Et politisk indgreb skulle forbyde oppusteligt strandlegetøj med de blødgørende stoffer phthalater fra nytår, men nu er der udsigt til at badedyrene slipper, skriver De 3 Stiftstidender & JydskeVestkysten. Phthalater er under stærk mistanke for at fremkalde kræft og forringe mænds evne til at forplante sig. Da små børn elsker at sutte på legetøjet, er de særligt udsatte for stoffernes skadevirkninger. I 1999 besluttede Folketinget derfor at forbyde stofferne i oppusteligt badeudstyr til 0-3-årige børn fra 1. januar 2003. Intet alternativ ifølge producenter Men producenterne af de populære strandlegesager presser på for at udskyde forbudet, fordi de ikke kan finde alternativer til phthalater. Derfor overvejer Miljøstyrelsen at forlænge fristen, oplyser kontorchef i Miljøstyrelsen Lisbeth Seedorf. De blødgørende stoffer er allerede bandlyst i alle andre typer af legetøj til 0-3-årige. Derfor er de radikales miljøordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, stærkt fortørnet over, at Miljøstyrelsen kan finde på at revurdere det kommende forbud.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























