Café Stålvand på Brønshøj Torv i København »lokker med charme, reel mad og ægte hygge«, står der på Politikens ibyen.dk, som kvitterer med fire ud af seks kopper.
Om det var kaffen og den gode stemning eller snarere den lidt afsides placering væk fra de hippe cafeer i centrum, der var udslagsgivende, vides ikke. Men Stålvand har helt sagesløst spillet en rolle i sagen om DSB’s tvivlsomme brug af lobbyvirksomheden Waterfront. LÆS OGSÅYderligere to DSB-topchefer med Waterfront-bånd fratræder
Det var på cafeen, at Waterfront-direktør Lars Poulsen flere gange i 2009 mødtes med den DSB-kritiske journalist Lars Abild for at tilbyde ham freelancearbejde.
Og det var på Stålvand, Lars Abild tre år senere, 24. august 2012, mødtes med journalist og tidligere Waterfront-medarbejder Karsten Madsen. Han havde lokket Abild med, at han var i besiddelse af »en rygende pistol«, der rummede potentiale til »kommissionsdomstol, ministerstorm, ny DSB-udrensning og sammenbrud for Waterfront«.
Freelance distraktion
Der var en tredje person til stede på cafeen den formiddag - ham vender vi tilbage til.
Karsten Madsen fik ikke helt ret i sin spådom, men alligevel: Den rygende pistol førte i går til fyring af en DSB-underdirektør og skarp kritik af en tidligere administrerende direktør for jernbanerne. Samtidig fik Waterfront højlærde juristers ord for at drive en tvivlsom butik. Og bureauet har for længst mistet sin største kunde - DSB forstås.
Men historien begynder i 2008, da pr- og lobbyfirmaet Waterfront tilbyder sig til DSB. Søren Eriksen er administrerende direktør, mens Peder Nedergaard Nielsen er juridisk chef og leder af Eriksens sekretariat. Søren Eriksen har store planer for DSB, blandt andet togkørsel i Sverige. LÆS OGSÅ»Uacceptable« arbejdsmetoder koster DSB-direktør jobbet
Også herhjemme er der udfordringer - ud over at få togene til at køre til tiden. F.eks. er der planer om en kollektiv ringforbindelse i København, og måske kunne DSB få en rolle dér.
DSB er ejet af Transportministeriet, og her havde man på tryk forklaret DSB nogle år tidligere, at politikerkontakt, det var ministerens ansvar. Men så kan man vel agere per vikar, og derfor hyrer DSB Waterfront for 40.000 kroner om måneden til at afdække politikere og andre interessenters syn på ringbanen.
Men Søren Eriksen har et andet problem. Journalist Lars Abild skriver i forskellige medier meget kritisk om DSB, blandt andet Søren Eriksens planer om at køre tog i Sverige. Der er overvejelser om at ansætte Abild i DSB for at pacificere ham, men da ideen dør, dukker en anden mulighed op. Lars Abild er freelancer og mangler noget at lave, så via en kollega og tidligere medarbejder hos Waterfront knyttes der kontakt til Lars Poulsen. Og efter et par kopper god kaffe på torvet i Brønshøj begynder Abild i efteråret 2009 at arbejde freelance for Waterfront. Han beskæftiger sig med alt andet end DSB og benytter sig i øvrigt af sin journalistiske frihed til uden for Waterfront at skrive kritisk til andre medier om DSB. Han foreslår på et tidspunkt en fastansættelse, men Lars Poulsen afslår. Madsens entre Et halvt år senere foretager Lars Poulsen en ny freelanceansættelse, denne gang af Karsten Madsen - journalist og tidligere lobbyist, spindoktor og chefredaktør på flere danske dagblade og Valby Bladet samt indehaver af en vinimport. Karsten Madsen har et stort netværk blandt danske politikere, og det strækker til en fastansættelse i Waterfront i foråret 2011.
