Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er blevet spist karamelsauce juleaften i mindst fem generationer i Bagsideredaktørens familie
Foto: Annette Nyvang

Der er blevet spist karamelsauce juleaften i mindst fem generationer i Bagsideredaktørens familie

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er op mod 4 procent, der spiser karamelsauce til risalamanden

Bagsideredaktøren har i årevis prøvet at finde ud af, hvordan karamelsauce til risalamanden er opstået. Den har i hvert fald været kendt i hendes familie i nu 5 generationer.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den her artikel har Bagsideredaktøren arbejdet på i årevis, og det kan dokumenteres. Googler man risalamande med karamelsauce, finder man nemlig på maduniverset.dk et spørgsmål fra undertegnede, dateret 7. november 2007:

»Jeg er lige blevet blæst omkuld af mine kolleger, fordi jeg har fortalt, at vi i min familie spiser karamelsauce til risalamanden juleaften. Ikke sådan noget sødt snask fra tube, men hjemmelavet. Det er åbenbart ikke helt almindeligt. Gad vide, hvor den tradition stammer fra? Er den jysk? Nordjysk? Måske saucen bare er vandret fra karamelranden til risalamanden. Jeg modtager gerne alle gode informationer om denne kulinariske julebedrift«.

Til trods for 7.740 visninger af mit spørgsmål i skrivende stund er der kun et enkelt svar med et bud fra Lena Dejbjerg, der selv er fra Vestjylland med familie fra Sønderjylland, og hun har kun hørt om kirsebærsauce på de egne:

»En af mine sjællandske kollegaer nævnte dog, at hendes familie altid havde spist en lækker hjemmelavet karamelsauce til risalamanden. Årsagen var dog, at et af familiemedlemmerne ikke kunne tåle kirsebær, og dette var det bedste alternativ, de kunne komme på. Hun anede ikke, der var andre i Danmark med samme vane«.

Breaking news

Der var med andre ord ikke rigtig hul igennem til ny viden om karamelsaucen. Jeg ringede også til en madhistoriker, der ekspederede mig ud af røret med et kortfattet: »Det har jeg aldrig hørt om«, og jeg ringede til Coops analysechef, Lars Aarup, der ellers har tal på alt, hvad danskere kan finde på at spise, men ikke på karamelsauce.

Men nu er der nyt i sagen. For Coop har sidenhen spurgt mere indgående til risalamanden, og det viser sig, at 9 af 10 spiser kirsebærsauce til – »mens 4 procent får en anden sauce som karamelsauce«.

Det er breaking news for Bagside-redaktøren, som ringer til Lars Aarup, især for at høre, om det mon var spørgsmålet fra undertegnede, der har kastet lys over denne oversete side af risalamandetilbehør.

»Vi opererer i en verden af ideer, spørgsmålene flyder ind over os som vand over koraller. Nogle bidrager vi selv med, andre skyldes journalister, der ringer og ønsker facts, for eksempel hvordan går det med plantefars? Det er en utrolig god radar for os, der sker en vekselvirkning, så ...«, siger Lars Aarup og fortsætter: »Jeg er helt sikker på, at det er din skyld, at vi har spurgt til karamelsauce«.

Bagsiden føler, den har gjort en forskel i det danske medielandskab og stiller et opfølgende spørgsmål:

Kan man sige noget om, hvordan karamelsaucen fordeler sig rundt om i Danmark?

»Nej, datagrundlaget er meget tyndt. Det vil være mere tilfældigt end videnskabeligt, hvor den dukker op i undersøgelsen«, svarer Aarup.

Kirsebær er modbydelige

Bagsideredaktøren føler igen, at hun er gået i stå i researchen og ringer derfor til den længstlevende person med karamelsauceerfaring, hun kender: moster Ulla. For karamelsaucen kommer fra min mors familie.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg kan kun sige, at jeg som barn troede, at det var sådan, det var: At man spiste karamelsauce til risalamanden. Jeg var en ret stor skolepige, da det gik op for mig, at det øvrige Danmark spiste kirsebærsauce, og når jeg spurgte min mor om kirsebærsaucen, svarede hun: »Det smager modbydeligt, det her er meget bedre«. Jeg rører heller ikke kirsebærsauce i dag. Jeg synes, det smager lige nøjagtigt så modbydeligt, som min mor har sagt, det gør«, siger moster Ulla, der er årgang 1951.

Vi er enige om, at karamelsaucen med stor sandsynlighed kommer fra min oldemor Herdis, min mosters mormor, som var bosat i Hjørring i sit voksenliv:

»Hun var meget madinteresseret, hun havde sans for tingene og for kvalitet. Hun var slagterdatter fra Ry, og det var et mareridt for både fiskehandleren og slagteren at få besøg af hende, men hun gik ud af butikken med det bedste stykke fisk eller kød«, fortæller Ulla, der har fået karamelsauce hos Herdis.

Derfor er moster Ulla også sikker på, at det er Herdis, der har sat standarden for risalamandetilbehøret juleaften – også for næste generation: »»Det gør vi ikke her«, lød svaret fra min mor, når talen faldt på kirsebærsauce. Hun syntes, at det var lidt finere hos os med karamelsaucen, vi hævede standarden med den«, fortæller hun.

På sin vis er det utroligt, at saucen ikke har vundet større udbredelse, for moster Ulla og jeg har oplevet, at 99 procent af dem, der får lov at smage den, bliver fans. Alle tilløbere i min del af familien har smagt karamellen og kan lide det. Vi får godt nok også kirsebærsauce, for sådan var det i mit barndomshjem: Begge dele. Så kan man også spise to portioner, en med hver. Win-win.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden