Engang klippede kvinderne deres hår af for at få penge til mad. Korea var så fattigt, at landets største eksportvare var parykker af ægte menneskehår. 60'ernes fattigdom synes lysår fra nutiden. I 2004 tjener Korea stort på elektronikgiganten Samsungs eksport af avancerede mobiltelefoner, computerchip og fladskærme. Korea vågnede hurtigt op Samtidig satser den koreanske stat hvert år massive milliarder på, at landet skal holde sit teknologiske forspring over for den gigantiske nabo mod syd, Kina. »Korea står med samme problem som os i Danmark. De har for længst opdaget, at de ikke kan konkurrere med kinesernes lave lønninger. Og derfor satser de nøjagtig som os voldsomt på vidensøkonomien«, siger Korea-eksperten, lektor Carl Jørgen Saxer fra Københavns Universitet. Han peger på, at Korea allerede i 1994 - lang tid før Danmark fik øje på det - satte ord på, hvordan landet skulle klare sig i en globaliseret verden, hvor tusinder af job forsvinder til Kina. Udfordringen står også lysende klar for generaldirektør Jun-Yeong Choi fra Koreas ministerium for information og kommunikation (MIC). Under et interview med Politiken vender generaldirektøren konstant tilbage til truslen fra Kina. »Kina er opstået som en stærk konkurrent, og den traditionelle industri bevæger sig til Kina, så det er begrænset, hvor meget de kan løfte vores økonomi i fremtiden, derfor må vi sætte stærkt ind på nye vækstindustrier«, siger han. Den koreanske regering og de øverste embedsmænd har derfor rettet blikket mod højteknologi og videnintensive services. Målet er ganske enkelt at bringe Sydkorea helt i front på flere af de områder, som Danmark også satser på: it, bredbånd, mobiltelefoni og avanceret elektronik. Dermed skal danske virksomheder meget snart til at forholde til konkurrencen fra ikke bare det lønbillige Kina, men også det videntunge Sydkorea. Læren fra Samsung En opdagelse, den danske producent af elektronik i luksusklassen, Bang & Olufsen, har gjort for længst. Med B&O's fokus på knowhow og viden i avancerede tekniske løsninger og design er det ikke den fysiske udflytning af dansk produktion, der bekymrer adm. direktør Torben Ballegaard Sørensen: »Eksporten af viden kommer til at gå hurtigere end den fysiske udflytning af arbejdspladser. Vi samarbejder med Samsung i Korea og kan se, at de ansætter ph.d.'ere i bundter. De gør det sindssygt målrettet. I Danmark skal vi gøre en større indsats for at følge med på viden og uddannelse«. Koreanerne er allerede rigtig godt på vej til at blive et af verdens førende digitale dynastier. Ifølge en helt ny opgørelse fra det amerikanske analyseinstitut IDC indtager Sydkorea plads nummer otte på listen over de lande i verden, som har den bedste adgang til og mulighed for at anvende information og informationsteknologi. Danmark er overordnet nummer et, men koreanerne tager store spring op ad listen. Forrige år var de nummer 12. Og pladsen som nummer otte er ikke endestationen. Foran indgangen til MIC minder en møllestenslignende skulptur med den engelske indskrift Broadband for IT Korea for The Next Decade de forbipasserende om, at avancerede teknologier som internettet og mobiltelefoni er fremtiden. Tallene bedrager Og helt nødvendigt, hvis det store mål skal nås. Nemlig at hæve bruttonationalproduktet pr. indbygger fra de nu godt 13.000 dollar (ca. 78.000 kr.) til 20.000 dollar (ca. 120.000 kr.). Målet kunne måske have være nået, hvis ikke landet var blevet fanget i Asiens finansielle krise i 1997. Nedturen gav et fald på 30-40 pct. i bruttonationalproduktet. Men tallene bedrager en smule. Tager man højde for forskelle i priser og lønninger, ligger koreanernes reelle købekraft allerede nu på 70 pct. af det danske niveau. Dagens Seoul er præget af en stor solid og købedygtig middelklasse. Unge som ældre betjener sig lystigt af en af Koreas hotteste eksportartikler for tiden: mobiltelefonen - og vel at mærke modeller, der ser ud til at være lysår forud for dem, danskerne har i baglommen eller håndtasken. Betal iste med mobil Og mobilen er ikke bare til at tale i eller sende billedbeskeder. Det er normalt at betale for sin iste i kiosken eller dvd'en i musikforretningen. Det sker ved blot at vifte med mobiltelefonen foran en lille sensor - så er der betalt over telefonregningen. Den trådløse betaling med mobiltelefonen er et billede på et samfund, der satser voldsomt på, at netop den trådløse teknologi bliver en af de motorer, der skal drive væksten frem mod mere velstand og danske højder. »I februar 2003 udpegede regeringen med præsident Roh i spidsen ti nye teknologier, der skal fungere som vækstmotorer for fremtiden. Og de syv af teknologierne har med it og tele at gøre«, siger Jun-Yeong Choi. Hvordan afgør embedsmænd, hvilken teknologi der er holdbar i fremtiden? »Det er farligt«, erkender topembedsmanden og blotter tænderne i et stille smil. Ifølge Jun-Yeong Choi blev de ti vækstteknologier udpeget efter månedlange og livlige debatter mellem virksomheder, eksperter og embedsmænd. Men netop samarbejde mellem stat og de private virksomheder er et gennemgående træk i Sydkorea. MIC er direkte ansvarlig for gennemførelse af den politik, der skal bringe landet helt frem i det digitale univers. Og det er ikke bare med store ord i indbundne rapporter. »Alene i MIC investerer vi omkring en milliard dollar (godt seks milliarder kroner, red.) årligt i forskning og udvikling. Vi tror på, at vores forskning og udvikling får virksomhederne til at investere endnu mere«, siger Jun Yeong Choi. Der er en meget direkte vej fra de erhvervspolitiske mål, der udstikkes af regeringen, til udviklingen af nye højteknologiske industrier og opdyrkelse af nye eksportvarer. Og der holdes hele tiden et godt øje med konkurrencen fra udlandet. »Korea er 2,5 år foran Kina, når man måler på 95 forskellige teknologier. For få år siden var vores forspring på fire år. Så Kina haler ind«, siger Jun-Yeong Choi. Statens rolle er klar Med truslen fra Kina går Korea målrettet efter at sætte sig på de fremtidige standarder på it-området, f.eks. trådløst bredbånd. Og statens rolle er klar, vurderer Carl Jørgen Saxer fra Københavns Universitet. »Regeringen støtter i meget høj grad udviklingen af ny teknologi ved at støtte samarbejde mellem universiteter og virksomheder, og man støtter virksomhedernes uddannelse af ingeniører«, siger han og tilføjer: »Som dansker er jeg ikke nervøs for outsourcing til Kina og Indien, jeg vil være mere nervøs over, at en ingeniør i Korea er lige så godt uddannet som i Danmark«.