Det bliver sværere at gemme sig for skattemyndighedernes lange arm i danskernes to foretrukne skattely, England og Spanien. Hidtil har de to lande fungeret som et fluepapir for danskere, der flygter til udlandet fra en ubetalt skatteregning. Håber på præventiv virkning Men nu betyder en ny inddrivelsesaftale, at skatteflygtninge fremover må løse billet til fjernere himmelstrøg, hvis de vil føle sig på den sikre side. »Der er tale om en absolut gunstig aftale, som gerne skulle have en præventiv virkning. England har hidtil været det helt dominerende skattely både på grund af sproget og den korte geografiske afstand«, siger funktionschef i Told & Skat Sønderborg, Aage B. Petersen. 3.000 sager Told & Skat har i øjeblikket ca. 3.000 sager kørende mod personer med adresse i udlandet, som er rendt fra skatteregninger på tilsammen 250 millioner kroner i Danmark. »Heraf er de 84 millioner til inddrivelse i England og 14 millioner i Spanien. I begge tilfælde er der tale om personskat, som vi ikke tidligere har haft mulighed for at inddrive«, siger Aage B. Petersen. Hidtil har de danske myndigheder kun haft mulighed for at bede myndighederne i England og Spanien om at gå efter personer, der var løbet fra skyldig moms, told og andre afgifter i Danmark. Men et nyt EU-direktiv betyder, at inddrivelsesaftalen nu også gælder de direkte skatter. »Aftalen er så ny, at vi endnu ikke har gjort de store erfaringer. Men vi har sendt krav af sted, og vi ved, at de spanske myndigheder allerede har været i kontakt med flere skyldnere. Så der er udsigt til, at de penge skulle være på vej«, siger Aage B. Petersen. Det er Told & Skatteregion Sønderborg, der skal vurdere kravene og give det blå stempel, når de regionale og kommunale skattemyndigheder vil inddrive skyldig skat i udlandet. Små fisk i nettet »Det er ikke alle, der kan betegnes som egentlige skatteflygtninge. Tallet dækker alle de personer, som af en eller anden grund er flyttet til udlandet, og som stadig skylder skat i Danmark. Det vil sige både dem, som gerne vil betale, og dem, som enten ikke vil eller kan«, siger Aage B. Petersen. Han oplyser, at der er tale om alt lige fra de helt store selskabstømmere til almindelige lønmodtagere. »De små beløb stammer ofte fra lønmodtagere, der mangler at betale noget A-skat. De store beløb er typisk aktionærer eller erhvervsdrivende, som ikke har betalt regningen, inden de flyttede. Der kan f.eks. være tale om, at de har solgt deres virksomhed eller en ejendom, hvor skatteregningen først kommer, når de er væk«. Konkret nævner Aage B. Petersen, at de 84 million kroner, der er til opkrævning i England, fordeler sig på 77 sager. Heraf er en enkelt på hele 24 millioner kroner. Trods den nye gunstige inddrivelsesaftale, tror han ikke, at alle pengene nu vil vende hjem til Danmark. »Vi kan jo ikke udelukke, at nogle måske har fået pengene flyttet endnu længere væk. Hvis det drejer sig om rigtig mange penge, så har man også råd til at betale for vejledning i skatteflugt. Det er oftest de største beløb, der er sværest at få ind. Er pengene først skubbet videre, så er det en svær kamp«. Mange krav må opgives Mange krav bliver da også opgivet af myndighederne. »Hvis vi får en melding fra de pågældende lande om, at der ikke er noget at hente, er det op til den enkelte skatteregion eller kommune at vurdere, om de vil ofre flere ressourcer på sagen. Mange krav bliver afskrevet på den konto«, siger Aage B. Petersen. Nogle penge kommer der dog i kassen. »Typisk får vi mellem 1,5 og 2,5 millioner kroner ind om måneden ved inddrivelse i udlandet«, siger Aage B. Petersen.