0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gorm Vølver: Skadefryd er skam ingen skade til

Det giver mig næsten lykkefølelse, når svindlere, platugler og andre, der tror, de kan slippe af sted med næsten hvad som helst, kommer til at smage deres egen medicin.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er et dårligt menneske. Takket være min opdragelse ved jeg, at skadefryd er en dårlig egenskab. Ikke desto mindre rammer den mig i ny og næ. Når folk, der har opført sig som idioter over for andre, kommer til at smage deres egen medicin, giver det mig en vis glæde. Jeg prøver at undertrykke den. Eller rettere at skjule den for mine omgivelser, for det er ikke klædeligt, som min mor ville sige.

Skadefryden dukker op i mange forskellige situationer. Da Donald Trump, som jo nærmest latterliggjorde folk, der tog coronaen alvorligt, selv blev syg, håbede jeg i mit inderste, at han blev meget dårlig.

Ikke så dårlig, at han ville dø – så ondsindet er jeg trods alt ikke – men så syg, at han blev ynkelig. Allerhelst i en sådan grad, at han skulle tigge USA’s coronageneral Anthony Fauci, som han havde hånet igen og igen, om at gøre noget for ham. Han skulle helt ned på sine grædende knæ.

Når der var nyt om Trumps sygdom, fulgte jeg intenst med og håbede, at det var dårligt nyt, og jeg blev decideret skuffet, da han blev udskrevet og stod på terrassen foran Det Hvide Hus og blærede sig og virkede nogenlunde frisk. Jeg ledte efter tegn på, at han slet ikke var så frisk endda, og at sygdommen ville vende tilbage.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter