0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Bagsidens frit lejde-aktion finder en venlig arkitekt

Danskerne kan snart returnere de mange ting, de har 'lånt' fra det offentlige.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Bubandt
Foto: Martin Bubandt

Arkitekt. Bagsidens Oliver Stilling (til højre) taler med arkitekturprofessor Christoffer Harlang om projektet 'offentlig ejendom tur-retur'.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv om datoen for Bagsidens landskendte frit lejde-aktion ikke er endeligt fastsat, nærmer den sig med hastige skridt. Det er derfor en lettelse, at vi nu kan gå ud med nyheden om, at vi har en arkitekt tilknyttet projektet.

Christoffer Harlang er professor på afdelingen for kulturarv, transformation og restaurering på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Læsere af Bagsiden vil nok huske ham som medlem af arkitekturprofessortriumviratet ’Bagsidens Bøhmænd’, som huserede i spalterne hen over sommeren 2011.

I denne sammenhæng er det bestemt en fordel, at Christoffer Harlang er offentlig ansat, for så ved han, hvad det vil sige at skulle vende hver en skilling. Det er nemlig ikke luftkasteller, vi skal have bygget til frit lejde-aktionen på Rådhuspladsen, men en midlertidig pavillon, hvor den danske befolkning i ro og mag kan returnere statens ejendom.

Da Christoffer Harlang forleden gav tilsagn om at tegne pavillonen, aflagde Bagsiden – eller bygherren – ham en visit på hans kontor på Holmen.

Vi ville afstemme forventninger på samme måde som Mærsk Mc-Kinney Møller i sin tid må have afstemt forventninger med Henning Larsen, inden han gik i gang med at tegne Operaen, som jo også har en prominent placering.

Vi viste Harlang forlægget, hvis vigtigste materiale er krydsfinér. Folk, der kommer for at returnere illegitimt erhvervet statslig ejendom, går tyngede ind gennem en gang med en karakteristisk stigning og kommer lettede ud et andet sted. Christoffer Harlang så ud til at kunne lide, hvad han så.

Bagsiden: »Hvad synes du om mit forlæg?«.

Christoffer Harlang (CH): »Det er et rigtigt godt oplæg, du har lavet. Der er masser af intention i det, men der mangler noget meget afgørende. Der mangler en arkitektonisk bearbejdning, en formgivning, der kan forholde sig til stedet og forløse funktionen«.

Bagsiden: Hvad ser du som de største udfordringer ved byggeriet?«.

CH: »Ja, for det første skal du jo have den finansieret. Hvad er budgettet?«

BAGSIDEN: »Det er 0 kroner«.

CH: »Nå, det var ikke meget. Men du siger, at pavillonen skal stå på Rådhuspladsen?«.

Bagsiden: »Ja«.

Christoffer Harlang havde forberedt sig. Han fandt et foto frem af en pavillon, som står et sted i Rusland. CH: »Hvad siger du til denne her vodkapavillon som inspiration? Den er lavet af en russisk kunstner, der hedder Alexander Brodsky, og den er bygget af gamle vinduer fra en nedrevet ejendom. Der kommer ikke meget lys ind i den, men den er også lavet til at drikke vodka i«. Bagsiden: »Det ser spændende ud«. CH: »Måske vi kunne bygge frit lejde-pavillonen lidt på samme måde. Måske kunne vi lave den af genbrugsmaterialer fra huse, der er revet ned. Det kunne faktisk blive meget smukt. Eller vi kunne tænke helt andre materialer og konstruktionsprincipper ind i det. Den japanske arkitekt Singeru Ban har lavet en meget smuk pavillon af paprør – det er et midlertidigt tempel i et jordskælvsområde. Jeg har også set huse, der er bygget af tomme vinflasker og af brugte nummerplader... der er mange muligheder«. Bagsiden: »Det er fint. Det handler jo om at arrangere et møde mellem den danske befolkning og den danske stat, så der bør ikke være nogen begrænsninger – i idéfasen. Når Bagsiden er involveret, er der højt til loftet. Noget andet er: Den elevation, som er tænkt ind i pavillonen, er den fordyrende for hele projektet?«. CH: »Ja, men den er også vigtig. Den sætter den besøgende i en særlig andægtig stemning, der gør det muligt at samle tankerne før den alvorstunge begivenhed, så den synes jeg, vi skal beholde«. Bagsiden: »Og hvordan med det overordnede sikkerhedsaspekt?«. CH: »Uha, der er mange udfordringer dér. Brandsikkerhed først og fremmest; man skal kunne flygte ud af bygningen, hvis den bryder i brand. Men måske kan vi få en aftale med brandvæsenet om en brandvagt. Det ville også se godt ud! Så er der nogle udfordringer, hvis pavillonen skal være med betjening. Arbejdstilsynet har nogle regler blandt andet i forhold til dagslys, som ikke kan omgås«. Bagsiden: »Jeg er sikker på, at både Arbejdstilsynet og Københavns Brandvæsen, som de offentlige arbejdspladser, de er, vil være dette projekt venligt stemt«. CH: »Ja, vi skal nok få det løst. Jeg prøver at lave en skitse – skal vi sige i næste uge?«. Bagsiden: »Super. Så finder jeg nogen, der kan bygge pavillonen«. FACEBOOK





















Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce