0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mere end hver tredje bolig står til salg i højst en måned

Næsen hver anden ejerlejlighed og hvert tredje hus er solgt efter højst 30 dage, viser tal fra Finans Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Boligmarkedet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Boligmarkedet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det går rigtig hurtigt på det danske boligmarked i øjeblikket, hvor flere boliger ikke når at være til salg i lang tid, før de er fjernet fra ejendomsmæglernes hylder, viser en ny opgørelse fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for den finansielle sektor i Danmark.

Ifølge Finans Danmarks opgørelse havde 32 procent af alle huse ligget til salg i højst en måned, da de blev fjernet fra ejendomsmæglernes hylder i maj. For ejerlejlighederne var det 44 procent. For begge boligtyper er der tale om stigninger sammenlignet med samme måned i tidligere år.

I perioden 2016-2020 var det i gennemsnit 17 procent af husene og 30 procent af ejerlejlighederne, der nåede at være til salg i højst en måned. Ifølge Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, kan der være flere forklaringer på, hvorfor flere boliger end tidligere højst når at stå til salg i en måned.

»I nogle tilfælde skyldes det, at sælger ombestemmer sig og trækker salgsannoncen tilbage. Men typisk er det, fordi boligerne faktisk er blevet solgt«, siger Ane Arnth Jensen i en pressemeddelelse.

Hun peger på, at huse og ejerlejligheder i dag har stået med et ’til salg-skilt’ i knap halvanden måned kortere tid end for et år siden.

»De kortere liggetider tyder på, at der er stor efterspørgsel efter boligerne, som derfor sælges hurtigere i dag end for et år siden«, siger Ane Arnth Jensen.

I gennemsnit har huse stået til salg i 158 dage, inden de er blevet fjernet fra markedet i maj i år. Tilsvarende har ejerlejligheder stået til salg i 90 dage. Det vil sige, at liggetiderne har været henholdsvis 40 og 45 dage kortere end for et år siden.

De kortere liggetider hænger fint sammen med boligudbuddet, der har været lavt hen over det seneste år. Siden maj sidste år er antallet af huse og ejerlejligheder til salg faldet måned for måned. Men det er steget lidt igen i dette forår.

ritzau

Læs mere: