Unge med alvorligt syge eller døde forældre har fået nye muligheder for at komme i kontakt med andre, der har prøvet samme situation. Rådgivningscentret Unge & Sorg har oprettet et chatforum, hvor de kan skrive sammen med en ung frivillig. De unge frivillige er alle kommet videre med livet på en god og konstruktiv måde og er derfor godt rustede til at hjælpe andre i den svære situation, de befinder sig i. En lettelse at møde andre Ifølge centerleder Preben Engelbrekt søger de unge ikke kun professionel hjælp, men i lige så høj grad kontakt til ligestillede, fordi det kan være en stor lettelse at tale med én, der ved præcis, hvordan det er og kan nikke genkendende til de mange tanker og følelser. »Og det er netop, hvad man har mulighed for gennem Unge & Sorgs nyoprettede tilbud 'Chatten',« siger han. Mange unge oplever, at når deres far eller mor bliver alvorligt syg eller dør, er det sjældent, at vennerne og den nærmeste omgangskreds har oplevet det samme. Det kan derfor tit være svært at finde den fornødne forståelse og støtte. Efter et stykke tid oplever mange også, at omgivelserne holder op med at spørge, hvordan det går. 'Chatten' er åben mandag til torsdag fra 17-21.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























