Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lise Rønnebæk
Foto: Lise Rønnebæk
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er du sunshine for en feberkurve!

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvinde går 14 kilometer mæ’ en barnevogn mæ’ et bette lungebetændt barn i. Sigtbarheden er som i ’Baskervilles Hund’. Hun må ta’ sin håndtaske og svinge den rundt i luften for at at skære sig vej frem omkring Damhussøen. Det er glat, for mange gæs skider stort på den asfalterede sti, og sammen mæ’ den tommetykke tåge er det en cocktail, der vil noget.

Livet er et langt valg, og vælger man ikke at vælge, så vælger vejrliget for en. Hun smatsmutter i en gåselort og skal ta’ valget mellem at holde fast i barnevognen og håndtasken – og selv dumpe i søen. Barnet ser mæ’ feberøjne på vognstyreren. Mæ’ en fast overbevisning om, at det styrer hun. Nok.

Der sejler mit liv. Med kreditkort og mærkelige notater. Potaske, sukat og slibepapir P240

Jeg vælger at slippe håndtasken, der stolt flyver til søs. Der sejler mit liv. Med kreditkort og mærkelige notater. Potaske, sukat og slibepapir P240 og et lille elendigt poetisk udbrud, som aldrig ser dagens lys. Solen kommer heller ikke til at stå op i dag. Håndtasken synker. Barnet kigger på kvinden.

Kvinden mærker på patientens babypande. Man ku’ spejle et svaneæg på den. Men det er uden for sæsonen. Al parringsdans er indstillet, nu gælder det bare om at overleve vinteren. Svaneungerne er for længst sat i sø. Lige i røven på forældrene. Så ligger de der og duver i 50 shades of kommunegray som forvandlingskugler, der venter på at blive helt uskyldsrene hvidskurede. De lærer at holde halsen strunk, nappe fra sig og være pænt højrøvede, så ingen, nogensinde, ska’ få dem ned mæ’ nakken.

Hallo, taske

Jeg ringer til min håndtaske i søen. »Halloooooo, er det min håndtaske?«. Det er en virkelig dårlig forbindelse fra stien og ud i søen. »Blopp’liblop«. Et mig noget gurglende og uklart svar at få tilbage. »Åhr, for hævlede. Så la’ mig tale mæ’ potasken!«. Potasken er og bli’r en underlig fætter. En uren form for kaliumcarbonat. Ikke at forveksle mæ’ karbonader, som kan være en herlig delikatesse, hvis man er af den uddøende race, kødæderen.

Man har sjældent brug for potasken. Og når man endelig har, er den allerede flået ned fra hylderne i Brøgzen, grundet potaskehøjsæson. Så si’r jeg til Torsten Brøgzuddeler, som jeg gør hvert evig eneste år i december: »Torsten? Der er ikke noget potaske«. »Nej. Det kommer igen i uge otte«. »I uge otte, Torsten? Der er jeg på Lanzarote. Jeg skal bruge den potaske nu. Der er jo ingen, der gider stå på Lanzarote og bage brunkager? Er du fuldstændig sunshine, Torsten?«.

Det virker, som om han ikke gider gå ind i en diskussion mæ’ kunden, der altid har ret, så han går rask videre mæ’ at bygge et babelstårn af den go’e gamle kirsebærsovs på plast, fra da papfar var ung. Ak ja. Lad falde, hva’ ikke ka’ stå.

Temperaturen stiger

Jeg må selv sættes i søen for at få fat på den der håndtaske. Før den blive slugt af den lede Damsøsøpølse, som ingen har set, men som alle gisper og gyser ved tanken om. Man siger, den er 18 meter lang, kødpølsefarvet og har dårlig ånde. Nu får jeg fisket min håndtaske mæ’ sukat og slibepapir P240 og et lille elendigt poetisk udbrud, som aldrig ser dagens lys, i land. Får godt nok wet wet wet sok, men mit liv er på land.

Så tågetriller min syge baby og jeg hjem. I våde sko og koldsved. Spør’ lille lungebetændelsen, om han vil ha’ et spejlæg. Han svarer gulerod, fordi det er det eneste ord, han endnu ka’ sige. Der spejles. Temperaturen stiger i panden på store og små. Hvordan ska’ det gå? Der bliver ingen brunkager i år. Det fik den ret personlige temperaturstigning lissom sat en stopper for. But I’ll be back. I uge otte på Lanzarote.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

    Eliud Kipchoge løb i denne måned som den første nogensinde en maraton på under to timer. Men trods bedriften, er det hans sko, der er løbet med opmærksomheden. På de kenyanske fødder sad nemlig Nikes nyeste supersko - sko, der beviseligt får løbere til at løbe hurtigere. Er det snyd? Og hvorfor er de sko så gode?

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden