Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trutmund og kavalergang: Hvorfor skal kvinder altid være slutty til udklædningsfester?

Ditte Giese vil hellere være Bob Marley end slutty Klokkeblomst.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg har lige takket nej til en smadderfin festinvitation. Mærkelig ting at gøre, egentlig. Men der var tale om en temafest i udklædningsgenren, og jo ældre jeg bliver, jo sværere får jeg det med udklædningsfester.

Min største anke er det her voksende pres for som kvinde at være sexet. Det er ikke, fordi der er noget i vejen med at være sexet, det er mere det tvangssexede, som jeg synes er nedtur. Jeg savner min ungdoms uskyldige og fjollede fastelavns- og karnevalsfester, hvor både børn og voksne kom udklædt som noget sjovt. Hotdog, rengøringsdame, kineser, robot, zebra, Fraggle. Den slags.

Men til de sidste mange udklædningsfester, som jeg har deltaget i, har den sexede, amerikanske måde at klæde sig ud på sneget sig ind overalt. Måske er det, fordi vi har importeret den nye udklædnings-festdag, Halloween, som af uransagelige årsager hænger tæt sammen med sexet udklædning for kvinder og piger, og en tendens til generelt at sætte ordet ’slutty’ foran alt. Slutty sygeplejerske, slutty nonne, slutty stuepige, slutty læge, slutty græskar, slutty flagermus, slutty skolepige, slutty zombie. You name it. Bare prøv at lave en billed-google-søgning på ’halloween’ + ’kostume’. Tænk at en festlig flirten med døden og livets mørke sider kan være så afklædt!

Mænd og drenge går fri og ankommer, som altid, som cowboys, Donald Trump, fisker eller hobbit, som de nu lyster. Helt fritaget for sex og lummerhed. For det er jo sjovt at klæde sig ud og opbygge en karakter og lege en anden for en aften. Men den sexede ensretning fortrænger friheden på kvindesiden. Kjolerne bliver kortere og strammere, rottehalerne vinder frem, trutmund og kavalergang, lingeri og latex. Alt sammen fine sager. Jeg forstår bare ikke, hvad alt det påtagede sex laver i vores fælles udklædnings-frirum?

»Det er jo det, vi kvinder gør. Vi finder en undskyldning for helt ufarligt at lege strippere«, sagde en veninde, som jeg beklagede mig til. Hun mener, at kvinder ellers altid skal være pæne og søde og seksuelt underspillede, og derfor elsker at springe ud som pornostjerner til fest. Måske har hun ret. Og måske er det bare mig, der er mærkelig og ikke har den her indre stripper, der tigger om at komme ud og blive luftet til temafester.

Jeg er i hvert fald gammel nok til at ikke at lade mig påvirke af gruppepres. Derfor har jeg altid deltaget på ganske usexet vis som 'en af drengene’ til fastelavnsfester. For kvinders kostumer er kedelige og handler næsten altid om at se sød eller sexet eller flot ud, og på den måde er de en direkte fortsættelse af små pigers forkærlighed for at være prinsesse, fe eller endda feprinsesse til fastelavn.

Men jeg er ikke en prinsessepige. Jeg synes, diademer er grimme, og jeg vil hellere være Bob Marley end slutty Klokkeblomst. Men det bliver mærkeligt insisterende at være den eneste Madam Skrald i hjørnet, når alle andre kvinder springer ud som skumfødte stripper-prinsesser. Så nu bliver jeg bare væk. Det er mig, der er problemet, ikke alle de andre, tænker jeg.

Men mit fravalgs-princip dur ikke længere. Jeg kan ikke slippe, for nu bliver de frække kostumer sneget ind hos næste generation. Fastelavns-aktuelt ser jeg slutty-problematikken hos børnene og deres ellers uskyldige planer om udklædning. Min dreng på seks år har været sørøver, skelet, bi, sommerfugl, prins og edderkop til fastelavn, og i år ville han gerne være kat. Og hvem vil ikke gerne være kat, fristes man jo til at spørge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er åbenbart meget sexet og kvindeligt sådan at være kat. For alle katteører og haler og kostumer følges med et sæt plyshåndjern eller noget lummert lyserødt satin-halløj. Prøv at google ’kat’ + ’kostume’. Men lad være med at gøre det, når der er børn i nærheden. Med mindre du vurderer, det er på tide, at de oplever, hvordan det ser ud, når et, tydeligvis, kønsmodent menneske i delvis kattepels bliver udstyret med bundløse trusser, netstrømper OG korsage. Miav. Men mest bare av.

Jeg er med på, at frisindet skal have alt, hvad den kan trække. At der ingen grund er til at skamme sig over det seksuelle. At vi har alt at vinde ved endegyldigt at kaste de gammeldags kønsroller op i luften og se, hvad der sker. Men jeg trækker alligevel grænsen ved at sende mit drengebarn til tøndeslagning i pussyhat og plystrusser.

»Alle sku’ ha’ lov at springe frit omkring til vores kisse-misse-katteswing«, synger de tegnede katte i 'Aristocats'. Ja, mon ikke! Så lad os da lige hive bare lidt af uskylden tilbage til udklædningsfester, hva?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden