Årets ord 2020 blev som bekendt ’samfundssind’, kåret af en jury i i det gode P1-program ’Klog på sprog’, hvilket fik enkelte kommentatorer helt op i det blå felt. Flere mente ligefrem, begrebet var »indholdstomt«.
Som korrekturlæser er man vant til at slå masser af ord – også velkendte – op, gerne i Den Danske Ordbog, som jeg vil anbefale alle at læse lidt i hver dag. Der kan man se, at samfundssind faktisk betyder noget, nemlig »indstilling, der vidner om, at man sætter hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser«. Ad-bad, fy-føj. Den lader vi stå et øjeblik.
I Politikens korrektur samler vi også på kandidater til årets ord og sætninger: dem, der sorteres fra, inden avisen udkommer. Her er nogle autentiske topkandidater fra årets høst.
Vi begynder snusfornuftigt med to af tidens grammatiske trends, udbredt ikke bare her i avisen, men i diverse medier. For nylig var vi lige ved at komme til at citere en ekspert for, at nutidens forældre skal huske at »se sine børn i øjnene«. Wronnggg! Jo, det skal de selvfølgelig huske, men det er deres børn, de skal se i øjnene.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her