0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mig og min morgenabe

Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jamen oppe i hovedet er jeg jo stadig en ung pige!«.

Jeg kan stadig huske min mormors ord, når hun klagede over sine ’dumme ben’, der ikke ville makke ret. De var efterhånden blevet 88 år gamle og ville ikke altid hoppe og danse, som hun og hendes ungpigehoved gerne ville.

Jeg husker også min mormors ord mandag morgen, når jeg vipper min trætte krop ud over sengekanten. Sætter størrelse 41 i gulvet og rejser mig op. Det vil sige: ’Rejser mig op’ er en klar overdrivelse, for på dette stadie ligner jeg snarere aben ude til venstre på den kendte illustration af menneskets udvikling: ludende – og såmænd også nærmest lodden – og med armene fejende hen ad gulvet. Når jeg er kommet hen til døren ind til stuen, har jeg nået Cro-Magnon-stadiet, stadig lidt krum i ryggen, og først når jeg er kommet helt hen til badeværelset, er nattens stivhed forsvundet og kroppen strakt ud i menneskelængde.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter