Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Preben Wilhjelm: Vores tanketomhed er ved at afmontere demokratiet

Danmark har brug for flabethed og ud-af-boksen-tænkning - og måske også Alternativet.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Diktafonen afslører efter interviewet, at der gik præcis et minut og sytten sekunder, før Preben Wilhjelm nævnte ordet ’skifergas’.

»Det er den største katastrofe i de seneste mange år, at man har fundet det lort, så de fossile brændstoffer kan holde meget længere, og olieprisen falder. Hvis der er noget, der står i vejen for den grønne omstilling, så er det, at man har fundet skifergas«, siger han.

Egentlig skulle interviewet handle om de i alt 15 spørgsmål, Wilhjelm for et år siden formulerede her i avisen med udbredt polemik til følge. Har han set spørgsmålene blive stillet? Er der kommet svar?

Men Wilhjelm har en frisk politisk pointe med til interviewet, selvfølgelig har han det, og den putter han altså ikke med, og så handler snakken med et om skifergas. På den måde lykkes det ham igen at narre pressen, for det var netop det, der også skete for et år siden, da hans debatindlæg ’Hvorfor stiller journalister aldrig disse syv spørgsmål?’ blev trykt i Politiken.

»Jeg tænkte, at hvis jeg skriver, at ’her er syv punkter, hvor regeringen bør tænke anderledes’, så ville de aldrig blive bragt. Men at formulere dem som spørgsmål og så oven i købet anklage journalisterne for ikke at stille dem, så ved jeg, at I er så selvoptagede, at de bliver bragt. Det er ren spekulation«.

LÆS MERE

Vi ved godt, at folketingspolitikerne er for travle til at bruge hverdagen på systemkritik. Det samme gælder også for det meste af pressen. Var det hensigten fra begyndelsen, at spørgsmålene skulle plante systemkritikken i så mange læsere som muligt?

»Ja, for vi er alle nødt til at udfordre den meget snævre boks, som de fleste politikere tænker indeni. Hvis man aldrig kommer ud af den boks, ender man med nødvendighedens politik, som de er enige om, og så afmonteres demokratiet. Hvis alle siger det samme, og der kun er den løsning, som regnemodellen Adam spytter ud inde i Finansministeriet, hvorfor skulle folk så gide at stemme? Det er pissefarligt rent demokratisk, at der ikke tænkes ud af den boks«.

Den gode nyhed for journalisterne er vel så, at du ikke er så meget ude efter os, som vi først antog?

»Nej, det var et fif med den overskrift. Brecht skrev engang et essay om fem eller syv vanskeligheder ved at fortælle sandheden. En af pointerne er, at du er nødt til at sno dig for overhovedet at få fremsat dine sandheder. Du er nødt til at tænke lidt kreativt. Det gjorde jeg ved at lægge ansvaret over på journalisterne. Det er rent fup«.

Faktisk handlede det slet ikke om spørgsmålene eller endda om svarene. Dem kender Wilhjelm ganske udmærket; intet behov for at høre ministre eller magthavere tale udenom her. Humor, eftertanke og flabethed skulle bruges til at genstarte den politiske samtale. Nogle læsere vil kunne huske den fra 70’erne og 80’erne, da samfundsindretning og idealer sagtens kunne være emner, man diskuterede på arbejdspladsen eller i folkeskolen.

Det er pissefarligt rent demokratisk, at der ikke tænkes ud af den boks

»Generelt blev der tænkt mere uden for boksen dengang«, forklarer Wilhjelm, og det udtryk bliver han ved med at vende tilbage til. Tænke ud af boksen, udfordre de dårlige vaner i pressen, på Christiansborg og ude i civilsamfundet, for pressen er ikke blevet sløjere. Vi er alle sammen blevet dårligere til at forholde os kritisk til politiske og økonomiske dogmer, uanset om de bliver kaldt ’nødvendighedens politik’ eller er opstået i de økonomiske modeller Dream og Adam.

»I kernefysik og astronomi er grundvilkårene, at størrelses- og hastighedsforholdene er så ekstreme, at vi ikke kan se dem og pille ved dem. Det eneste, vi kan gøre, er at have en teori om, hvordan en atomkerne er struktureret, undersøge den og se, om billedet holder, når vi måler resultaterne. Økonomer har samme udfordring. De aner ikke, hvad der foregår inde i den komplekse økonomi, så de skyder noget ind - selskabsskattelettelser eksempelvis - og kigger på, hvad der sker - uden at kunne være sikre på, om der er en årsagssammenhæng. Men modsat økonomerne kan fysikere være sikre på, at det er en titanium-47-kerne, vi kigger på. For økonomerne er analysearbejdet mere komplekst. Det, jeg bebrejder dem, er ikke, at de er så dårlige til det, for de gør sikkert det bedste, de kan. Det, jeg bebrejder dem, er, at de er så skråsikre på deres helvedes usikre resultater og bilder politikere, presse og offentligheden ind, at det er sandheder. Det er fuldstændig uforsvarligt. Og politikerne hopper på den«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alternativet og magthaverne

Siden udgivelsen af Preben Wilhjelms pamflet om ’Krisen og den udeblevne systemkritik’ i sommeren 2012 har han holdt mere end 80 foredrag om bogens indhold og den ud-af-boksen-tænkning, der er nødvendig for at komme det nuværende økonomisk-politiske system til livs. Interessen og spørgelysten ved de lejligheder har virket til at have en opløftende virkning på Wilhjelm, fordi foredragenes publikum selv har fundet på nye relevante spørgsmål, som journalister aldrig stiller. Men nyskabende tankegang er i sig selv ikke nok til at udfordre den etablerede magt.

Uffe Elbæks nye parti, Alternativet, er funderet på en ud-af-boksen-tankegang. Hvad synes du om det projekt?

»Der er mange, mange sympatiske ting i det projekt. Jeg så deres kandidat Anders Stjernholm hos Clement Kjersgaard, og det var helt latterligt, for han blev bedt om at redegøre for hver en krone, som deres politiske forslag koster. Men sådan vil det være, når man bevæger sig ind i en valgkamp. Derfor mener jeg også, at de lige nu snarere er en bevægelse end et parti. Og det er måske ikke klogt at gøre dem til et parti, for de mangler en forståelse af magtforholdene i samfundet; det er en af forskellene på dem og VS, hvor vi mente at have et begreb om netop det. De forekommer mig fuldstændig blanke over for den modstand, de kan risikere at støde på, men grundholdningen om økologi og cirkulære økonomiske kredsløb er spændende, hvis de lykkes med at samle folk om den«.

Er det muligt for en så lille bevægelse at udfordre hele markeds- og væksttankegangen med en ud-af-boksen-tænkning?

»Nej, ikke for bevægelsen alene. Men den er jo med til at skabe dagsordenen, fordi Alternativet sætter opgøret med væksttankegangen helt i toppen af deres virke. Bevægelsen Midteroprøret forsøget noget tilsvarende i begyndelsen af 80’erne, og den nåede at lave aktivgrupper i hele landet og havde, tror jeg, 50.000 registrerede aktive medlemmer i bevægelsen. Det var en fantastisk mobilisering af folk, der ofte ikke kunne drømme om at gå ind i partipolitik. Men hvis man vil gøre noget konsistent over flere år og forfølge et mål, må man gøre sig klart, hvad man er oppe imod«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du taler om at udfordre det eksisterende i mange sammenhænge, om at udfordre de herskende tanker. Ligger der en nederlagserkendelse i ønsket om at tænke ud af boksen?

»Jeg synes ikke, at det skal motiveres af en nederlagsstemning. Det er en opgave, som vi har overalt og til hver en tid. Jeg er selv videnskabsmand, og alle de store epokegørende fremskridt i videnskaben er afstedkommet af den slags tænkning. For et par år siden opdagede jeg, at den ’berømte engelske økonom’ J. M. Keynes ikke var økonom. Han var matematiker. Og jeg vil påstå, at hans teorier aldrig var kommet til verden, hvis han havde været økonom, for så havde han tænkt inde i boksen. Han tænkte matematisk og så, at der var noget, der ikke gik op, og så kom han med sin efterspørgselstanker, som blev meget dårligt modtaget blandt fagøkonomer. Det var tænkt ud af boksen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden