Bagsiden

Hyp Lille Lotte taler ud

Er det o.k. at stjæle fødselsdagsgaven, man skulle have med?

Bagsiden


Vi ska’ til pigefødselsdag. Alle pigerne på vejen er inviteret mæ’, og Dorte, Hanne, Helle, Annette, Anette, Birgitte, Anne og Susanne fylder cirka 5 år, og derfor ska’ hun da ha’ en flad femmer i en hvid kuvert, som ens mor forsegler mæ’ tungen.

»Så gi’r du kuverten til fødselsdagsbarnets mor, nejer og siger: »Tak fordi jeg måtte komme«. Og når du så skal gå igen, så nejer du og siger: »Tak for i dag, og tak fordi jeg måtte være her«.

»Det gør jeg ikke«. »Nej, men så kan du blive helt fri for at komme mæ’ til Dorte, Hanne, Helle, Annette, Anette, Birgitte, Anne og Susannes fødselsdag«. »Må jeg få den femmer så?«. »Nej, men du ka’ regne mæ’, at der vanker en lussing, når din far kommer hjem«. »Og hvornår kommer han så hjem?«. OMG. Same, same, ind på sit værelse, blive der, til man kan finde ud af at opføre sig blah-blah. Faren kommer træt hjem. Har knap og nap kræfter til at smide sig på sofaen. Hans kone må knappe øllen op for ham, og selv slipper man for den forhåndslovede kindhest.

Hvor ydmyg skal man være? Man ka’ da stille sig selv op i en affaldscontainer på Krinsen og råbe med ansigtet vendt mod d’Angleterre: »Undskyld, at jeg eksisterer«.

Mange mennesker er meget ubehøvlede, og det virker sjusket på et samfund, som burde fremelske den ydmyge type, der aldrig galper unødigt op og siger undskyld, hvis de en sjælden gang træder nogen over tæerne, og altid har en badekåbe mæ’ på stranden, så de ikke støder andre mennesker mæ’ deres blævrende attributter og hvide røve.

Hesten uden rytter

Så ankommer man til pigefødselsdagen med kuverten, man lissom er kommet til at åbne. Der ligger nu i stedet en tegning af en hest i kuverten. Lille Lise har sørme selv tegnet den og synes, hun for det kunstneriske udtryk skulle ha’ 5 kroner.

Manken mangler, stigbøjlen og sadlen i sig selv, 4 kroner værd. Seletøjet er noget bras, og der er ydermere en detalje, der er helt ude i skoven. Hesten har ingen rytter på ryggen? Hold your horses. Says who?

Dorte, Hanne, Helle, Annette og så videres mor ta’r den hvide kuvert. »Hov, der har da vist været en mus i den kuvert«. »En mus?«, gentager jeg og må se i øjnene, at man igen facer en bims rækkehusmor med tjek og tandsmør på bollen og orden i husholdningsregnskabet.

Skillinger ned i foret

»Nej, det er nu mig, der har tegnet en hest til fødselaren, og jeg vil anbefale, at Dorte, Hanne osv.s mor gemmer dette stykke kunst i 40-60 år. Fordi tegningen da vil kunne sælges til en uhørt høj pris, og du, Bimse Rækkehusmoder, vil kunne nyde dit otium og opium på plejehjemmet Sølyst med jacuzzi på badeværelset og Borrelia i vinreolen i stedet for den forbandede blandede rød saft i stride strømme. Ja, det er altså bare en idé. Der vanker skillinger ned i foret. De vil for Deres kunstinvestering kunne fylde Deres kummefryser mæ’ femkroner. Helt op til randen. Og ha’ plads til en meter hamburgerryg og stadig selv ha’ ryggen fri. De glemmer alt om den obligatoriske fødselsdagsfemkrone, og De siger heller slet ikke noget til min mor. De gemmer bare tegningen under deres laksefarvede undertøj, som De ellers kun iklæ’r Dem, når Dorte, Hanne, Helle, Annette, Anette, Birgitte, Anne og Susannes far kommer sulten hjem fra olieplatformen i Guldborgsund. Eller til skorstensfejeren, når De har behov for at føle Dem lidt dirty«.

»Så, nu tror jeg nok, at vi liiiige siger tak for i dag«, siger bimselettemoderen og krøller hesten sammen og kyler den over i køkkenvasken.

Jeg nejer, knikser og fisker min hest op af køkkenvasken og rider glad hjem.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden