Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Danskerne vil ikke arbejde mere

Næsten ni ud af ti danskere vil ikke arbejde mere, selv om formålet med skattereformen blandt andet var at få folk til at tage et par timer mere på jobbet. (Arkivfoto)
Næsten ni ud af ti danskere vil ikke arbejde mere, selv om formålet med skattereformen blandt andet var at få folk til at tage et par timer mere på jobbet. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Danskerne skal bruge flere timer på jobbet. Det er netop, hvad regeringen og Dansk Folkeparti håber, at den kommende skattereform vil betyde. Men danskerne vil hellere vende næsen hjem, når arbejdsdagen er ovre. 86 procent går til tiden Ifølge en Megafonmåling svarer 86 procent, at de hverken vil arbejde mere eller mindre, når de bliver spurgt om, hvorvidt skattereformen vil få dem til at tage flere timer på jobbet. Ni procent svarer, at de vil arbejde ’mere/meget mere’. Skatteordfører, Torsten Schack Pedersen (V), synes, tallene ser pæne ud. »Jeg synes, det er positivt, at 9 procent siger, at de vil arbejde mere efter det her«, siger han. Jesper Petersen, skatteordfører for SF, jubler dog knap så meget. »I forhold til, hvor stort et brød der var slået op, så er det ikke et tal, der imponerer«, siger han. »Skattelettelser vil virke« Regeringen og Dansk Folkeparti håber stadig, at skattereformen ville få flere til at give den en ekstra skalle på arbejdet, idet de har afskaffet mellemskatten og lempet topskatten. Og det tror Venstres skatteordføreren fuldt og fast på. »Jeg er helt sikker på, at det får en gavnlig effekt på arbejdsudbuddet, at folk skal betale 42 procent i skat i stedet for 63 procent. Det er jeg slet slet ikke i tvivl om«, siger Torsten Schack Pedersen. Men tvivl er der at finde hos SF, som mener, at man har forgyldt de rige uden effekt. »Hvis de tal holder, er hele ideen med reformen og tanken om, at det skulle føre til flere indtægter for fremtiden fuldstændig gennemhullet«, siger Jesper Petersen. Tegnebogen bliver i lommen Skattereformen skal sætte gang i økonomien, og derfor skal danskerne også til at spendere flere penge. Men flertallet af de 1.111 danskere, der har medvirket i målingen, svarer, at de ikke vil bruge flere penge på privatforbrug, end de gør i dag. Mens 72 procent svarer ’i mindre grad/slet ikke’ svarer 21 procent ’i nogen, høj og meget høj grad’ til at bruge flere penge. Heller ikke de 47 milliarder kroner, som danskerne kan hæve fra den særlige SP-ordning, vil alle bruge til forbrug. »Effekten er højest usikker. Der er blevet åbnet for en massiv skattetænkning og dermed udhuling af skattegrundlaget, når man flytter penge fra SP-ordningen til privatpensionsopsparing. Der får man fradrag, og det er derfor penge, der ikke vil blive betalt i skat«, siger SF's skatteordfører, Jesper Petersen. En fjerdedel sparer op 33 procent af de adspurgte svarer, at de vil bruge pengene fra SP-ordningen til blandt andet rejser, tøj og fritid, mens 29 procent vil forbedre boligen. »Det synes jeg, sådan set lyder meget fint. Det er jo danskernes egne penge, som de blev tvunget til at spare op, da der var rigtig meget blus på dansk økonomi. Nu er der knap så meget blus, så nu har vi brug for de får pengene tilbage«, siger Torsten Schack Pedersen. Han mener, at det skal være op til den enkelte, hvad de vil gøre med pengene. Derfor mener han, at det er fint, at 24 procent - altså næsten en fjerdedel - vil spare pengene op. 65 procent af de adspurgte er i beskæftigelse, mens 33 ikke er.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her