Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pave Frans står bag ny sikkerhedspolitisk doktrin

Pave Frans' doktrin har potentiale til at revolutionere den politiske verdensorden.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 1823 hørte verden første gang om Monroe-doktrinen.

Den indebar, at USA med al magt ville modsætte sig europæiske forsøg på invasioner på kontinentet.

Siden fik vi Truman-doktrinen om verdensomspændende modsættelse mod kommunistiske magtovertagelser, Dulles-doktrinen om ’massiv gengældelse’, Reagandoktrinen om at støtte fjenders fjender og bruge militærbudgettet sikkerhedspolitisk, Bush-doktrinen med ønsket om præventive angreb på slyngelstater og Obama-doktrinens pragmatiske, fleksible, mere forsvarende og dronebegejstrede modus.

Nu bliver Obamas herskende doktrin udfordret fra uventet hold.

Globalt potentiale

Pave Frans har nemlig meldt sig på banen med de ny sikkerhedspolitisk doktrin, der kan kaldes ’værdig afstraffelse’. Umiddelbart er den blevet fremlagt som en moralsk rettesnor for småkonflikter mellem børn og forældre, men den har potentialet til at blive en verdensomspændende doktrin, hvis man går den i sømmene.

»Jeg hørte engang en far sige: »Af og til bliver jeg nødt til at slå mine børn, men aldrig i ansigtet for ikke at ydmyge dem«. Det er fantastisk. Han har en fornemmelse for værdighed. Han bør straffe, gøre det korrekte og derefter komme videre«, sagde den øverstkommanderende katolik til en forsamling foran Peterskirken.

Kirkens mænd er i almindelighed kendt for at tale i allegorier og lignelser, og denne pavelige fortælling om den fortørnede fader og det revsede barn skal naturligvis forstås på den måde, at en stat har ret til korporlig, det vil sige militær, afstraffelse af mindre (og især yngre) stater, såfremt disse stater gør sig skyldige i overtrædelser af internationale aftaler eller almenmenneskelige principper.

Men talen indskærper samtidig, at afstraffelsen skal være afmålt og ikke give anledning til ydmygelse.

Herefter følger en gensidig forståelse og tilgivelse.

Merkel i faderrollen

Et eksempel: Man kunne forestille sig et kontrolleret amerikansk droneangreb mod Qatar for korruption og slavelignende forhold. Et hurtigt slag på kroppen, som ikke er uværdigt.

På Dansk Institut for Internationale Studier har forskerkollegiet haft travlt med at indtænke pavens ord i en international politisk sammenhæng.

Således vurderer forsker i international sikkerhedspolitik, ph.d.-studerende Andreas Bøje Forsby, at pavens tanker om værdig afstraffelse utvivlsomt har kød nok på sidebenene til at blive kaldt en doktrin.

Tidligere tiders doktriner har lidt under den menneskelige brist, at hjernerne bag dem var fejlbarlige, hvilket ikke gør sig gældende for paven

»Man kan sagtens forestille sig USA som en supermagt påtage sig ’faderrollen’ over for mindre stater og især de såkaldte slyngelstater, eller man kunne overføre tankesættet til EU, som med Angela Merkel i spidsen tugter unionens mindre medlemsstater, hvis de forbryder sig mod de hellige konvergenskrav. Spørgsmålet er så, om pave Frans’ tale skal forstås som en moralsk opsang til de magtfulde stater om, at afstraffelsen af de små er gået for vidt – at den er blevet så ydmygende, at det ikke længere er moralsk forsvarligt«, funderer Forsby.

»Under alle omstændigheder bliver vi nødt til at vente nogle år, før vi kan fastslå, om den pavelige doktrin rent faktisk slog igennem, eller om de største patriarker som ikke mindst Ruslands Putin er uden for pædagogisk rækkevidde«, vurderer Andreas Bøje Forsby.

Menneskelige brister

Typisk bliver doktriner etableret, ved at en lederskikkelse præsenterer nogle principper i en tale. I et historisk-analytisk lys konkluderer man så, at disse principper efterfølgende fungerede som politisk rettesnor.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I det aktuelle tilfælde kan der dog spekuleres i, hvorvidt pave Frans’ udtalelser i en politisk sammenhæng mere har karakter af en streng verbalnote, altså en diplomatisk skrivelse, som stater bruger til at signalere præcise standpunkter over for hinanden.

Paven har allerede brugt embedets tyngde til at forsøge at sikre forsoning mellem USA og Cuba, men katolikkens nye sikkerhedspolitiske doktrin er allerede så kontroversiel, at en pressetalsmand fra Vatikanet har følt sig nødsaget til at præcisere, at paven hverken billiger vold eller overgreb mod børn.

»Hvem har enten ikke straffet deres børn eller oplevet at blive straffet af deres forældre, da de voksede op«, spurgte talsmanden ifølge The Independent – og tilføjede:

»Se bare på paven, når han er sammen med børn, og lad billederne og hans handlinger tale for sig selv«.

Tidligere tiders doktriner har lidt under den menneskelige brist, at hjernerne bag dem var fejlbarlige, hvilket ikke gør sig gældende for paven. Alligevel bør vi vente på årtiernes endelige dom, før menneskeheden for alvor kan glæde sig over historiens første fuldendte sikkerhedspolitiske doktrin.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden