Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Hvad er dette?

»Arkitektur er en menneskeret, ikke et æstetisk projekt«



19. juni 2019

Arkitekturen bør ikke være de riges legeplads men en menneskeret, der kommer alle til gode, uanset om man bor i en flygtningelejr i Jordan, et herberg for hjemløse eller en lejlighed i København. Det mantra arbejder Emergency Architecture & Human Rights for fra deres baggård på Nørrebro.



Den gamle murstensbygning ligger mageligt og troner i udkanten af Sankt Hans Torv på Nørrebro. Der er ikke nogen reception, naboerne er kommunalt støttede feminist-kollektiver, NGO’er og diverse iværksætterprojekter, og der er ikke en snert af futuristisk glas og stål over foretagendet.

Det plejer der at være, når man ankommer til internationale arkitektbureauer, men Emergency Architecture & Human Rights (EAHR) er også anderledes. Helt anderledes, hvis man spørger arkitekten Jorge Lobos, som er en af EAHRs tre stiftere.

»For os handler arkitektur om noget helt andet, end det gør for de fleste arkitektbureauer. Vores mål er at skabe sociale, økonomiske og klimamæssige ændringer gennem arkitektur, og ikke bare at bygge smukke bygninger«, fortæller Jorde Lobos, mens han viser rundt blandt modellerne af deres nuværende projekter.

To af dem er projekter, der skal opføres på årets Roskilde Festival. Modellerne er smukke, og det bliver bygningerne også, men det er ikke det primære formål. For Jorge Lobos og det team af frivillige arkitekter fra hele verden, der kommer til København for at være med i foretagendet, er arkitektur et felt med potentiale for samfundsomvæltning og politik, og ikke kun æstetik, fortæller han:

»Arkitektur er en menneskeret, ikke bare et æstetisk projekt«.

Jorge Lobos

»Det er nødvendigt at tænke på arkitektur som havende udgangspunkt i menneskerettigheder og ikke kun æstetiske værdier«




Ikke-binære bygninger og bænke byggede af flygtninge

Kontoret er tomt, for EAHR’s team har i øjeblikket travlt med to projekter. De er begge en del af Roskilde Festival, og derfor går hele teamet rundt på den mark i Roskilde, hvor bygningerne skal opbygges.

Det ene er LGBT+ ungdoms pavillon Unicorny camp, hvor der vil være debatter, queer events og aktiviteter som glitter wrestling og mini-pride parade under festivalen. Det andet er en massiv, cirkelformet bænk bygget af kaffesække, som vil udgøre et pusterum under festivalen.

Idéen til bænken opstod for et par år siden på italienske Sardinien, hvor en gruppe nordafrikanske flygtninge, som opholdt sig på øen, ville give noget tilbage til øsamfundet. De ryddede op i en forladt park, byggede træskure som børn kunne lege i, og lavede en cirkelformet bænk ud af sække med muld i.

Nu har EAHR transporteret den idé fra Sardinien til Roskilde, hvor bænken vil blive opført af socialt udsatte og, håber Jorge Lobos, flygtninge. Det er imidlertid svært at få tilladelse til at lade flygtningene arbejde, også for en non-profit som EAHR.

Bygninger til forsvar for menneskerettigheder

Som regel er det dog idéer og viden fra de vestlige lande, som EAHR rykker syd- og østpå. I øjeblikket har EAHR gang i projekter i Jordan, Palæstina, Libanon, Syrien, Chile, Colombia, Nepal, Mozambique, Italien og så Danmark. Den geografiske spredning skyldes blandt andet, at EAHRs grundlæggere udover chilenske Jorge består af Jørgen Taxholm fra Danmark og Michèle DI Marco fra Italien, og at en af nøglepersonerne i organisationen er Jawhara Hammuh fra Palæstina. Forskydningen af viden, idéer og økonomi er en af grundtankerne bag EAHR.

»Et af vores primære formål er at overføre kundskab fra velstående lande til resten af verden. Vi ser viden som et produkt af menneskeheden, som menneskehedens akkumulerede lærdom, og derfor mener vi, at alle har ret til at nyde godt af den«, fortæller Jorge Lobos.

