Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Roald Als
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dan Turèlls gamle sted bliver til en Netto

Engang var det også stedet, hvor flabede fætre kunne risikere et par over nakken.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Sølvtorvet er håndværkerne i gang. Det har de været en rum tid, og resultatet af deres banken, boren og regeren bliver endnu en Netto-butik, selv om der faktisk ligger nogle stykker i forvejen sådan indenfor rimelig rækkevidde, herunder en på Blegdamsvej, en på Nørreport og en i Sølvgade. Men nu kommer der altså endnu en, og den kommer til at ligge i den bygning, der tidligere husede en – ikke synderligt velbesøgt – thailandsk restaurant og en café uden nogen videre synlig identitet.

’Eastern Corner’ var navnet, og før det blev til and i rød karry og jasminris i dampende bunker, lå der en bar med det nordamerikansk klingende navn ’Silver Dollar’, en bule af vistnok værste skuffe, hvor flabede fætre godt kunne risikere at få et par over nakken – især, hvis de var langhårede og så hovne ud.

For endnu længere tid siden stod der ’Restaurant Corner’ på facaden, og i det etablissements storhedstid, var der mulighed for både jazzmusik og noget at spise og drikke – Dan Turèll har levende beskrevet, hvorledes han en hel uge i træk hver aften lyttede til den amerikanske pianist Earl Hines, som var på programmet der i 1960’erne.

Det vil ikke ret mange hverken vide eller tænke over, når supermarkedet om et par måneder skinner gult og stærkt med den karakteristiske skottehund som logo. Og det er der for så vidt heller ingen grund til at lamentere over; verden forandrer sig, byen er en levende størrelse, en molok der æder sine egne børn for at kunne vokse og forny sig.

Så ude på Strandlodsvej på Amager er der på relativt kort tid vokset et helt nyt kvarter frem. Hvor der tidligere var sådan lidt halvforfalden småindustri, en autoophugger og et bilværksted med speciale i gamle Corolla’er og Kadett’er, ligger der nu stolte knejsende beboelsesejendomme, sushi-barer og caféer med smoothies, så de forpustede motionsløbere kan få lidt at styrke sig på efter dagens cardio-kilometre.

Nogle vil måske nok savne møbellagrene, de tomme gasbetonbygninger og kunne huske historierne om, at der i området var både pornoindustri og meget andet i gamle dage, og der var hverken hipstere, djøf’ere eller cand.mag’er i moderne kultur og kulturformidling, men håndværkere, ekspedienter og knejper, hvor folk hed Finn og Svend Aage, som drak hof og røg cigaretter og spiste spegepølse og wienerbrød.

Men det er lige meget. For sådan er det ikke længere, og det er udtryk for en absurd nostalgisk sentimentalitet at ønske de nye huse og indbyggere væk og borte.

Nede i Nordre Frihavnsgade lå der engang en tre-fire slagtere, to osteforretninger, et par viktualiehandlere og en isenkræmmer, som også havde glas og porcelæn. Sidstnævnte har for længst kalket vinduerne, men til gengæld ligger der nu en butik, som sælger naturvin og økologisk gin – og der er ikke den variant af elegant lingeri, der ikke forefindes i mængden af butikker med ting til damer. Det er fint, med mindre man står og mangler eksempelvis en pakke herrelommetørklæder, et sort slips eller en paraply; så må man ind til byen. Og det er godt. For så kommer man lidt ud, får cyklet sig en tur og mulighed for at tænke over, at København faktisk slet ikke er én by, men mange.

Kernen er K, men ude omkring ligger så satelitterne Nørrebro, Vesterbro, Østerbro – og endnu længere ude Nordvest, Sydhavnen, Valby og Frederiksberg, der alle har deres egen stemning og udvikler sig på forskellig vis.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ude i Nordvest, for enden af Fasanvej er en Lidl vokset frem, dér i det underlige grænseland mellem Frederiksberg og Ydre Nørrebro – området med Højbanen, det gamle Novo Nordisk – og brændselshandlere, Harrys Place med den originale Børge og engang en forretning, der solgte paralleimporterede Adidas-sko til fornuftige priser, så det kunne betale sig at tage turen helt fra Sjælør til Fasanen, og når man alligevel var der, kunne man købe sig et par billige andensorteringsjeans hos Nodahls Herretøj på Nørrebrogade, stykket mellem Lundtoftegade og Hyltebro.

Nu er der bland-selv-slik i rå mængder, og interessante tyske varianter af Fanta med smag af mango og lime og tropiske kemikalier. Det skal man ikke kimse af.

For man skal huske på, at når forsynet lukker en dør, så åbner der sikkert en Netto. Eller en kaffebar.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden