Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Ombudsmand går ind i Sonay-sag

Lyt til artiklen

Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen går nu ind i sagen om den 35-årige turkmenske mand, der står tiltalt ved Østre Landsret i Næstved for at have taget livet af sin 14-årige datter, Sonay Ahmad Muhammad, i et æresdrab. Ombudsmanden har bedt om en forklaring på, hvorfor manden skulle løbe spidsrod ned gennem gågaden i Næstved, da han mandag den 1. september blev ført fra arresten til det første retsmøde. Lagt i håndjern og eskorteret af to betjente blev manden ført 300 meter ned ad gågaden på vej til retslokalet. Chikaneret af forbipasserende Undervejs blev han chikaneret af tilfældige forbipasserende, og en enkelt kvinde fulgte ham helt til dørs med svinske tilråb. Dagen efter bragte flere medier historien om den usædvanlige transport, og selv om politiet allerede i middagspausen besluttede, at den tiltalte - som alle andre -skulle køres til og fra retsbygningen i en civil politibil, har Ombudsmanden alligevel valgt at rejse sagen af egen drift. »Vi rejste sagen over for Justitsministeriet allerede dagen, efter at vi havde set det i fjernsynet, og vi har nu fået meddelelse fra Justitsministeriet om, at man har bedt politimesteren i Næstved om en udtalelse«, oplyser kontorchef Lennart Frandsen fra Ombudsmandens kontor til Ritzau. »Det er jo ikke meningen, at man skal løbe spidsrod ned ad en gågade, hvis det er det, der er tilfældet. Normalt skal man transportere folk diskret. Her blev den tiltalte ført i håndjern ned gennem hovedgaden, og der blev råbt efter ham. Det er jo ikke nogen måde at behandle folk på«, siger Lennart Frandsen, der forventer et svar fra Justitsministeriet inden for en 'rimelig periode'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her