Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Lise Rønnebæk
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sæson for badebolde og livsrevolte i Rødovre

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg havde købt to badebolde til min niece Nico-Tina. »Nå, men er hun ikke 21?«. Jo, netop.»Meeeen er hun så ikke for stor til badebolde?«. Nej, du. Det er hun ikke, og hun har altid været ked af sit brystparti, derfor. »Jo, men jeg forstår ikke helt«.

Nej, der er så meget, båtnakker ikke forstår, og det er overhovedet ikke det, det her skal handle om. Det skal handle om tilfældighedernes spil. Hvor er vi? Vi er i Rødovre Centrum, og jeg står med to oppustede og indpakkede badebolde og forsøger at proppe dem ind i et af de 324 garderobeskabe, der er i centeret. Så står jeg der og sveder.

Så kommer der en kvindelig ældrebyrde, og hun skal selvfølgelig låse sig ind i øversteskabet lige ved siden af mit. Jeg bli’r da træt af hendes overtrædelse af min intimsfære, som altid kræver stort albuerum. Der er jo knap plads til mig i det her 16.000 km2 indkøbshalløj længere. Eller i landet i det hele taget? Dumpede jeg til indfødstesten. Ja, gu’ gjorde jeg da ej.

Mollerupvej

Jo, jeg gjorde. Helt galt afmarcheret. Troede Frihedsstøtten var et fallossymbol. Men nej, svaret var forkert. Eksaminerende bonderøve. »Aii, dumpede du?«. Ja, sigter godt, men rammer skidt, det gør idioter tit.

Tilbage til garderobeskabet. Ældrebyrden siger »Undskyld, ja, jeg skal altså ind i mit skab?«. »Det er altså ikke dit skab. Det er alles skab. Vi ka’ kalde det et fællesskab!«. Nå, hun smiler bare og si’r: »Hvor er det bare dejligt mæ’ de her garderobeskabe?«. Jep, siger jeg.

Altså wow for et sammentræf. Ka’ du huske min far? Han hed Ernst og havde en armygrøn Amazone?

Typisk Rødovre Centrum. Det er bare rettidig omhu, moderigtig mode, ure, der går til tiden, og blah nonstop, stop dig selv. »Vi er kommet her i 55 år«. Så spørger jeg, om hun er fra Rødovre. Ja, det er hun. »Hvor i Rødovre?«. »Lige bag Nyager Skole«. Nå, der boede jeg osse. Hva’ hed vejen?«. »Mollerupvej«. »Noooooooo ... der boede jeg osse«. »Nå, vi boede i nummer 27«. »WTF? Vi boede i nummer 29?«. »Nå, men så var vi naboer«.

»Altså wow for et sammentræf. Ka’ du huske min far? Han hed Ernst og havde en armygrøn Amazone?«. »Nahhhr, man var ikke sådan på fornavn dengang«. »Nå, ka’ du så huske Umberto Gelardi? Ham, der importerede kængurostylten?«. »Naiii, ikke rigtig«. »Hmmm, ka’ du så huske Lasses far? Det var ham, man ku’ skyde ned fra en pind mæ’ en kanonkugle eller en badebold«. »Nahrrr ..«.

»Sig mig engang, ka’ du overhovedet huske noget som helst?«. »Jo, vi havde tre sønner .. eller det har vi stadig. Den ældste var spastiker«. »Aii, det er hårdt. Og jeg ka’ godt huske ham. Og at jeg ikke forstod ordet, men syntes det var sjovt, at spastisk rimede på elastisk. Så fik man at vide, at der absolut ikke var noget at grine af og gå ind på dit værelse og skam dig, og du ska’ først komme ud igen, når du kan lære at opføre dig ordenligt«. Som i aldrig.

Man indretter sig

Jeg forestiller mig, at jeg i det socialdemokratiske rækkehus har ligget lige op og ned ad den elastiske søn. Mæ’ kun en væg imellem. Nu står den anden del af ældrebyrden i baggrunden ved garderobeskabene. »Men det må alligevel have været hårdt for jer?«, spør’ jeg. »Nåhrr, det ved jeg nu ikke«, siger moderen. »Man indretter sig«. »Hatten af«, siger jeg.

»Men det er nu dejligt mæ’ de garderobeskabe. Vi er jo kommet her i 55 år«. »Ja, det ved jeg nu ikke rigtig. Der er jo ikke engang plads til to oppustede balloner«.

Det er ikke hver dag, man møder sin elastiske nabo fra for 55 år siden. Det synes, bravo – nu ikke at overraske ældrebyrden. Måske fordi man i stiv modgang møder så meget, at man er virkelig svær at slå af pinden. Bang!

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden