Efter visse startproblemer, hvor han blandt andet pådrog sig en arbejdsskade, er kommunelærer A. Svendsen blevet fortrolig med den digitale undervisning, som Nøvling Centralskole tilbyder sine elever under coronanedlukningen.
»En af de første dage ville jeg vise eleverne, hvordan de går ned i knæ og laver såkaldte squaaa... squååå... squats, fordi det er vigtigt at røre sig ind imellem alt skærmarbejdet. Midt i øvelsen fik jeg imidlertid hold i ryggen og kunne ikke komme op igen, så jeg måtte give børnene tidligt fri, mens min kone ringede efter vores idrætslærer, Vagn Jelsøe, der kom til stede og fik mig rettet ud igen«, fortæller kommunelæreren.
»Jeg har også haft lidt problemer med at vise eleverne de plancher over det periodiske system og menneskekroppen, som jeg har taget med henne fra skolen. De er ligesom lidt for store til det lille kamera i den computer, som jeg har fået stillet til rådighed«.
»Derimod er det gået fint med at fremvise de udstoppede dyr, som jeg også har bragt hjem fra skolens samlinger, så alt i alt vil jeg sige, at den digitale undervisning har været en succes. Det har også givet en helt anden ro i klassen, at jeg ikke længere skal stå og kaste kridt efter de elever, der forstyrrer undervisningen, men nu kan nøjes med at lukke for deres mikrofoner«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her