0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svenskerne skyller hovedpinen væk i et brus af hindbær

Da vi i sin tid fik æbleshampooen, vidste vi godt, at det var et spørgsmål om tid, førend brusetabletten med hindbæraroma ville komme. Nu er den her, og den smager stygt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Tegning:: Mette Dreyer/POLITIKEN

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mary Poppins sang det så smukt i filmen fra 1964: »A spoonful of sugar makes the medicine go down«. På dansk pippede Katy Bødker oversættelsens »Kom lidt sukker på skeen, hvis din medicin er sur«, men lige fedt hjælper det. Det smager ikke godt.

De fleste kan sikkert huske barndommens penicillinsaft, der ifølge den flinke praktiserende læge smagte »dejligt af appelsin«, selv om orangelunde og Valencia-sodavand nok var noget af det sidste, denne antibiotiske afskyelighed fik en til at tænke på; snarere vandrede tankerne i retning af overparfumerede tanter, kold røgelse og muggen citrusfrugt.

Og skoletidens dragerede vitamintilskud serveret med lunken letmælk til at skylle efter med var ej heller noget lystfyldt indtag.

For enten slugte man pillen og tænkte på noget andet, eller også kom man til at sutte på sukkerovertrækket, og så gik der sådan cirka nul komma fem sekunder, til ascorbinsyrens sure smag af rustent jern ramte smagsløgene som en lærestreg om, at spiste man bare – i stedet for romkugler og dinostænger – rigeligt med rugbrød og grønt, ville dette kosttilskud være overflødigt.

En formildende omstændighed var vinterens hostesaft, rævelungesaft eller kongen af Danmarks brystdråber, der smagte dejligt af lakrids, men som desværre også krævede en regulær sygdom, før man fik stadset serveret på en ske, der var lunet med vand fra den varme hane (og i dag er begge disse lægemidler erstattet af transparente og klamt smagende væsker med bedre dokumenteret virkning, hrmmpf).

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce