0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lykken venter i en plovfure

Har man en lille nationalromantiker gemt i sit indre, er der en måde at udleve perversionen på. Og få røde kinder i tilgift.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


Så var der endelig en hård pakke under juletræet, som hverken var en bog eller en stegepande, men herlig flad og aflang som et jagtgevær.

»Mener du det?«, havde familien spurgt med lige dele skepsis og undren, hver gang jeg nævnte det brændende ønske i efteråret. Og jeg forstår på en måde godt, hvorfor de tøvede, for jeg har selv haft en mindre identitetskrise, inden jeg måtte overgive mig og springe ud som søger.

Men det er det, jeg er, nu. Hverken jæger eller samler, men hobbyarkæolog med en metaldetektor som forlænget tingfinderarm. Man bliver i øvrigt øm i armen, skulle jeg hilse at sige, muligvis fordi jeg endnu ikke helt har fundet min teknik, selv om jeg nøje følger manualen: »Langsomme bueagtige strøg fra side til side«.

Hurtige, pendulagtige sving er sjusk, spild af tid og afslører med det samme, at det er en amatør, der har fat i stangen. En anden begynderfejl er alt for høj og fægtende detektorføring. Ha! Næh, man skal helt tæt på jordskorpen, søgespolen er vandtæt og kan, hvis apparatet er af ordentlig kvalitet som mit, godt tåle en tur i sølet, når det virkelig gælder.

Øvelser på gulv

Inden man overhovedet drager ud med skovl og sæk til fund, er det klogt at træne med sin detektor på stuegulvet. Jeg prøvede med en tokrone, en gaffel og en teenagedatter, der lagde sig fladt ned med alle sine blingbling-smykker på. »Beep, beep, beeep-beeep!«. Det var gaflen, der gav størst udsving.

Men det handler også om gehør, om at finindstille og lære at aflæse sin detektors display; apparatet kan indstilles på at frasortere eller ’diskriminere’ mere banale metaller, så man kan gå direkte efter guldet, om man så må sige. Det er fristende, men et guldhorn i første hug hører vist til sjældenhederne. Selv om det jo netop er dem, de store sjældent glitrende fund fra ’germansk jernalder’ eller noget, man drømmer om.

De higer og søger

»En forårsdag i 1891 blev der gravet tørv i Rævemosen nær landsbyen Gundestrup. Tørven skulle bruges som brændsel. Pludselig stødte karlen Jens Sørensen spaden på noget hårdt og skinnende ...«.

Sådan indleder Vesthimmerlands Museum fortællingen om Gundestrupkarret, denne knap 9 kilo tunge sølvbalje, hvis historie er lidt af en gåde. I hvert fald. De spørgsmål, enhver søgende sjæl må stille sig selv, er: Hvad er det egentlig, jeg går efter – og hvor går jeg hen?

Går man og nyder det, helt alene derude i plovfuren, fordi man i virkeligheden lider af en flæbende fortidslængsel?

»Bed altid om tilladelse«, lyder detektorfolkets første lov. Gravhøje er no-go, fredede områder og private haver skal man også helst holde sig fra. Offentlig strand og skov er herlige områder for dem, der er til det, men jeg er klart til pløjemark.

Fed, brun jord. Åbne vidder, mudder om anklerne og en enkelt musvåge som eneste vidne, når et nationalklenodie forhåbentlig åbenbarer sig ved næste ’beep’. Som et »Glimt fra Oldtidsdage«. Det var Oehlenschläger, der i 1802 skrev om arkæologiens farlige fascinationskraft, dette sus af fortidig pragt, i det romantiske mesterværk ’Guldhornene’.

Flæbende fortidslængsel

Men det er også her, identitetskrisen gnaver lidt. For er jeg i bund og grund en nyromantisk, nationalistisk gammeldansk rad, der flygter fra storby og flygtningesnak for at pille i egen blege navle? Går man og nyder det, helt alene derude i plovfuren, fordi man i virkeligheden lider af en flæbende fortidslængsel?

»Da klinger i Muld/ det gamle Guld««, skriver Oehlenschläger videre. Og det er altså, indrømmet, helt elektrificerende, når nålen svinger voldsomt, og apparatet begynder at give lyd. Hvad har vi her: Et bæltespænde fra Per Syvsprings tid, nogle guldmønter fra dengang, herremænd red og brugte pisk, et kyskhedsbælte fra den sene middelalder eller blot en hårnål fra en skummetmælksfarvet, forfløjen adelsfrøken ...? Man kan hurtigt blive grådig, som også Oehlenschläger advarer om.

Annonce

Ring til Nationalmuseet!

Detektorfolkets anden lov lyder, at man altid skal aflevere danefæ. Ring til Nationalmuseet, hvis dit fund ligner noget, der burde stå i en montre!

Jeg har allerede gjort fund. Og de skal helt sikkert udstilles, men nok ikke på Nationalmuseet. To fine søm. Skæve, grove og brune af rust ligger de foreløbig på et klæde og taler til mig om fordums travle tider med bonden bag sin plov og solidt grej, der var tilvirket i den lokale smedje. Det er, lige så det gibber i mine bondedanske rødder, hver gang jeg går forbi den lille samling.

På den anden side er man vel ikke blevet så flæskedansk, så ultranational af sind, at man ikke også drømmer om mere eksotiske fund, tyvekoster fra vikingetiden, for eksempel? Smykker og våben, der viser, at danskerne ganske tidligt kom ud i verden, og at verden – ikke mindst – kom til os.

Gundestrupkedlen stammer i øvrigt formentlig fra Rumænien eller Bulgarien, hvilket næppe gjorde Jens Sørensens tingfinderglæde mindre. Jeg forestiller mig, at sølvkarrets løver, griffer og fjerne guder har gjort den gode mand ganske svimmel.

En ting er sikkert. Plovfuren venter derude. Og jeg gyser ved tanken om, hvad min detektor og jeg har til gode.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?