Den amerikanske medicinalgigant Merck Sharp & Dohme (MSD) tager nye og hidtil usete lobbymetoder i brug over for danske myndigheder og politikere. Ikke blot har virksomheden lagt sag an ved domstolene mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen, fordi den er utilfreds med myndighedens beslutning om, hvilken tilskudsstatus knogleskørhedsmedicinen Fosamax skal have. Det er første gang, at myndighederne oplever det. Merck Sharp & Dohme har også betalt den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright for at få et møde med indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Albrights medicin Formålet med mødet, der fandt sted i fredags, var officielt at tale om det danske sundheds- og tilskudssystem. Men på mødet fik Madeleine Albright også nævnt, at hun spiste medicin, der kan forebygge knogleskørhed. »Firmaets fremgangsmåde må betragtes som usædvanlig«, siger institutleder på Aalborg Universitet, Søren Dosenrode, som har forsket i lobbyisme i EU. Han fortsætter: »De køber Madeleine Albright og hele den pondus og netværk, som hun kommer med, fordi de går ud fra, at hun kan udøve et vist pres på Lars Løkke Rasmussen. Fordelen er, at det sker så åbent og tydeligt, at det er klart for enhver, hvad der sker. Men hvis en sag i en styrelse er blevet vurderet ud fra objektive kriterier, så støder den form for pression vores retsfølelse«. Højst usædvanligt At et firma bruger så stærke midler for at få sin sag hørt er højest usædvanligt. Jørgen Bartels Petersen er forhenværende kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og beskæftigede sig med området i op mod 25 år. Han siger: »Jeg har ikke oplevet noget, der minder tilnærmelsesvis om det«, siger det. Madeleine Albright er i dag direktør i The Albright Group; et firma, der hjælper nogle af USA's største virksomheder med at tilrettelægge deres strategi og opnå deres mål. Albright ville mødes Firmaet skriver på sin hjemmeside, at den blandt andet har gode resultater med at få aftaler i stand mellem regeringer og virksomheder, finde og udbygge forretningsrelationer og håndtere kriser. Det var The Albright Group, der havde sat mødet i stand. I første omgang foreslog firmaet et telefonisk møde med ministeren. Herefter spurgte ministeriet, hvad mødet skulle handle om, og The Albright Group svarede, at hun gerne ville tale sundhedsreform og medicin med ministeren. To dage før mødet bad hun om at få MSD's danske direktør med. Det accepterede ministeriet. Gennemsigtighed »Formålet var at sikre en åben dialog relateret til gennemsigtigheden i det danske tilskudssystem. Der er efter vor opfattelse mulighed for at forbedre det danske system, så det bedre lever op til EU's direktiv om gennemsigtighed«, siger kommunikationsdirektør Camilla Winther Trustrup i en skriftlig udtalelse fra MSD og fortsætter: »Til eksempel er vi bekymrede over, at klager man over en afgørelse om tilskud, er det den samme instans, som traf afgørelsen, der reevaluerer på vegne af ministeriet. Drøftelserne var således udelukkende på et generelt sundhedspolitisk niveau«. Firmaet ønsker ikke at kommentere den konkrete retssag. Da Lars Løkke Rasmussen samme morgen havde meldt sig syg, førte departementschef Ib Valsborg ordet. Nej til konkret sag Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ib Valsborg, men direktør Jytte Lyngvig fra Lægemiddelstyrelsen deltog også i mødet. Hun siger: »Det var et meget generelt møde, og det var fint. Madeleine Albright nævnte, at hun tog forebyggende medicin mod knogleskørhed, og vi sagde, at vi diskuterede ikke konkrete sager«. Madeleine Albright, som færdes hjemmevant blandt diplomater, lod herefter sagen ligge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























