er ikke bange for klimaforandringer eller tabet af biodiversitet. Jeg er bange for folk, der giver op«

En klukkende klimakamp
»Vi er dagligt udsat for en overvældende mængde af frygt og negativitet, hver gang vi åbner vores telefon eller tænder for tv’et. Vi er blevet fralært glæde og placeret som ofre snarere end helte i vores eget liv«, står der i bogen. Men løsningen er som sådan simpel nok, lyder det: Læg bekymringen på hylden og kom i gang med at gøre noget!

Der findes overordnet set tre happy hero-arketyper, skriver Solitaire Townsend - pioneren, prospektøren og bosætteren - der på hver sin vis kan være med til at gøre en forskel.

Bosætteren er bekymret for fremtiden og sætter familien og hjemmet i centrum for sin verden. Og der hvor bosætteren kan gøre noget, for at spare penge, sikre familiens helbred og forbedre lokalmiljøet, er eksempelvis ved at investere i solpaneler, installere en energimåler, dyrke sine egne afgrøder eller at sortere og kompostere sit affald.

Prospektøren, derimod, er optimistisk for fremtiden, drevet af egen succes, interesseret i modetendenser og evigt opmærksom på nye teknologier. Dennes heltegerninger kunne være opdagelsen af nye, grønne, etiske brands (se efter Fairtrade-, økologi- og FSC-mærkater), at købe en hybrid-bil samt at gå til stemmeurnen med planeten og dens indbyggere i tankerne.

Pioneren er forsigtigt optimistisk for fremtiden, interesseret i globale sociale og miljømæssige problemstillinger. For pioneren, som formentlig allerede har iværksat en lang række ændringer i sit liv, bliver næste step mere aktivistisk. Heltegerningerne her kunne være at blive 100 procent vegetar eller veganer, at lave donationer til miljø- og klimaprojekter, benytte delebil, gå på genbrug og engagere sig politisk.

Vi har brug for alle heltetyperne, hvis det skal blive »normalt, cool og autentisk«, at redde verden, fremgår det af bogen. Og det lyder jo ganske fint alt sammen. Men hvad med hverdagens antihelte? Er det ikke lidt ambitiøst at forvente heltemod af et menneske i klimakrise?

»Hverdagshelten kan også redde verden. Og ofte er det den, som fascinerer mig allermest«, svarer Solitaire Townsend.

»Nogle gange tænker jeg, at det er sværere at ændre sine dagligdags-vaner end at ændre verden. For mig var det en større udfordring at blive vegetar end at overtale store multinationale selskaber om at blive CO2-neutrale«, siger hun og sender en varm latter ud i lokalet.

Der er noget herligt sammensat over den aktivistiske entrepenør. På den ene side fremstår hun som en hyggelig happy-go-lucky-type med prangende hårfarve og festlige armbevægelser. Det er imidlertid selvsamme kvinde, som tumler med de helt store drenge i virksomheder som Unilever og organisationer som FN’s klimaprogram UNEP.

Det ene udelukker nemlig ikke det andet. Helten har brug for positiviteten. Og Solitaire Townsend er overbevist om, at der er lutter gode grunde til at vælge den lyse vej.

»I bogen har vi undersøgt, hvilken betydning adfærdsændringer på én dag i Storbritannien ville have. Hvis den gennemsnitlige brite traf en grøn beslutning, når de købte mad, biler og ferier. På bare én dag ud af årets 365 dage ville man være i stand til at slukke ét af Storbritanniens store kulkraftværker i et helt år«, siger hun og fortsætter:

»Vi taler så meget om, hvad regeringer og virksomheder kan gøre. Det skal vi også. Men vi har også selv et ansvar. Og jo mere vi gør som enkeltindivider, jo mere får vi lyst til at holde de store op på deres ansvar. Ingen forventer, at du redder verden, men vi kommer langt, hvis alle deltager på en eller anden vis«.

At forestille sig en bedre fremtid
Der er sket meget, siden Futerra blev stiftet. De har udvidet foretagendet og arbejdsformen, men fundamentet for det hele er præcis, som det altid har været.

»Vi arbejder grundlæggende ud fra ideen om at forestille sig det bedre«, siger Solitaire Townsend og fortæller, at Storbritannien som Danmark bliver kaldt ‘udviklede lande’, som om de er menneskehedens endestation. Apoteosen. Men det er nonsens, siger hun.

»Hvis vi tænker sådan, går vi i stå. Der er meget mere, vi kan gøre for at forbedre livskvaliteten. Vi skal kunne forestille os en bedre fremtid. Det kan godt være, man ikke vil skifte til vedvarende energi pga. klimaforandringerne. Det er fint. Men så gør det, fordi det er bedre, billigere og mere effektiv energi, som kun du ejer«, siger hun.

Men det kræver, at vi holder os i bevægelse og handler. Det er med andre ord ikke nok at forestille sig et bedre alternativ. Det kan som sådan klares på toilettet eller sofaen. Nej, vi må aktivt arbejde os i den retning, vi vil i, siger hun. Og det er, hvad Futerra hjælper virksomheder, ngo’er og regeringer til.