Blandt de projekter, EAHR har arbejdet på de seneste år, finder man blandt andet et herberg for hjemløse i Danmark, skoler og boliger i flygtningelejre i Jordan, socialt boligbyggeri i Chile og skoler og legepladser i Nepal. Fælles for projekterne er, at de forsvarer et aspekt af menneskerettighederne:

»Når vi arbejder på et LGBT-projekt, er det med til at forsvare alle gruppers ytringsfrihed. Når vi arbejder på skoler, kæmper vi for at forsvare børns ret til uddannelse og leg, og når vi arbejder på hjemløseherberg, er det i et forsøg på at beskytte socialt udsatte grupper«, siger Jorge Lobos.

Jorge Lobos

»95 % af verdens arkitekter bor i verdens rigeste lande. Det siger meget om, hvad arkitektur er i dag«



De riges legeplads

Han fortæller, at det langt fra er noget nyt at tænke arkitekturen som en del af samfundet snarere end som et æstetisk projekt. Både den skandinaviske velfærdsstat, kommunisternes præfabrikerede boligkomplekser og BAUHAUS-skolens erklæring om at »arkitektur er videnskab, kunst og kunsthåndværk i samfundets tjeneste« er eksempler på, at man gennem tidens løb ofte har betragtet arkitektur som en bærende del af samfundet og ikke kun pynt.

De sidste mange årtier har arkitektur imidlertid udviklet sig til at være de velståendes veldesignede legeplads, og det skal den væk fra, mener Jorge Lobos:

»I dag er arkitektur ofte kun for de rige. Da jeg arbejdede i Madrid, var jeg med til at lave et kort over, hvor arkitekter boede på verdensplan, og vores undersøgelser viste, at 95 % af verdens arkitekter bor i verdens rigeste lande. De arkitekter, der bor i fattige lande, bor i den rigeste del af landet. Det siger meget om, hvad arkitektur er i dag«, siger han.

At arkitekturen er blevet til noget, der kun vedkommer de velhavende, ses også ved, hvor mange arbejdsløse arkitekter der var efter finanskrisen i 2008, siger Jorge Lobos. Fordi arkitektur blev betragtet som noget, der var til pynt og ikke en bærende, bæredygtig del af samfundet, eksploderede antallet af arbejdsløse arkitekter, da den finansielle nedgang betød at al fryns blev skåret fra: Ifølge Lobos var halvdelen af arkitekterne i Spanien arbejdsløse efter krisen i 2009.

»Det er jo vores egen skyld, når vi har taget arkitekturen til det niveau. Så stor en del af arkitekturen fostrer ulighed og manglende bæredygtighed, den er kun for de rige, forurener og er formålsløs fra et menneskeligt perspektiv.«


Det sociale perspektiv

Jorge Lobos er fra Chile men flyttede fra Spanien til Danmark i 2005, hvor han havde en udstilling på Kunstakademiet og efterfølgende fik arbejde på Arkitektskolen. Det var imidlertid ikke arbejdsmulighederne men velfærdsstaten, der interesserede den internationalt anerkendte arkitekt.

»Jeg har altid været imponeret af og nysgerrig på den skandinaviske model. Så vidt jeg kan se, er det det bedste politiske system, der findes, når man tænker på borgernes perspektiv, og jeg var nysgerrig på, hvordan det påvirkede arkitekturen«.

Selvom han lever i et land, der er kendt for sin æstetiske sans og rige design-scene, er det imidlertid stadig det funktionelle og samfundsomvæltende ved arkitekturen, der optager ham mest.

»Vi siger ikke, at arkitektur ikke skal være æstetisk, og at vi ikke er interesserede i skønhed. Det skal den, men man er nødt til at prioritere. Hvis man er flygtet fra en krig og bor i en flygtningelejr er æstetik ikke en prioritet, ligesom det ikke er det, hvis man er hjemløs og blot søger tag over hovedet«‚ siger Jorge Lobos.

»Derfor kan vi stadig godt arbejde med at gøre bygningerne så smukke som muligt, men det er nødvendigt at tænke på arkitektur som havende udgangspunkt i menneskerettigheder og ikke kun æstetiske værdier. Det er de sociale værdier, der bør være gældende«.

KUNST & AKTIVISME


På Roskilde Festival 2019 bidrager mere end 100 forskelligartede kunstnere, musikere og aktivister fra både den etablerede scene og det spirende vækstlag til det ambitiøse og farverige kunst- og aktivismeprogram.

Programmet inviterer til oplevelser inden for performance, lydkunst, skulptur, talks og graffiti. Med aktivismen i højsædet og med fokus på solidaritet reflekterer programmet over, hvad det vil sige at være menneske i dag.

Dyk ned i programmet her!