Oppositionen er særdeles utilfreds med regeringens forslag om at skære i de supplerende dagpenge, og under dagens debat om regeringens finanslovsforslag måtte Venstres ordfører Kristian Jensen forsvare regeringens forslag. Det rammer de forkerte, mener Socialdemokraterne: »Hvis man skal nå de sparemål, så er det kassedamen, servitricen og bygningsarbejderen, der må holde for. For de skal jo så ikke have supplerende dagpenge fremover. Det må da være bedre at man er selvhjulpen i 21 eller 27 timer end at man er arbejdsløs i 37«, sagde Bjarne Laustsen. Forsøger at ramme to personer Oppositionen er også utilfreds med, at regeringen ikke mere præcist har givet anvisninger på, hvordan besparelserne skal udmøntes. Regeringen har som begrundelse for ændringen oplyst, at folk med indkomster op mod millionen stadig får supplerende dagpenge, men det drejer sig ifølge statistikken om to personer, og det fik Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil til at spørge: »80 procent af dem, der får supplerende dagpenge tjener under 200.000 kroner om året. Hvorfor skal der tages penge fra dem for at få ram på de to, der tjener mere end million?« Få et fuldtidsjob Kristian Jensens svar var, at det er for at undgå misbrug af systemet: »Jeg er forarget over, at virksomheder åbenlyst indretter deres personalepolitik til at udnytte dagepengesystemet.Jeg forstår ikke, at Socialdemokraterne skøjter så let hen over det«, sagde han: »Og det er naturligvis muligt for mange af dem, der er på supplerende dagpenge at få et fuldtidsjob«. Ledig to dage Regeringen har planlagt at spare 800 millioner kroner på dagpengeområdet, blandt andet skal grænsen for hvor mange timer en deltidsledig må arbejde sættes ned. Hidtil har ledige kunne arbejde fire dage om ugen og få supplerende dagpenge, men regeringen vil sætte det ned til maksimalt tre dages arbejde om ugen. Hug for ledigheden Regeringen kom også under hårdt angreb for den stigende ledighed. Både venstrefløjspartierne og De Radikale bebrejdede regeringen, at den ikke gør mere for at få folk i arbejde. »Det er ikke godt nok at sige, at faldet i beskæftigelsen kommer udefra, og at det kan vi ikke gøre noget ved. Det er ikke godt nok for alle de mennesker, der kommer i klemme«, sagde Socialdemokraternes finansordfører, Nicolai Wammen. Venstres finansordfører, Kristian Jensen, fastholdt, at regering tager arbejdsløshedsproblemet alvorligt. Planlagte investeringer er allerede rykket frem, der gøres mere for at uddanne ledige og få akademikere i job, og så gennemfører regeringen sammen med Dansk Folkeparti skattelettelser fra årsskiftet, der giver folk flere penge mellem hænderne. »Vi sænker skatten. De Radikale vil omlægge og flytte rundt. Det får danskerne ikke flere penge af. Vi giver borgerne flere penge til rådighed, og det er en skattepolitik, der er langt mere fremadrettet«, sagde Kristian Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Matilde Dueholm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Klumme




























