Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nogle burde afholde sig fra at snapsesynge til julefrokosten - her tænker jeg så på Erik

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange mennesker frygter julefrokosten. Osse mig. Jeg er bange for, at jeg kommer til at få for meget sylte op under blusen og lige pludselig finke op i økonomidirektørens åbne ansigt: »Jeg elsker dig«, selv om jeg da godt ved, at han er godt gift for tredje gang, men det er bare, fordi jeg bliver så følelsesladet op mod jul. Ved ikke hvorfor. Måske er det det manglende lys. Jeg synes faktisk, at det er absurd at stå ud af Hästen, inden solen er stået op. Svirper formålsløst rullegardinet op, og alt er sort i sort, og sort er ingen farve. Man bliver fælt depri, og man har kun det sjov, man selv laver, og til det er man bare helt blanco og humørforladt, og man famler rundt efter sine humørpiller og et par sorte sokker der ku' passe sammen.

Så husker jeg ikke mere, for alt bliver sort, og siden har jeg ikke været til julefrokost. Før i går

Går ud i køkkenet.

Her har rotten så gnavet hul på den sidste Nespresso-kapsel, og så begynder man at græde. Det er osse, fordi mit forhold til Kenneth er sat på pause, og i hans fravær danser rotterne på bordet. Det er traumatisk og ulækkert. Men så er det godt, at man har den store danske kulturinstitution: julefrokosten.

Første julefrokost, jeg var til, var i 1985. Der var både sylte, finker og en snaps, der havde været over Ækvator. Hva' sku' det nu til for? Ressourcespild af fossile brændstoffer, på trods af at det slet ikke var et begreb i 1985.

Men det var Christiansborg-journalisten til gengæld, og han hed Erik, og han var buddhist, og det kunne jeg slet ikke få til at rime med dansk politik, men alt, hvad der ikke rimer, det er lige mig, så da han forærer han mig et bette stykke tigerskind (som ville bringe mig nærmere Buddha og betyde et liv på solsiden og endda gi' mig en hovedrolle i TV3’s ’De ustyrligt rige hustruer’) og tilmed osse elskede Leonard Cohen, var jeg solgt.

Nå, men Erik og jeg står så uden for vor højt betalende og estimerede journalistiske arbejdsplads i Købmagergade: ’De rare penge’, hvor vi begge arbejder. Hårdt. Ej, ok, nok ik' så hårdt.

Bladet er i dag desværre gået ned, men i asken derfra opstod Det Erotiske Museum, som ironisk nok osse gik rabundus, fordi folk bare var fucked up med erotik, tak.

Erik og jeg. I 1986, i snedriverne i Købmagergade juleberusede syngende Leonard Cohen:

»Suzanne takes you down, to her place near the river, you can hear the boats go by, you can ...«, og jeg kan teksten til perfektion og synger helt kanon, mens Eriks stemme bærer præg af kæderygning og buddhistisk brummemessen, så vi passer no way sammen, amen.

Hver fugl synger med sit næb, men nogle mennesker burde afholde sig fra at snapsesynge. Her tænker jeg så på Erik og ikke på mig selv. Og hvem tror så på det? Ikke én mønt bliver der doneret til to tomme øltønder, der buldrer mest, og så husker jeg ikke mere, for alt bliver sort, og siden har jeg ikke været til julefrokost. Før i går.

Siden last julefrokost er København blevet forvandlet til New York, og vi er 11, der skal mødes på Hotel Tivoli på toppen, og udsigten fra 12. etage får mig til at hikste af glæde, fordi det er så pissebedårende med byens lys og gys og udrykningskøretøjer og udsigten til tidsindstillet julevåbenhvile hos Royal to Familia og værsgo: Her har du et glas champagne og åben ild og tuncarpaccio, og den medium-rare steak bare smørpeaker, og du ved, at du er en forbandet kødæder, og 300 gram er slet ikke nok for dig, og hva' vil du ha', og du får lyst til at stille dig op på et bord på udendørsterrassen og skrige ud over din bys lys: »Dance me to the end of love« og så very godnat.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden