0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ATS: Højdepunkter fra 'Badehotellet' 2. afsnit

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ATS
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
ATS
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER


Waage Sandø – håber på en bedre rolle.

En af stuepigerne på Ole Thestrups badehotel har haft herrebesøg på værelset, og nu vil han vide, hvem af dem det er. Han mistænker især den nye stuepige, Anja Andersen, hvilket jo bare viser, hvor lidt han følger med.

Ole Thestrup har nemlig travlt med alt muligt andet. Han skal både kigge på nøgne damer, tage imod bestikkelse fra gæsterne, skælde ud på personalet og ydmyge sin hustru, Bodil Jørgensen, ligesom han skal sidde på sit kontor og græde over sønnen Poul, som er rejst til New York for at bygge Empire State Building.

Den mindste af snobberne fra ’Rytteriet’ er taget på badehotellet med sin mor, Birthe Neumann, som håber at finde en kone til ham. Selv håber han bare at finde en hornugle. Det lykkes, og så er han glad.

Noget overraskende dukker Waage Sandø pludselig op på badehotellet, forklædt som N.F.S. Grundtvig. Waage Sandø er blevet greve og medbringer sin søn, som gerne vil lave forretninger med Lars Ranthe, der på sin side gerne vil have sin sure datter gift med Waage Sandøs søn. Den sure datter er imidlertid mere interesseret i skuespillerfrikadellen Weyse. Da hun lægger an på ham, tror Weyse dog, at hun bare gerne vil lære at spille skuespil, men det er jo slet ikke nødvendigt for at være med i serien.

Lars Ranthe får lokket Waage Sandø og hans familie med på en køretur langs stranden, men ender med at køre fast i vandkanten. Her må selskabet sidde, imens vandet stiger, hvilket vi dog ikke får at se, da seriens budget ikke er stort nok til at dække omkostningerne ved at restaurere en veteranbil med vandskade.

Hønseejeren Morten viser sig også at have en hest ved navn Hest, og det lykkes Anja Andersen at overtale ham til at bruge den til at trække den strandede bil væk.

Familierne Ranthe og Sandø er i mellemtiden kommet ud af bilen og er nået op til badehotellet, hvor Waage Sandø bliver enig med sig selv om, at han ikke længere gider at være med i serien. Muligvis fordi han har fået stillet en bedre rolle i udsigt.

Kontorchefen er meget bekymret, fordi han har hørt i sin radio, at Privatbanken er ved at gå konkurs. Han er nok også lidt stresset over, at han også skal være med i ’Arvingerne’ på DR 1 om søndagen.

Vil det lykkes for den pressede kontorchef at finde Jørgen de Mylius på sin radio? Får Ole Thestrup stød, når han kigger på nøgne damer gennem nøglehullet? Bliver hans søn færdig med at bygge Empire State Building? Og hvor mange gange skal Bjarne Henriksen sige til sine børn, at de skal være stille?

ats@pol.dk

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter