0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anden Verdenskrig gav unge i Grønland selvtillid

Polarforskeren Ejnar Mikkelsen mente i 1945, at grønlænderne ikke ønskede plads i den dansk rigsdag. I 1953 blev de to første grønlandske folketingsmedlemmer valgt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Holger Damgaard
Foto: Holger Damgaard

Beslutsom, viljestærk og stædig. Sådan beskrives Ejnar Mikkelsen i Kurt L. Frederiksens biografi om manden, der bl.a. tog initiativ til oprettelsen af bebyggelsen ved Scoresbysund i 1924. Morgenbladets interview med ham i 1945 giver også indtryk af en mand med klare meninger.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Grønland er for alvor kommet i mediernes søgelys, senest på grund af landstingsvalget og 300-års jubilæet for Hans Egedes landgang. 9. april var det også 80 år siden, Henrik Kauffmann og Cordell Hull underskrev den overenskomst, som gjorde det muligt for amerikanerne at oprette baser i Grønland – en handling, som forhindrede Tyskland i at gøre noget tilsvarende. Af hensyn til besættelsesmagten var den danske regering nødt til at tage afstand fra Kauffmanns handling, men han fik oprejsning, da Rigsdagen 16. maj 1945 enstemmigt godkendte overenskomsten, og mange ordførere ved denne lejlighed roste Kauffmann for hans mod til at agere på egen hånd i 1941.

Det kan man læse om i aktpakkerne om Grønland i Udenrigsministeriets arkiv i Rigsarkivet, som ikke blot indeholder diplomatisk korrespondance, men også talrige udklip fra inden- og udenlandske aviser. Her kan man også studere en række interviews, som Kauffmann gav i maj 1945. Han fortalte da bl.a. Politikens læsere, at der ikke var tale om en amerikansk besættelse, og at Grønland »i dag er mere dansk, end det nogen sinde har været«. Desuden bemærkede han, at baserne var blevet anlagt langt fra byerne og bopladserne, og at de ikke havde haft nogen betydning for de indfødte.

Men var livet på Grønland nu også helt som før? Det kan flere andre artikler i aktpakkerne kaste lys over. En af de mest interessante er et interview i Morgenbladet 30. oktober 1945 med Ejnar Mikkelsen, der havde tilbragt en stor del af sit liv i Østgrønland, først som polarforsker og siden som inspektør, det vil sige den højest rangerende embedsmand i regionen.

Han blev blandt andet spurgt, om grønlænderne nærede noget ønske om at blive repræsenteret i den danske rigsdag, og om han nogensinde havde mødt en grønlænder, der ønskede selvstyre. Han svarede kategorisk nej til begge spørgsmål og tilføjede, at grønlænderne kun i få årtier havde haft mulighed for at vælge repræsentanter til landsrådene – de rådgivende regionale politiske organer.

»Der vil gå generationer, før de er i besiddelse af den tilstrækkelige politiske modenhed«, mente han og sammenlignede med den langsomme udvikling af politisk bevidsthed i Danmark i 1800-tallet.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter