Mette Frederiksen, statsminister: »Jeg har stor respekt for min beslutning om, at Mogens Jensen skulle træde tilbage som fødefareminister. Jeg synes, at han har gjort det helt rigtige i situationen«.
Uffe Ellemink-Jensen, formand, Venstre: »Det er selvfølgelig altid en start, at Mogens Jensen trækker sig. Men vi mangler stadig, at statsminister Mette Frederiksen går af, og at alle landets minkavlere ud over deres erstatninger får en all inclusive-ferie til et eksotisk rejsemål efter eget valg, så de kan komme lidt væk fra det hele, når coronaen er overstået«.
Institutleder (p.t. suspenderet) Katrine Dirckinck-Holmgang, Vandkunstakademiet: »Det undrer mig ikke, at Mogens Jensen er gået. Jeg kunne sagtens selv have smidt ham ud som led i en kunstnerisk happening. Men jeg er sikker på, at han nok skal vende tilbage i rematerialiseret form«.
Camilla Boezen, gymnazieelev, 3.z, Blålyz Gymnazium: »Jeg kan helt zeriøzt godt forztå, at ham der Mogenz Nielzen er blevet fyret. Tænk på alle de zmå zøde mink, han har zlået ihjel! Det er bare zå tarveligt! Jeg ved zelvfølgelig godt, at de zkulle have været zlået ihjel alligevel for at blive til pelz, men det er bare ikke nogen undzkyldning!«
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind