0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Var velkomstbrevet til København egentlig et advarselsbrev?

Jakob Haff mindes et velkomstbrev, han fik fra Københavns daværende overborgmester, da han flyttede til Vesterbro. Det føltes ikke så afskrækkende, i hvert fald ikke dengang i 1990’erne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Under Distortion for et par år siden stillede to unge knægte sig, fulde og frejdige, op og pissede på vores port, hvor jeg netop var i færd med at klistre et skilt op, der på flere sprog foreslog mænd at svinge krabaten 180 grader og i stedet lade vandet i regnvandsristen. Da jeg pegede sigende på skiltet, svarede de meget venligt, at det var den slags, der fulgte med, når man havde valgt at bo i byen, og pissede videre.

De tilføjede, at de selv boede i Morbærhaven, og dér må man altså også finde sig i en hel del. Nu ved jeg ikke lige, hvad man må finde sig i i Morbærhaven, men ret havde de jo. De fleste steder må man finde sig i noget.

Året efter sad der, da jeg ud på aftenen banede mig vej hjem gennem Distortion-horderne med min cykel, en ung pige på trappestenen til min opgang, hvor jeg havde tænkt mig at slæbe cyklen ind i sikkerhed. I ottende forsøg reagerede hun på råb og vinken fire centimeter foran ansigtet, kom usikkert på benene, vaklede væk, fik overbalance og kom så som en kæmpekegle i slowmotion tilbage og kolliderede med cyklens baghjul, før hun valsede videre ud i den glade fest. Næste dag købte jeg et nyt hjul og var i et lidt dårligt humør.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce