Spareiver skader uddannelseskvaliteten

Statsministeren vil gerne have kandidater i verdensklasse - men universiteterne melder hus forbi. »Vi kan ikke levere den kvalitet, vi gerne vil. Vores ambition er på linje med statsministerens, men når vores bevillinger ligger langt under de universiteter, vi sammenligner os med i udlandet, og vi samtidigt presses år for år, så kan det ikke lade sig gøre«, siger rektor Finn Junge-Jensen, Handelshøjskolen i København. Hans bevillinger er faldet med 13 procent siden 2000, viser en opgørelse, som Videnskabsministeriet har lavet i et svar til Enhedslisten på paragraf 20-spørgsmål. Skåret med syv procent Siden 2000 har universiteterne i gennemsnit fået skåret syv procent i det beløb, som de får til at undervise per studerende, det såkaldte taxameter. Værst er det gået ud over de to handelshøjskoler og Syddansk Universitet, som har fået 10-13 procent mindre til undervisning per studerende. Det betyder ifølge Finn Junge-Jensen, at der bliver mindre tid til den enkelte studerende. »På et tidspunkt er der ikke flere rationaliseringsgevinster, og så er det svært at opretholde, endsige udvikle kvaliteten i undervisningen«, siger han. Ambitioner for høje Det gør det svært for universiteterne at leve op til nye krav. Regeringen ønsker mindre frafald og vil have studerende til at gennemføre deres studier hurtigere. Der stilles også krav om bedre samspil med erhvervslivet, mere praktik, karrierevejledning, og de studerende skal gerne et semester i udlandet. Ifølge rektor Børge Obel fra Handelshøjskolen i Århus kan »det simpelthen ikke lade sig gøre med de faldende ressourcer.« Han siger: »På de samfundsvidenskabelige områder kunne vi gøre det meget bedre, hvis vi fik midlerne til det. Man kan ikke forlange gourmetmiddag til prisen på en grillpølse«. Handelshøjskolerne får i forvejen de laveste uddannelsesbevillinger, fordi de kun har humanistiske og samfundsvidenskabelige studerende, som udløser de laveste taxametre. Mange universiteter overfører penge fra forskning til undervisning for at få det til at hænge sammen, bl.a. i Århus. »Vi synes, at det merkantile område er hårdt presset. Der er høje forventninger om, at vi skal levere kandidater, som kan bringe Danmark fremad, men vi har de absolut laveste uddannelsestaxametre. Det hænger ikke sammen«, siger Børge Obel. Ikke råd til hjælpende hånd Alle uddannelsestaxametre har fået effektivitetsbesparelser på 4,3 procent fra 2002 til 2005, samtidigt er der kommet flere humanistiske og samfundsvidenskabelige studerende, som i gennemsnit får 35.000 per studerende, mens naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske studerende udløser det dobbelte, ca. 70.000 kroner. Formanden for de 12 universitetsrektorer, rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede, mener, at det har store konsekvenser for frafaldet: »En udtyndet undervisning rammer de studerende, som i forvejen har mest brug for en hjælpende hånd og et skub i ryggen. De stærke består jo, uanset hvordan vi mishandler dem«.