Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Tre mænd blev stukket ned nytårsmorgen

Lyt til artiklen

Nytårsnat bød på flere skænderier og tre mænd blev stukket ned forskellige steder i landet i løbet af natten. En mand blev i dag stukket ned på en sidegade til Nørrebrogade, nær Nørrebro Station. Manden, der blev stukket i maven med en kniv, er nu uden for livsfare, oplyser Københavns Politi. Politiet har indtil videre ingen vidner til episoden og heller intet signalement af gerningsmanden. Familien anmeldte gerningsmand i Kolding En 22-årig mand fra Kolding blev nytårsnat stukket i ryggen med en butterflykniv. Stikket var cirka halvanden centimeter dybt og dermed ikke livstruende, oplyser vagthavende ved Kolding Politi. Politiet regner med, at gerningsmanden er en 25-årig mand fra byen, hvis familie efter episoden selv ringede til politiet for at melde ham. Han fremstilles i grundlovsforhør mandag. Lunge klappede sammen Et skænderi udviklede sig nytårsnat til alvor, da en mand i Munkebo ved Odense hentede en kniv og stak en anden mand fire gange i brystet. Ofrets lunge klappede sammen, men han var i dag uden for livsfare, oplyser vagthavende ved Odense Politi. Manden med kniven fremstilles i grundlovsforhør i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her