Det er ikke mange år siden, at det næsten var umuligt at få fingre i veganske produkter i Danmark. Nu findes der efterhånden et vegansk alternativ til det meste, fortæller Solitaire Townsend, som selv i sin tid smuglede veganske pølser i sin kuffert fra Sverige.

»Da Futerra startede, troede folk at biodiversitet var et vaskepulver. I dag kan de fleste børn tale med om truede dyre- og plantearter. Mennesker glemmer ofte, hvor hurtigt vi er i stand til at omstiller os«, siger hun og fortsætter:

»Jeg er næsten på samme alder som internettet. Tænk engang, hvilke forandringer det har haft for vores økonomiske systemer, vores måde at date, spise og rejse på. Det har forandret ufatteligt meget«.

Solitaire Townsend læner sig lidt tilbage i sin stol.

»Og så alligevel har det ikke ændret noget som helst. Vi er stadig mennesker. Vi griner, flirter og skændes, som vi altid har gjort. Og det vil vi blive ved med, selv med overgangen til bæredygtige samfund«, siger hun.

Det vidner således allerede om store samfundsmæssige skift, når et bureau som Futerra, der ledes af en overvægt af kvinder, nu stormer frem efter mange års virksomhed.

»Jeg er en kvindelig entreprenør, medstifter af et internationalt bureau, og som ejer sit eget hjem. Intet af det var muligt for min bedstemor. Vi har allerede været igennem enorme samfundsmæssige skift. Og alligevel tænker vi, at endnu et er umuligt«, siger hun.

»Men det ændrer sig nu. Folk vil se handling. Og fremtidens børn vil formentlig rynke på næsen, når de hører, at vi engang havde biler, som mere eller mindre kørte rundt på eksplosive fossile brændstoffer«, griner hun og fortsætter:

»Når først vi har lavet den grønne omstilling og ændret vores dagligdagsvaner, så vil vi knapt nok kunne huske, hvordan verden så ud før«.

Når de små slår de store

»Det er ikke meningen at småfolk skal slå de store virksomheder«, skriver Solitaire Townsend i ‘The Happy Hero’ med henvisning til sit livs første klimakamp.

Men det betyder ikke, at de ikke evigt skal blive ved med at prøve, siger hun.

»De store virksomheder består jo af småfolk, skal man huske. De er ikke drevet af kunstig intelligens, men mennesker. Og ethvert erhverv kan gøre en forskel«, siger hun og fortæller, at folk ofte er kommet til hende og sagt: Åh, jeg ville gerne arbejde for bæredygtighed’, hvortil hun undrende har spurgt, hvad de dog arbejder for nu.

»Det bør være en grundlæggende del af alt, hvad vi gør. Ingen forventer, at du smadrer det kapitalistiske system. Men derfor kan du stadig gøre en forskel. Sammenlignet med Kinas CO2-udslip har det måske ikke den store betydning, om du springer bøffen over, stemmer grønt eller køber socialt- og klimabevidste produkter. Men det har en betydning. Både for verden og for din selvfølelse«, siger hun.

Og vi kan lære meget, hvis vi lytter til den unge generation, fortæller Solitaire Townsend. Hun forklarer, at man i virksomhederne har bevæget sig væk fra CSR (virksomhedernes sociale ansvar, red) til et defineret formål for virksomheden, deres purpose, til i dag at tale om impact. Hvordan virksomheden reelt påvirker samfundet. Og det skyldes langt hen ad vejen de nye forbrugere.

Og det er selv samme generation, som i dag går på gaden verden over og iværksætter skolestrejker for klimaet. De er trætte af ord og accepterer ikke at blive ignoreret.

»Det, vi som voksne, kan lære af den unge generation er, at ja, klimaforandringerne er uhyggelige. Men angst og frygt i sig selv ændrer ikke verden. Man bliver nødt til at handle på sin frygt«, siger hun.

Solitaire Townsend rækker ud efter sin tekop og tager en slurk.

»Jeg er ikke bange for klimaforandringer eller tabet af biodiversitet. Jeg er bange for folk, der giver op. De som beslutter, at vi er dømt til fatalisme«, siger Solitaire Townsend og læner sig tilbage i sin stol.

»De unge, som strejker for klimaet, er vrede, bange og højlydte. De er frustrerede, men de har ikke givet op. Hvis de havde det, var de stille. Og det er en passion, desperation og vilje, som vi ikke skal undervurdere«, siger hun.


Sammen kan vi skabe en mere bæredygtig hverdag

Bæredygtighed er et af IKEAs grundlæggende principper og vi vil inspirere og hjælpe folk til at leve mere bæredygtigt i hverdagen. Det kan være ved at bruge energibesparende lamper og hvidevarer eller ved hjælp af smarte systemer, der gør det lettere at opbevare og affaldssortere. Det kan virke som små ting – men hvis mange mennesker gør nogle små ting i hverdagene, bliver det hurtigt til noget stort.

Læs mere her