Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min død som Lise skal være uden Rod Stewart

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg hader at ødelægge andres liv, lemmer, parforhold og personlige ejendele.

Det klæber til hjernen og ryger vel osse med ned i kisten en dag. Jeg vil gerne ha’ en biodynamisk papkassekiste af miljømæssige og økonomiske årsager, da almindelige kister koster kassen. Til begravelsen vil jeg helst ikke ha', at der bliver sunget: ’I did it my way’, for jeg opfatter den som en selvretfærdig mafiasang for egoister. Jeg vil helst heller ikke høre ’Om lidt bliver her stille’, eller ’Stille før storm’, og slet ikke: ’I am sailing’.

Til begravelsen vil jeg helst ikke ha’, at der bliver sunget: ’I did it my way’

Rod Stewart har aldrig været min kop te, og hver gang jeg støder mig på hans hæse stemme, rømmer jeg mig forgæves nonstop på hans vegne for at blive hans tudse i halsen kvit. Og hans stride hår? Det er jo ikke o.k. at udgi’ en lp, der hedder ’Blondes have more fun’, når man selv har en medfødt angelsaksisk hårleverpostej, men har fået lavet kunstige lyse striber ud over alt.

Jeg ser Rod for mig. Siddende i en frisørstol med et sort frisørslag og en laksefarvet hullet badehætte. Frisøsen, der stikker en hæklenål ned i hjernen på ham og derpå fisker en blodig mørk hårtop op, pensler den med en blanding af klorin og brintoverilte og pakker det hele ind i sølvpapir.

»Så skal du bare lige sidde og syde i 50 minutter, Rod. Vil du ha’ en koptukaff og nogle sladderblade, mens du venter?«.

Ja, det vil Rod, der nu ligner en hottentot, gerne. I bladene kan han så se lidt på sig selv. Helt staniolkrøllet in his face, med sexbrystbombe007baben Britt Ekland ved sin side, og fremtiden ser så lys ud for Rod, og han kører bare den ene lamsebenafblegede babe ind efter den anden, og det på trods af, at han selv er så grim, at det halve ku’ ha’ været nok. Hva’ ka’ Rod? Vi ved det not.

Nå, tilbage til min begravelse.

Jeg vil gerne høre noget med Rammstein for orgel og til sidst ’Champagnegaloppen’, som altid kan bringe mit pis i kog, fordi den er så kunstigt glad. Og lige dér, hvor champagneproppen springer, skal økokistelåget bare knalde op, og ud siver farvet teaterrøg i alle regnbuens farver, og præsten (som skal være Lars Mikkelsen) kan ikke se en hånd for sig og ænser derfor ikke liget, der i al sin dødvægt farer, som skudt ud af en kanon, hen over Amager Fælled og lander megahard ovenpå en truet og bevaringsværdig kirkbufofrø, og så bliver jeg selvfølgelig dødsdømt, selvom jeg allerede er gået bort.

Fik jeg set det, jeg ville?

Nej, det gjorde jeg ikke. Men jeg så mere end rigeligt. Tre slatne blottere. Fnatmider i et mikroskop hos hudlægen. De gravede underjordiske gange og parrede sig under min hud. En samlever, der smadrede en statue af en nøgen dame, jeg havde fået af min farmor, med sin akustiske guitar. Og fundet af et afskåret, (stadig hot) ben, i en sort affaldssæk. Evas ansigtsudtryk, da jeg brækker hendes arm under amatørakrobatik i ’79. Mig selv i en isglat svensk granitgrøft med en Audi A8 oven på.

Man ser så meget, og man hører endnu mer’. Tit de samme historier om og om igen og altid ligefrem proportionalt med fortællerens alder.

Man kan godt ødelægge sit eget liv med forskelligt uægte snask, men man skal så vidt muligt undgå at ødelægge andres liv, lemmer, parforhold og personlige ejendele.

Jeg har lige kørt min nabo Lindas græsslåmaskine i smadder. Mit græs var gedehøjt, og til sidst bukkede venligst udlånt maskine under for presset. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal få hende det fortalt.

Hun havde et lidenskabeligt forhold til den maskine. Hun elskede den, sagde hun.

Nu er den død. The end.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden