Når de fedtede tallerkener skal vaskes, og de snavsede lagner skiftes, er det i stigende grad illegale arbejdere, der står for den beskidte tjans på landets restauranter og hoteller. »Problemet med illegale arbejdere vokser, og omfanget lægger pres på lønnen«, vurderer Jan Mathisen, faglig sekretær fra Restaurationsbranchens Forbund (RBF) i Københavns Amt. Han har beskæftiget sig med illegalt arbejde de seneste fire år. Mange stillinger inden for hotel- og restaurationsbranchen kan snildt varetages af ufaglærte, og jobbene tiltrækker derfor ofte udlændinge uden sproglige eller uddannelsesmæssige kvalifikationer. I Danmark er det typisk inden for erhverv som landbrug og byggeri, politiet finder illegale arbejdere, men restaurationsbranchen er også godt med. Fordelen er, at de er billige i drift. Ifølge Told & Skat kan en illegal arbejders løn ligge på omkring 20 kroner i timen. En tjener, for eksempel, skal ifølge overenskomsten have mindst 103 kroner i timen. Samfundet taber »Vi er aldrig stødt ind i så mange illegale arbejdere på almindelige razziaer i hotel og restaurationsbranchenfør, og derfor ser jeg illegalt arbejde som et stigende problem«, lyder det fra Klaus Bo Petersen, som er specialkonsulent i Told & Skat. Og ifølge fagforeningen er det illegale arbejde et stort problem. »Det er med til at undergrave hele arbejdsmarkedet, samtidig med at arbejdsgiverne udnytter andre menneskers desperate situation. Samfundet og de illegale er derfor de store tabere«, mener Jan Mathisen. Svindel for millioner Siden august har Arbejdsdirektoratet, Told & Skat og politiet foretaget en række razziaer mod hovedstadens restaurationer. 120 restauranter er blevet taget i at have ansat illegal eller sort arbejdskraft. I alt har myndighederne i perioden snuppet 60 illegale arbejdere. Razziaerne har samlet indbragt Told & Skat efterbetalinger på cirka 20 millioner kroner. Ifølge LO vurderer en række brancheforeninger, at der årligt udføres illegalt arbejde i Danmark for to milliarder kroner. Men kampen for at få det ulovlige arbejde stoppet er svær. For det første har de illegale for vane at smide, hvad de har i hænderne, og stikke af, når myndighederne kommer på uanmeldt besøg. Svært at bevise illegalt arbejde For det andet er det næsten umuligt overhovedet at bevise, at det illegale arbejde er foregået, hvor længe det har stået på og til hvilken løn. Derfor er Told & Skat og RBF enige med direktør for arbejdsgiverforeningen HORESTA, Lone Njor Hulth, om, at indsatsen på området skal skærpes. »Det politiske fokus er for dårligt. Vi har råbt og skreget om problemet i vores branche i årevis. Illegalt arbejde er meget frustrerende for os og vores medlemmer«, siger Lone Njor Hulth. Hun mener, at unfair konkurrence ødelægger de lovlige forretninger og tvinger til snyd. »Branchen er presset til det yderste. Tre fjerdedele af de nystartede virksomheder lukker igen inden for det første leveår. Det er blandt andet et udtryk for, at de ikke kan klare sig mod de illegale virksomheder«, forklarer HORESTA's direktør. I stedet for at give op og lukke biksen, vælger flere restauratører at følge konkurrenternes billige, men ufine eksempel. En enkelt eller to 'lovlige' ansatte skiftes ud med en illegal, som udfører samme arbejde til halv pris. Netværk mod illegale I sommer pålagde Folketinget politiet at lave særskilt rapportering om sager med illegale arbejdere. Samtidig skal de forskellige politikredse oprette netværksgrupper mellem politi, myndigheder og brancheforeninger for at komme det illegale arbejde til livs. Resultaterne samles i Rigspolitiets Udlændingeafdeling, og afdelingen holder også styr på, at netværksgrupperne kommer op at stå. Udlændingeafdelingens leder, rigspolitichef Hans-Viggo Jensen, kan endnu ikke vurdere effekten af de nye tiltag. »Politikredsene er i gang med at holde møder for at få de forskellige netværk sat i gang. Jeg har bedt politimestrene om en skriftlig redegørelse om arbejdet, men jeg har først et samlet billede i starten af det nye år«, forklarer Hans-Viggo Jensen. I Herning og Holstebro politikredse har man afprøvet det nye netværkssamarbejde. I Holstebro resulterede en intensiv razzia i en fangst på 12 illegalt arbejdende østeuropæere. De fik hver en bøde på 1.000 kroner og blev udvist af Danmark med et års indrejseforbud. Arbejdsgiverne fik den typiske bøde på 10.000 kroner per illegal ansat.