Senere efterløn giver 85.000 i job

Selv om det lykkes regeringen at holde ældre længere i arbejdstøjet, vil der totalt set ikke være flere i job i 2025. En højere aldersgrænse for efterløn og folkepension betyder ganske vist 85.000 ekstra på arbejdsmarkedet, men de fylder kun hullet efter de små ungdomsårgange, som slanker arbejdsstyrken med 12.000 mennesker om året fra 2017-2025. DF: Det bryder vi os ikke om Det fremgår af regeringens beregninger, som danner baggrund for forslaget om at hæve efterlønsalderen til 63 år i 2017-2021 og sideløbende løfte tidspunktet for folkepensionen til 67 år i 2023-2025. De nye aldersgrænser var allerede på dagen for præsentationen ude i luften, og de første vrede reaktioner fra folk i 40'erne løb ind hos Dansk Folkeparti og udgjorde en del af baggrunden for partiformand Pia Kjærsgaards afvisning af 63 år som ny efterlønsalder. »Det bryder vi os ikke om. Vi har selv foreslået 62, og det er vores udgangspunkt. Men endnu værre er, at regeringen har en alt for kort overgangsordning med et varsel på kun 10 år. Det er alt for hårdhændet«, siger hun. S: Det er for hårdt Dansk Folkeparti er heller ikke forelsket i regeringens ide om, at gevinsten af den senere tilbagetrækningsalder skal være med til at finansiere forskning. »Det er ikke en ringere efterløn, som skal betale for forskning og uddannelse«, siger partiets finanspolitiske ordfører, Kristian Thulesen Dahl. Heller ikke Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, er begejstret. »Det er for hårdt med efterløn ved de 63 år. Unødigt hårdt«, siger S-formanden, der heller ikke er glad for forslaget om at hæve bidraget for at være med i efterlønsordningen. R: Realistisk forslag Den radikale leder, Marianne Jelved, kalder udspillet realistisk. »Vi vil gerne gå videre og fjerne efterlønnen, men når de konservative har accepteret, så må vi også«, siger hun: »Ærgerligt, for om 20 år vil den foreslåede model være håbløst gammeldags«, siger Jelved. Selv med en højere efterlønsalder vil der også i fremtiden være en præmie på 125.000 kroner for at udskyde efterlønnen. Billigere a-kasse For at komme på holdet til efterløn skal der også med det nye forslag lægges et særligt efterlønsbidrag, men det bliver dyrere. Til gengæld falder prisen på at være med i en a-kasse. Det er også i fremtiden en betingelse at være medlem af en a-kasse for at få del i efterlønnen, og det kræver betaling af efterlønsbidrag i 30 år at nå i mål. For mennesker over 50 år får de nye regler ingen betydning, men yngre årgange kan allerede nu melde sig helt ud af efterlønscirkusset og bede om at få deres indbetaling retur. Endda med en bonus på godt 65 procent af det indbetalte beløb oven i hatten. DI positive, 3F kritiske Forslaget får en meget ukærlig modtagelse hos fagforeningerne. Unødvendigt hårdt og socialt uretfærdigt, lyder dommen fra LO-formand Hans Jensen. Formand for 3F Poul Erik Skov Christensen kalder udspillet en klar forringelse for de mest udslidte skuldre. Helt anderledes positiv er Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, selv om DI-formand Hans Skov Christensen gerne havde set et mere vidtgående udspil. »Vi havde håbet på et mere hastigt virkende forslag, for allerede nu er der mangel på arbejdskraft«, siger Hans Skov Christensen. Kommunernes Landsforenings formand, Erik Fabrin (V), tilhører den positive fløj: »Det er nødvendigt for at skaffe hænder nok til fremtidens velfærdsservice«, siger han.