Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om det har været en god sommer?

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har det været en god sommer?«, spør’ Erik.

»Spør’ du mig om det?«, svarer jeg og overvejer at diske op med noget eksotisk løgn fra de varme lande. Jeg har ikke været på ferie siden 1996. Allerede på den oversøiske toldfrie tur fra Helsingør til Helsingborg fik jeg en knastør hoste, som ville gøre det svært for mig at indhalere de normale 40 Prince 100, der ellers skulle holder fimrehårene nede og humøret oppe. Så kører vi op i Sverige, i en flaskegrim Citroën, med et mut barn på bagsædet.

Så står jeg yt og brækker mig i en svensk grøftekant, og nu er den också helt galen i den andra enda

Vi tankar op på en sådær bensinmack, hvor jeg køber et nyt cd-ytspell med Bo Kaspers Orkester: ’Amerika’. Bare for lissom at komme i rätt svensk majstangsstemning. »Amerika, Amerika ... tralala, vi kommer aldrig at dö ... hm, hm..«. Men vi er inte i Amerika, vi är i Sverige, hvor ens barn inte sådan bara kan få et nyt Anders And blad, men derimod et Kalle Anka, som hen inte är nøjd med, for hen vil kun ha’ Anders And.

»Men hva’ vil du da ha’, jeg skal gøre? Jeg kan jo ikke trylle« (kan faktisk godt, men hen behøver jo ikke vide alt), og nu er vi äntligen i ytlandet, og »When in Rome, do as the romes«, siger jeg, mens min hals føles, som om nogen har onduleret den med et stemmejern.

»Stop Citronen, Pär!«. Det er Pär, min partner, der altid kører bilan, og han ser lidt anstrengt ud, ofte på grund af mig. Vi har begge netop skrevet under på en slutseddel. På et bjälkhüs i Lyngby, med græs og ged på taket. Men fordi jeg tager alting så bogstaveligt, tror jeg, at den slutseddel betyder, at det er selve livet, der er slüt nu, og så bliver jeg jätte ubehagelig at være tilsammans med.

»Hold nu lige op med dit amatørsvenske«, si’r Pär. »Og jeg vil ikke hedde Pär. Jeg hedder Per. P-e-r«.

»Då må du verkligen mycket ursäkta, så slütar jeg mæ det då. Jag mår inte så bra, Pär... jag måste knäcke meg, så stoppa venligst Citronen, snälla«.

Så står jeg yt og brækker mig i en svensk grøftekant, og nu er den också helt galen i den andra enda. Det huer mig inta at nedtage mine underbyxor, for tænk om der kom en galen elg, og den stängor sit lede gevir ind i min boottie, så jeg blir’ slaskat up i luftan, og der er jo så väldig högt til loftet i Sverige, men på et eller andet tidspunkt lander man endå. Rakt ned i Citronens tag, med hovedet smasket direkte ind i bagsædefønsteret, hvor barnet sidder og stirrer olmt på en, på grund af det forkerte Anders And-blad.

Pär mener så också, at jag nü har totalskadat bilen, som han älskar, og da begynder vi at bralla om, hvorvidt man över huvudet taket kan elske en bil, og jeg ser ingen grund til, at jag då är i bilan, hvis han elsker den højere end mig, og bølgerne går højt, og jeg må ge mit barn hørevärn på, och himmel, vi skal være på semester i tre stiva veckor.

»Om det har været en god sommer, Erik? Tak, som spørger«.

Jeg har ikke været uden for regnbaeltet.dk eller i noget fremmedartet eksotisk. Men jeg har været hos nogle venner, jeg ellers aldrig nogensinde ser. Jeg har været i Store og Lille Torøje og i Lund. Dér så jeg ikke én, men to havørne i luften – og det er der naturligvis ingen, der vil tro på, men jeg fik sådan en underlig akavet lykkefølelse, der varer i 50 minutter, til en tilfældig mutmand siger, »at de havørne sgu er trælse og æder al den fasanyngel, der møjsommeligt er sat ud ved Vemmetofte Kloster til 300 kroner per styk, og som jægerne altså sku’ have moret sig med at plaffe ned«. Jeg siger: »Sånt är livet« og adjø til den mutmand og goddag til en anden: Erik og hans spørgsmål om, hvorvidt jeg har haft en god sommer. Det har jeg.

»Har du selv, Erik? ... Erik?«.

Nå, han er gået.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden