Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tyvagtige Céline

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er jeg rig? Ja, det er jeg, for jeg har en hat, der har tilhørt selveste manden med den gule hat. Den ta'r jeg på, til en Yves Kleinblå buksedragt, og går forklædt som det svenske flag på stranden i Gilleleje. Når man så har fået bølgeskvulp nok, kan man skvulpe op i den gamle bydel, hvor der på et hjørne ligger en genbrugsforretning. Ud over mig er der to andre feminutter, der higer og søger i alverdens ragelse. Så finder jeg (jep, er født en søndag under en heldig stjerne) satme 24 cd'er med selveste Céline Dion. Tror nok, at jeg er lige ved at dejse om, af glæde. Hele lortet: 100 kroner.

Hvis jeg skal stjæle, så skal det være bigtime

Vi kan allesammen blive ramt af sentimentalinfluenza. Vi kan allesammen stå en dag, med stiv kuling i gevanterne, i stævnen, eller på koteletgrunden – og selv om ens mand ligner storskrald, kan man godt, i sin vildeste fantasi, få ham til at ligne Leonardo DiCaprio.

Ikke i ’The Revenant’, hvor han har solgt skindet, før bjørnen pelser ham, og følgevirkninger bliver, som følger: betændt tandkød, psoriasis, ufrivillig vandladning og hammertæer.

Nej, det er i den film, hvor han står sammen med Kate Winslet på ’Titanic’, og Céline synger: »My heart will go on«. Jeg græder. Jeg synes, det er så smukt og socialrealistisk. Jeg har selv stået i samme situation, i en kø i Rema. Det var fremragende.

Så roder jeg videre rundt i alt det gamle genbrugslort. Finder et bælte, der er alt for småt, men så kan det minde mig om, at jeg skal til at spænde livremmen ind. Går til kassen hvor ekspedientmutter møffer varerne op af indkøbskurven og skråskriver ned på et stykke papir: 100 kroner plus fem kroner. Så ser hun ondt på mig og siger: »Tøm din taske«. »Hvad?«. »Tøm din taske!«. »Nej? Gu' ve' jeg vil ej«. »Du har stjålet et Lin Utzon-krus. Tøm så din taske«.

Så starter der en film i mit hoved. Den hedder ’En verden udenfor’ og er med Tim Robbins og Morgan Freeman, og jeg ser mig selv grave en tunnel fra genbrugsforretningens personalelokum og helt op til sommerhuset på toppen af Fyrstien. Kvinder på 56 tuder ikke. De er ganske enkelt for dehydrerede. De kan godt græde, det er bare helt tåreløst. Men de kan skælde og smælde, så det gør jeg:

»Nu skal jeg satme sige dig én ting, din lille fedladne nulgevinst. Hvis jeg skal stjæle, så skal det være bigtime. Sgu ikke et skide krus. Og det her skal forestille at være en kristen forretning, hvor du skal stå og stene mig verbalt. Jesus Christ og i overværelse af andre? Jeg ved fandernedemig godt, hvad man må og ikke må. Mage til genbrugsfarisæer«, råber jeg og tømmer min strandtaske for pladdervåd tankini, en G&T i grøn Faxe Kondi-flaske, pængg, mobil, en mandekikkert, 1.000 mg Sulfametizol-tabletter, et badehåndklæde med Justin Bieber, en sammenklappelig med leverpostej og bolcherødbede, en citronbåd, en cd med The Sandmen og en hashsandkage. Ikke noget Lin Utzon her, ikke noget Lin Utzon der.

Betaler 105 kroner og går tudende ud ad døren. En anden skrammelkunde kommer ud af forretningen: »Naiiiiii, men står du der og flæber?«, og så flæber hun osse, da jeg har et meget smittende flæb. Da vi er færdige med det, taler vi så om vore skrammelscoops, og jeg viser hende stolt min psykoøkonomiske livrem og de 24 cd'er. Hun viser mig et Lin Utzon-krus, hun har købt.

Farvel. Hjem til sommerhus med sentimentalinfluenza i udbrud. Det er så lige nu, der skal sættes Céline på. Jeg åbner den første cd. Og de 23 andre. Ikke noget Céline her, ikke noget Céline der.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden