Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Forskning skal have milliarder i ny reform

Lyt til artiklen

Regeringen vil styrke indsatsen inden for blandt andet forskning betydeligt med en ny globaliseringspulje, der allerede i 2007 skal tilføres to milliarder kroner. Yderligere to milliarder kroner lægges i puljen hvert år frem til 2010. Udspillet er en del af regeringens forslag til velfærdsreformer. Derefter nedsættes stigningen til én milliard kroner om året frem til 2015. Samlet vil det betyde, at der årligt skal bruges 13 milliarder kroner mere på primært forskning og uddannelse i 2015 end i dag. Forskning styrkes med en milliard Den øgede satsning skal blandt andet sikre, at Danmark når målet om at anvende én procent af bruttonationalproduktet (BNP) på offentlig forskning i 2010. Ifølge regeringens udspil skal forskning styrkes med én milliard kroner i 2007, svarende til halvdelen af puljens midler. Iværksætteri og innovation skal styrkes med en halv milliard kroner, mens uddannelse tager den sidste halve milliard kroner i 2007. Flere skal tage ungdomsuddannelse På uddannelsesområdet skal pengene gå til at få 95 procent af en ungdomsårgang til at tage en ungdomsuddannelse via blandt andet ændringer i 10. klasse, flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne og en trindeling af disse. Desuden vil man sikre, at mindst 50 procent af en årgang gennemfører en videregående uddannelse i 2015, ligesom indsatsen skal styrkes inden for voksen- og efteruddannelse. Når puljen efter planen i 2015 er vokset til et årligt beløb på 13 milliarder kroner, vil de 6,3 milliarder gå til forskning og udvikling, mens de videregående uddannelser skal være styrket med 3,2 milliarder kroner og ungdomsuddannelserne med 2,6 milliarder kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her