At gå en tur ned ad Ferskenvej, Vindruevej, og resten af Grøndalsvænge er som en rejse tilbage i tiden. Tilbage til dengang, hvor børn legede i gaden, hvor naboer kom hinanden ved og vidste, hvem der boede bag de forskellige ligusterhække og hvidmalede stakitter.
Forstadsdrømmen lever, og så endda ganske få kilometer fra Rådhuspladsen i København og byens larm og trommerom.
På turen rundt i Grøndalsvænge-kvarteret støder vi på William Humble, en ældre herre, der kommer gående med en fyldt Irma-stofpose i hånden. Posen matcher hans beigefarvede kasket og tilsvarende polo, som er stoppet ned i bukserne. Han har boet i Grøndalsvænge det meste af sit liv. Hans datter bor her også. I morgen skal beboerne stemme om, hvorvidt de skal omdanne sig til en ejerforening. William Humble håber på, at forslaget bliver nedstemt.
»Vi har et sammenhold, en madklub og en vinklub, og vi har det hyggeligt. Det kan man også have i en ejerforening, men det er principielt. Jeg er vokset op i en andelsforening, og det skal det blive ved med at være«, siger han og fortsætter:
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
