A.P. Møller-Mærsk har trukket i land, så varslede fyringer af 200 danske søfolk ikke bliver, som rederiet havde planlagt.
I dag modtog Metal Søfart og Sømændenes Forbund 3F et forslag til forlig, hvor de ansatte blandt andet tilbydes frivillige fratrædelsesgodtgørelser. Formanden for Metal Søfart, Keld Bækkelund Hansen, er tilfreds med, at rederiet har opgivet planerne om at massefyre de dansk ansatte.




























