Når jeg kigger på en boligreportage i Bo Bedre, kigger jeg altid efter hjulsporene i indkørslen. Eller studerer billederne indgående for at se, om der står en flyttekasse et eller andet sted, eller der mangler at blive hængt nogle lamper op.
Desværre er der aldrig nogen hjulspor, og jeg har heller aldrig opdaget nogen flyttekasser eller set ledninger med pærer hænge ned fra loftet. Det undrer mig, for jeg har altid på fornemmelsen, at folk lige er flyttet ind i de boliger, man kan svælge i i boligbladet, der i disse uger kan fejre sin 60-års fødselsdag.
Alt rod er gemt væk, gulvene er nyskurede, og vinduerne er selvfølgelig pudset. Det er meget naturligt, for beboerne har jo nok forberedt sig på, at der skulle komme gæster. Men de har tilsyneladende også altid lige købt nye møbler. Jeg kan ikke huske mange slidte sofaer fra det blad. Eller et spisebord, der har set bedre dage, men er omgivet af smukke gamle stole. Eller en lampe, der ikke ser ud, som om den lige er blevet leveret fra Illums Bolighus eller Lampemesteren.
I Bo Bedre er alt nyt. Også nipset på hylderne, puderne i lænestolen (som også er ny) og kopperne i køkkenet. Boligerne er også nye og oftest beliggende ud til vandet i Jylland, hvor man har fået opført sine mindst 320 kvadratmeter med dobbelt lofthøjde i køkken-alrummet, varme i gulvet, Quooker i køkkenet og masser af natur uden for vinduerne, der går fra gulv til loft.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her