0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan fik de styr på sjoverne i Aalborg

I Aalborg Byfogeds arkiv giver en ’Siouer Protocol’ fra slutningen af 1830’erne et godt indblik i byens arbejdere uden fast erhverv. De fik et sjoverskilt som tegn på deres værdighed som sjovere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nordjyllands Historiske Museum
Foto: Nordjyllands Historiske Museum

En kopi af sjover-skilt nr. 161, som sjoverne i Aalborg skulle bære om halsen.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lidt ældre læsere vil nok huske ’sjovere’ som en betegnelse for løst ansatte havnearbejdere. Men begrebet rækker langt tilbage. ’Ordbog over det danske Sprog’ har mange eksempler, og de omfatter ikke blot løsarbejdere, men også f.eks. lasede og lurvede personer på gaden, og litterære sjovere, der lever af drikkepenge. Fælles er ældre stavemåder som bl.a. sjouer, siouer og sjauer. I Aalborg Byfogeds arkiv i Rigsarkivet findes der en protokol, hvor der på forsiden tydeligt er skrevet ’Siouer Protocol’. ​​

I Aalborg, der i 1834 var den tredjestørste provinsby (efter Odense og Helsingør), skete der nemlig det, at omegnens bønder og fremmede købmænd, der kom til byen og købte ind på torvet, søgte dragere til at transportere deres indkøb. Og her var der en hob af mistænkelige personer, der bedrog de handlende, f.eks. ved at stikke af med varerne.

I midten af maj 1834 havde politimesteren, byfoged Wolfferdt, fået nok af denne uorden og udstedte en politibekendtgørelse. Alle, der lovligt ernærede sig med lejlighedsarbejde (som det også hed), skulle møde på politikammeret inden månedens udgang for at blive indtegnet i en protokol over byens sjovere.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter