Da Niels Laasholdt løfter blikket igen, er de snørklede, røde blodkar i hans øjne trådt frem i et tydeligt, forgrenet rodnet.
»Jeg bliver helt rørt bare ved at tænke på det«, fortæller han. Stemmen er grødet, og den 63-årige mand lander sin sætning med et »høhø«. Rasler med nøglerne i sin bukselomme. Det tøjler sentimentaliteten, ser det ud til.




























